Regionsrådsformand sender brev til ministeren – kræver lovændring efter bestikkelsessag

Regionsrådsformanden kræver en lovændring, så it-selskabet Atea ikke kan fortsætte med at tilbyde sin arbejdskraft.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) kræver nu en lovændring, efter it-selskabet Atea sidste sommer blev dømt for at bestikke offentligt ansatte.

Selvom firmaet er blevet dømt, så kan Atea fortsætte med at tilbyde arbejdskraft til offentlige instanser - blandt andet Region Sjælland. Samtidig gør en paragraf i udbudsloven, at allerede indgåede kontrakter med Atea ikke kan annulleres.

Det vil Heino Knudsen nu have folketingspolitikerne til at lave om. Derfor har han skrevet et brev til innovationsminister Sophie Løhde (V) for at få hende til at tage problemstillingen op.

atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Bestikkelsesdømte Atea får millionkontrakt med kommuner
atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Bestikkelsesdømte Atea får millionkontrakt med kommuner

På vegne af Regionsrådet i Region Sjælland vil jeg gerne støtte op om en lovændring på området, da vi er meget frustrerede over de nuværende regler og de begrænsede handlemuligheder, som rådet har haft i denne sag. Det er en sag, som har haft store både økonomiske og organisatoriske konsekvenser for Region Sjælland, og Regionsrådet tager skarpt afstand fra den samfundsskadelige kriminalitet, som Atea kontinuerligt og systematisk har begået, skriver Heino Knudsen blandt andet i brevet.

Minister: - Jeg er dybt forarget over Atea-sagen

Senest har Atea vundet en omfattende kontrakt med 66 kommuner, efter virksomheden blev idømt en millionbøde for at bestikke flere ledere i Region Sjælland.

Kontrakten, som Atea har vundet, har en værdi på 544 millioner kroner over de næste tre år. Det dækker software til kommunerne og tre sjællandske institutioner, oplyste Atea.

Siden sagen kom frem har selskabet Atea samarbejdet med myndighederne og har efterfølgende implementeret en lang række anti-korruptionsforanstaltninger.

I september vurderede Kammeradvokaten, at Atea ikke kunne udelukkes fra udbud på grund af dommen.

Efterfølgende udtrykte Sophie Løhde sin frustration:

- Jeg er dybt forarget over Atea-sagen, hvor en virksomhed har bestukket offentligt ansatte. Det er ikke alene moralsk forkasteligt, det er også fuldstændig uacceptabelt, sagde hun.

- Og det skal vi slå langt hårdere ned på, så vi sender et tydeligt signal om, at det accepterer vi på ingen måde i Danmark.


Nyhedsoverblik