Lokal OL-helt sender særlig hilsen til afdød dansklærer

Efter et dramatisk døgn har Nykøbing Falster-bryderen Turpal Bisultanov vundet bronze til OL i Paris søndag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her tørnede Bisultanov sammen med ungarske David Losonczi i en kamp, der endte 2-1 i danskerens favør.

quote Jeg er verdens lykkeligste mand

Turpal Bisultanov, bryder

Den 22-årige Bisultanov kom med til OL i Paris et afbud, men tabte i går i 8-delsfinanelen mod bulgarske Semen Novikov.

Siden fik Bisultanov – som en anden fugl fønix – chancen for at indtræde i turneringen igen, hvor han nu har vundet bronze.

- Det er utroligt. Jeg ved ikke, om det er gået op for mig endnu. Jeg er verdens lykkeligste mand. Jeg kunne ikke gøre det uden min fantastiske træner og sportschef som har været der fra første dag til nu og Alma (Turpal Bisultanovs dansklærer, red.), som ikke er her mere.

- Jeg elsker hende, jeg savner hende. De sidste procenter, jeg havde i dag, det var fra hende, sagde Bisultanov til TV 2 Sports reporter efter kampen.

Turpal Bisultanov vandt i bronzefinalen over ungareren David Losonczi, som er regerende verdensmester i 87-kiloklassen.
Turpal Bisultanov vandt i bronzefinalen over ungareren David Losonczi, som er regerende verdensmester i 87-kiloklassen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alma Larsen var Turpal Bisultanovs dansklærer og valgte at hjælpe den unge bryder, der har tjetjenske rødder, efter han havde dumpet den danske indfødsret prøve to gange.

Et dansk statsborgerskab er nemlig en forudsætning for at kunne komme til OL.

- Og til min onkel, som desværre heller ikke er her mere, men altid har haft en drøm om at se mig på den olympiske scene. Og til min far, mor og to søstre – jeg havde ikke kunnet gøre det uden dem og deres støtte. Og til hele Danmark, der har støttet mig hele vejen igennem, lød det videre fra Bisultanov.

Læs også
Brydetalent drømmer om at komme til OL - ny serie følger ham på vejen
Læs også
Brydetalent drømmer om at komme til OL - ny serie følger ham på vejen

Turpal Bisultanov bor i Nykøbing Falster og træner i den lokale brydeklub, Brydeklubben Thor, men er tilknyttet Herning Brydeklub.

Reglerne til OL i Paris er skruet sådan sammen, at hvis man taber til en modstander, der senere kvalificerer sig til finalen, er man med i en opsamlingsrunde.

På den måde kom Bisultanov ind i medaljekampen igen, da den bulgarske bryder Semen Novikov havde kæmpet sig i finalen.

I bronzefinalen kæmpede Bisultanov og Losonczi i over et minut om overtaget, inden Losonczi blev dømt for at være passiv. 1-0 til danskeren, og ungareren måtte ned i en parterre med begge knæ og hænder i måtten.

Med et minut tilbage fik danskeren scoret det afgørende point.
Med et minut tilbage fik danskeren scoret det afgørende point. Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix

Bisultanov fik ikke flere point ud af den fordelagtige position, men var fortsat den frembrusende, da de atter var på benene.

Den mindre og mere kompakte dansker kunne gå til pause med en spinkel føring på 1-0. Så intet var afgjort.

Losonczi kom aggressivt ud til anden omgang, og det lykkedes også at få udlignet til 1-1. Men med et minut tilbage fik danskeren scoret det afgørende point.

Med bronzen bringer Bisultanov den danske medaljetotal op på fire ved legene i Frankrigs hovedstad.


Nyhedsoverblik