På onsdag i næste uge har transportminister Benny Engelbrecht (S) indkaldt forligskredsen bag anlægsloven for Femern-forbindelsen til møde. Emnet er jernbanebroen over Guldborg Sund.
Vi har en aftale og en anlægslov, der siger, der skal være en klapbro, og det er udgangspunktet for vores tilgang til forhandlingerne
Sagen drejer sig kort fortalt om, at opgraderingen af den danske jernbane frem mod den nye Femern-tunnel har givet anledning til debat om, hvorvidt Kong Frederik IX’s Bro, der leder togtrafikken fra Falster til Lolland, også i fremtiden skal være en klapbro.
Broen har siden opførelsen i 1962 været forsynet med en broklap, som tillader skibe og både at passere, men netop dette punkt i anlægsloven har Sund & Bælt senest arbejdet på at få ændret. Sund & Bælt finansierer gennem datterselskabet A/S Femern Landanlæg udvidelsen af broen, imens det er Banedanmark, som har ansvaret for at opføre broen.
- Når Femern tunnelen åbner, vil broen skulle håndtere en øget jernbanetrafik på op til 180 tog i døgnet med godstog på op til en kilometers længde. Banedanmark, der er bygherre for Femern Landanlæg, oplyser, at driftsstabiliteten vil være lavere på en elektrificeret klapbro end på en fast bro med så stor trafikmængde, står der i det oplæg, som Sund & Bælt sammen med datterselskabet Femern Landanlæg har overrakt til forligskredsen og som TV2 ØST har set.
En dyrere løsning
Prisen for en klapbro beløber sig til 280 millioner kroner, mod 260 millioner kroner for at gøre hele broen fast med betondæk. Dertil oplyser Banedanmark, at driften for en klapbro vil beløbe sig til 4 millioner kroner i drift og vedligehold om året mod 1,5 millioner kroner for en fast bro.
Artiklen fortsætter under billedet
Politikerne blev præsenteret for oplægget midt i maj, og nu skal drøftelserne fortsætte - og formentlig også afgøres.
Mødeindkaldelsen fra transportministeren har udover overskriften ingen agenda, men ifølge blandt andre Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, så har forligskredsen givet håndslag på, at der skal træffes afgørelse i sagen inden Folketinget går på sommerferie, hvilket i princippet var allerede i går.
Gøres broen fast, så forhindres sejlskibe højere end fire meter at passere gennem broen.
Skibstrafikken gennem broen har siden start 1990’erne oplevet mere end en halvering, men de tilbageværende godt 1.700 sejlere gennem broen vil i så fald skulle ud på en cirka 100 kilometer lang omvej, og måske helt vælge sejlads på Guldborg Sund fra.
Transportminister Benny Engelbrecht vil ikke kommentere onsdagens møde yderligere forud for forhandlingerne, oplyser hans pressekontor til TV2 ØST. Men ministerens partifælle Lennart Damsbo-Andersen (S), der valgt i Guldborgsundkredesen og medlem af transportudvalget, oplyser, at der blandt socialdemokraterne ikke er planer om at ændre i anlægsloven.
Artiklen fortsætter under billedet
- Udgangspunktet er, at vi har en aftale og en anlægslov, der siger, der skal være en klapbro, og det er udgangspunktet for vores tilgang til forhandlingerne.
Han afviser, at der er kommet noget frem, som har fået Socialdemokratiet til at ændre ved sit udgangspunkt i det beslutningsoplæg og den præsentation, som Sund & Bælt sammen med Banedanmark har lagt frem.
- Ellers gik vi ikke ind til forhandlingerne med det udgangspunkt, siger Lennart Damsbo-Andersen og lader også forstå, at forligskredsen er blevet præsenteret for både sejlklubbernes argumenter og skrivelser fra Guldborgsund Kommune, der ønsker at bevare de bedste vilkår for sejlerturismen i form af en klapbro over det smalle farvand.
Forliget er indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og De Konservative og kan kun ændres, hvis der er enighed herom mellem forligsparterne. Det betyder, at alle partier, der er med i et forlig, har en vetoret i forhold til senere ændringer i forliget.
Artiklen fortsætter under grafikken
Helt eksplicit forsvarer også støttepartiet SF klapbroens eksistens.
- Vi synes ikke, der er nogen diskussion. Vi har aftalt en klapbro, sagde transportordfører Anne Valentina Berthelsen forleden til TV2 ØST.
- Vi har fået præsenteret et oplæg, hvor man er bekymrede for, at når Femern Bælt-tunnelen står færdig, får man så travlt, at man ikke kan åbne broen. Men som jeg forstår sejlerne, kræver de ikke særlig meget. Et bestemt interval nogle gange i løbet af dagen – det tænker jeg, man må kunne finde plads til.
Artiklen fortsætter under billedet
Hos Radikale Venstre siger transportordfører, Andreas Steenberg, også, der bør findes en løsning, som tilgodeser både jernbanedrift og sejlerne på sundet.
