Nyhedsoverblik

Kommune fyrer centerchef og flytter direktør

Direktør i Faxe Kommune Marianne Hoff Andersen er blevet flyttet væk fra Center for Børn, Unge og Familier, og centerchef Henrik Reumert er blevet opsagt.

Det viser et internt notat i kommunen afsendt fra kommunaldirektør Thomas Knudsen.

Ifølge en fortrolig redegørelse udarbejdet af konsulenter fra Kommunernes landsforening, som TV2 ØST er kommet i besiddelse af, blev centerchef Henrik Reumert hjemsendt i maj efter en række klager fra skoleledere i kommunen. Det udmøntede sig efterfølgende i en gensidig fratrædelsesaftale.

Marianne Hoff Andersen er samtidig blevet frataget sig ansvar for Center for Børn, Unge og Familier og flyttet til en anden afdeling. Det skyldes ifølge flere kilder, at der har været længere tids uro i afdelingen, konflikter internt i ledelsen og ikke mindst klager fra medarbejderne over direktør Marianne Hoff Andersens indblanding i verserende sagsbehandlinger, der blev udslagsgivende.

Faxe-chefer
Læs også
Direktør fjernet og centerchef fyret
Faxe-chefer
Læs også
Direktør fjernet og centerchef fyret