I december 2023 blev op mod 26.000 borgere i Slagelse, Faxe og Lolland kommuner tvunget til at vælge ny læge.
Det var for eksempel tilfældet i Haslev Lægecenterfor, der skulle gå ned i kapacitet fra 14.100 til 9.600 patienter. Grundet den nuværende sundhedslov skulle samtlige 14.100 patienter søge læge på ny, således ingen bliver forfordelt.
Susie Jensen (DD) mener dog ikke, at systemet er lige for alle.
- Det er først til mølle-princippet, og det er unfair. Der er folk med flere ressourcer, der sidder klar ved telefonerne. Jeg synes, vi skal kigge på, hvem der har et stort behov for at blive ved den læge, de kender, siger hun.
Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) mener heller ikke, at loven er retfærdig.
- For at behandle alle lige skal man nogle gange behandle folk forskelligt. Derfor mener vi, at man fra Folketingets side burde kigge på, om man kunne gøre det her smartere, siger han.