TV2 ØST's udsendte reporter fortæller, at der er opsat 300 stole - og at der er flere til rådighed, hvis der kommer flere borgere.
På mødet vil kommunen fortælle om den genopretning af familieområdet, forvaltningen er i gang med efter at der er fundet fejl i 1.000 børnesager.
Det er økonomiudvalget, der står bag borgermødet. TV2 ØST kunne tidligere fortælle, at formanden for børne- og læringsudvalget Mikkel Dam (LA) ikke kan deltage i mødet.
TV2 ØST sender live fra borgermødet i vores udsendelse 19.30 - og følger op på mødet her på hjemmesiden.