Omfanget af skader er så grelt, at Guldborgsund Kommune nu ser sig nødsaget til at hive i håndbremsen for det udbud, der ellers skulle bane vejen for at færdiggøre skolen.
Byggeriet, der allerede forud for færdiggørelsen har gjort sig bemærket for såvel sin arkitektur og sit indemiljø, skulle have stået færdig til skoleårets start i 2022.
Men så langt nåede det ikke.
Entreprenøren Bo-Hus krakkede i december 2022, efter projektet i forvejen var blevet ramt af forsinkelser.
Siden har byggeriet stået stille, imens har kommunens egne fagfolk konstateret stribevis af fejl på den delvist færdige skole.
På nuværende tidspunkt er der derfor ikke et fuldt overblik over, hvornår skolen forventes at være færdigbygget.
Byggeriet var oprindeligt sat til at koste 143 millioner, sidenhen er det blevet hævet til 151 millioner kroner. Det nuværende beløb kendes ikke.
TV2 ØST har tidligere beskrevet, hvordan flere er flyttet til området i håbet om, at deres børn kunne begynde på skolen. Det kan du læse mere om her: