Nyhedsoverblik

Vil fjerne offentlige skraldespande

Det er snart slut med at kunne smide affald i skraldespandene ved digerne i Lolland Kommune.

Det skriver Folketidende. 

Park og Vej, som står for tilsyn på alle veje, stier, fortov og p-pladser i kommunen, har fået reduceret deres budget til grønne områder med 1,5 millioner kroner i 2024, som en del af de besparelser, byrådet har vedtaget i forbindelse med budgetforhandlinger for 2024.

Det betyder blandt andet, at antallet af offentlige skraldespande skal reduceres, og at der vil blive foretaget færre tømninger. 

Det skriver Lolland Kommune på deres hjemmeside og påpeger, at arbejdet med at fjerne skraldespandene går i gang hurtigst muligt.