Vil affyre nødraketter over fjord

Ved Præstø Havn kan man fredag den 7. juni se røde raketter på himlen over Præstø Havn, men der er ingen grund til bekymring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rødt lys over havet er et tegn på folk i nød.

Hvis man ser det, skal man straks ringe til politiet, medmindre man befinder sig i Præstø fredag den 7. juni mellem klokken 19.30 og 20.30.

- Borgerne skal ikke ringe til politiet, hvis de ser en nødraket i det tidsrum, fordi så er det os, der fyrer dem af, fortæller Ole V. Jørgensen, der er formand for Præstø Bådejerklub.

quote Ser vi andre nødraketter end dem, vi selv har sendt op, så stopper vi

Ole V. Jørgensen, formand, Præstø Bådejerklub

Bådejerklubben afholder nemlig en demonstration af og øvelse i brugen af maritim pyroteknik.

- Ser vi andre nødraketter end dem, vi selv har sendt op, så stopper vi og ringer til Lyngby Radio (der varetager den maritime offentlige sikkerhedstjeneste, red.), siger Ole V. Jørgensen.

Kaos i nød

I Bådejerklubben oplever man, at langt de fleste sejlere har nødblus ombord på båden, men de færreste ved, hvordan man bruger dem.

Derfor har klubben samlet til bunke af nødblus, der har nået den formelle levetid på fire år.

Fredag den 7. juni mellem klokken 19.30 og 20.30 i Præstø vil Præstø Bådejerklub affyre nødblus. (Arkivfoto)
Fredag den 7. juni mellem klokken 19.30 og 20.30 i Præstø vil Præstø Bådejerklub affyre nødblus. (Arkivfoto) Foto: Sejlklubben Neptun

Fredag kan bådejerne så komme forbi og prøve kræfter med dem.

- De kan prøve at holde det i hånden og se det fare op, og så er man dus med det den dag, det virkelig er nødvendigt, når man sidder i en nødsituation ude til havs, siger Ole V. Jørgensen.

Læs også
Nødblus over Faxe Bugt udløste storm af opkald til politiet
Læs også
Nødblus over Faxe Bugt udløste storm af opkald til politiet

Han håber dog, at den viden, de får på kurset, aldrig bliver brugt.

- Det er ligesom en brandforsikring på sit hus. Man har den, hvis det går galt, men man håber aldrig, det går galt, siger Ole V. Jørgensen.

Fredag fyres først 15 røde håndblus af fra klokken 19.30 til 20.00 og herefter 15 røde faldskærmsblus indtil klokken 20.30.


Nyhedsoverblik