- Jeg tænker, man skal se på, om man ikke kan finde en løsning, der tilfredsstiller alle parter. På den ene side er der en interesse i, at hele Lolland-Falster får bedre togdrift og i øvrigt, at vi får kørt nogle godstog til Tyskland. Derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at togdriften kan lade sig gøre, siger han og tilføjer:
- Men på den anden side, kan jeg også godt forstå, der en kommune og en sejlklub og nogle borgere, der gerne vil kunne sejle på sundet – og der kan jeg forstå på kommunen og Nykøbing Falster, at man ser nogle muligheder for turisme. Så jeg håber, man finder en løsning med en klapbro, hvor der er tider på døgnet, som passer med togdriften, hvor broen kan åbne.
Andreas Steenberg fremhæver blandt andet, at i weekenden, hvor mange sejler ud, er togdriften alt andet lige mindre intens.
Jeg synes ikke, man politisk kan levere andet end det, man har lovet
På den modsatte fløj i folketingssalen spottes heller ikke et egentligt tilløb til at pille ved anlægsloven fra 2015, hvor i der står, at jernbanebroen over Guldborg Sund skal udføres som en klapbro.
- Vi går stadig efter at finde en løsning, som kombinerer de to hensyn: Vi skal have en optimal jernbanelinje, og vi skal have en løsning, som også tilgodeser sejler- og turistinteresser, sagde Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, forleden til TV2 ØST efter at have hørt Sund & Bælts oplæg til at lukke klapbroen for skibstrafik.
- Jeg gætter på, at resultatet bliver en klapbro under en eller anden form, og så må vi se, under hvilke betingelser broen åbnes.
Vi holder, hvad vi lovede
Heller ikke hos Dansk Folkeparti har transportordfører, Hans Kristian Skibby, planer om at skuffe sejlerne på Guldborg Sund.
Artiklen fortsætter under billedet
- Vores udgangspunkt er, at hvis den bro, vi har stillet i udsigt, er den bro, de ønsker, så er det den bro, de får, med de plusser og minusser, der følger med, siger han og tilføjer:
- Jeg synes ikke, man politisk kan levere andet end det, man har lovet. Jeg er helt med på turismen og sejlklubbernes behov, der absolut taler for en klapbro.
Hans Kristian Skibby hæfter sig dog ved, at der med en klapbro er en større risiko for støj.
Banedanmark har i sit oplæg til forligskredsen fremhævet, at der ved selve broen kan opnås en halvering af støjen ved at lukke broen og erstatte klapbroens ståldæk med et betondæk.
Sejlere klar på at reducere broåbninger
Liberal Alliances transportordfører, Ole Birk Olesen, skriver i en sms til TV2 ØST, at man endnu ikke har besluttet sig for et standpunkt.
Vi drøfter stadig de forskellige muligheder, og har ikke gjort vores stilling klar
- Vi drøfter stadig de forskellige muligheder, og har ikke gjort vores stilling klar.
Aftalens sidste part, De Konservative, er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelse, inden artiklens udgivelse.
Sund & Bælt hæfter sig blandt andet ved, at det med anlægsloven er forudsat, at klapbroen skal åbnes en gang hver anden time.
Her har sejlerne dog senest været ude at sige, at helt ned til seks åbninger i ti minutter ad gangen fordelt over dagen vil kunne dække behovet for passager af broen.
- Vi har hele tiden sagt, at vi kan nøjes med hver anden time i sommerhalvåret. Det er vi helt tilfredse med – og vil man yderligere forsøge at indskrænke, strækker vi os meget vidt for at beholde broklappen, sagde talsmand Palle Tørnqvist for de 12 sejlklubber i Guldborgsund Kommune forleden til TV2 ØST.
Rapport påpeger mulige togforsinkelser
Allerede i 2010 fik Femern Bælt Landanlæg udarbejdet en analyse af broklapperne på både Guldborg Sund og Masnedsund ved Vordingborg, hvor jernbanen til Femern føres over. Analysen viser, at sejlskibstrafikken på Guldborg Sund koncentrerer sig om de tre sommermåneder, med størst aktivitet midt på dagen mellem klokken 12 og 14.
På baggrund af en simuleret analyse, drager rådgivningsvirksomheden Atkins den konklussion, at en klapbro ikke er uforeneligt med øget trafik på jernbanen som følge af Femern-forbindelsen.
Artiklen fortsætter under billedet
- Den trafikale analyse af skibs- og banetrafikken ved Frederik IX’s Bro og Masnedsundbroen har vist, at det også efter åbningen af Femern Bælt forbindelsen vil være mulighed for at åbne klapbroerne, står der i sammenfatningen.
Dog vil der kunne opnås op til 20 procent mindre forsinkelser på jernbanen ved at lukke broerne for skibstrafik. Det skal dog læses i det lys, at rapporten er skrevet før aftalen om en ny dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen, ligesom Masnedsundbroen siden er blevet lukket for skibstrafik.
- Simuleringer viser, at åbningen af broklapperne udgør en langt mindre begrænsning af kapaciteten end enkeltsporet på Storstrømsbroen, står der videre i sammenfatningen.
Analysen er lavet med op til otte tog i timen, hvor Banedanmark i sit oplæg i dag arbejder med op til 12 tog i de travleste timer. Selv da, vil der ifølge Banedanmark være plads til en broåbning inden for samme time.