Saften fra planten gør ens hud ekstremt følsom over for sollys.
Bliver huden udsat for sollys efter at have fået plantesaft på sig, kan man få alvorlige forbrændinger, ligesom huden kan være følsom over for sollys i årevis.
Planten er desuden en invasiv art, der fordriver andre plantearter fra områder, hvor den vokser.
Det er svært at holde væk fra vores egne områder, når ikke kommunen gør noget ved det
Planten, der er tale om, er kæmpebjørnekloen.
De seneste uger har TV2 ØST modtaget flere henvendelser fra borgere, der undrer sig over at have set store mængder af den invasive plante ved området omkring Middelaldercentret tæt på Nykøbing Falster.
Deres primære spørgsmål går på, hvorfor den ikke bliver fjernet.
På den opfordring har vi undersøgt, hvad der er på færde med kæmpebjørnekloen.
Publikum bemærker det
Poul Schreiner Hansen, der er direktør for Middelaldercentret fortæller, at museet er opmærksomme på kæmpebjørnekloen, og at de forsøger at bekæmpe den på deres eget område.
Flere gæster har også lagt mærke til planten, fortæller han.
Lidt mere om bjørneklo
Der findes tre forskellige typer af bjørneklo i Danmark. Det er kæmpebjørneklo, rundlobet bjørneklo og hårfrugtet bjørneklo.
Kæmpebjørneklo er den mest almindelige i landet, imens de to andre er meget sjældne. De ligner dog alle sammen kæmpebjørneklo og bliver bekæmpet på samme måde.
Kæmpebjørneklo er en skærmplante, der kan blive mellem to til fem meter høj og kan få op til tre meter lange blade. Stænglen er genkendelig da den typisk er håret og med rødlige pletter nederst.
Når den er i blomst, har den store hvide blomster i toppen af stænglen, som sidder i skærme.
Kæmpebjørnekloen stammer oprindelig fra Kaukasus og i 1830’erne blev den indført i botaniske haver.
Plantesaften er som sagt giftig og kan gøre, at man bliver allergisk over for sollys.
Den er også invasiv og har spredt sig meget i den danske natur. Hverken sommerfugle, fugle eller mange andre dyr vil leve under kæmpebjørneklo. Det er primært snegle og enkelte insekter, der kan leve under planten.
Har du set en invasiv plante, kan du melde det på arter.dk eller på app’en Giv et Praj.
Kilde: Miljøstyrelsen.
- Det er noget, publikum bemærker, og vi hører det tit fra dem. Det er ikke nemt for dem at se, om det er vores område, eller om det er kommunens, siger Poul Schreiner Hansen.
Middelaldercenteret støder op til flere arealer, der er eget af Guldborgsund Kommune, og her vokser der også kæmpebjørneklo.
Det er ifølge Poul Schreiner Hansen på kommunens arealer, at planten startede med at vokse for i hvert fald ti år siden. Og siden hen har bredt sig.
- Det er helt klart et problem hernede, siger Poul Schreiner Hansen og fortsætter:
- Vi så gerne, at der blev gjort noget ved det. Det er svært at holde væk fra vores egne områder, når ikke kommunen gør noget ved det.
På grafikken kan du se området, hvor der vokser kæmpebjørneklo.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Middelaldercentret ikke bare selv kan bekæmpe den invasive plante på kommunens areal, svarer Poul Schreiner Hansen, at det ikke kan være Middelaldercentrets opgave.
- Man kan ikke bare bekæmpe noget på en anden mands grund, siger Poul Schreiner Hansen.
Hvor behovet er størst
Guldborgsund Kommune er en af de eneste kommuner i Danmark, som ikke har vedtaget en decideret handlingsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Det betyder blandt andet, at kommunen ikke kan pålægge ejere af privatjord at fjerne og bekæmpe kæmpebjørneklo for egen regning.
Hvem skal fjerne kæmpebjørneklo?
Kæmpebjørnekloen er en den eneste invasive plante i Danmark, der er en del af lovgivningen om bekæmpelse.
Det betyder helt konkret, at kommuner rundt omkring i landet kan vælge at lave en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Vælger kommunen at lave en indsatsplan, kan de pålægge ejere af jordarealer at bekæmpe planten. Vel at mærke for ejerens egen regning.
Det er ikke et krav, at kommuner har en indsatsplan, men det er noget, de selv kan vælge.
De fleste kommuner i landet har en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørnekloen.
Ifølge formanden for Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune, er der en særlig grund til, at politikerne ikke har indført en handlingsplan.
- Det er et økonomisk hensyn, da det er dyrt at leve op til alt det, man skal, når man har en handlingsplan. Det forpligter ret meget, siger formand Annemette S. Johnsen (SF).
- Det er et spørgsmål om at bruge de ressourcer, man har, og nu er Guldborgsund Kommune ikke den rigeste kommune. Det (bekæmpelsen, red.) bliver gjort, hvor behovet er størst, siger hun.
Annemette S. Johnsen fortæller, at kommunen bekæmper kæmpebjørnekloen efter behov, hvilket vil sige omkring stier, cykelstier og steder, den kan chikanere børn.
I forhold til den store mængde kæmpebjørneklo ved Middelaldercentret har hun svært ved at sige, om kommunen har planer om at fjerne den invasive plante.
Det er nemlig nogle fra teknisk forvaltnings driftsafdeling, der står for at planlægge det og ikke politikerne, lyder det.
Annemette S. Johnsen mener dog, at kæmpebjørnekloen bør blive fjernet, hvis den er til gene.
- De skal fjernes, hvis de er til gene for folk, der passerer forbi, siger hun.
Indtil det - potentielt - sker må besøgende og Poul Schreiner Hansen affinde sig med, at der blomstrer kæmpebjørneklo på kommunens arealer ved Middelaldercentret.
Har du set kæmpebjørneklo et sted i dit lokalområde? Så hører vi gerne fra dig. Send en mail til redaktion@tv2east.dk.