Arbejdet med at fjerne det 92 år gamle vandtårn skulle have været gået i gang mandag 22. juli, men fundet af en slørugle i vandtårnet får Guldborgsund Kommune til at udskyde nedrivningen på ubestemt tid.
Det skriver Folketidende.
I weekenden foretog den lokale ornitolog Benny Steinmejer en undersøgelse ved vandtårnet. Her kunne han konstatere, at der bor en ugle i et af ventilationshullerne i tårnet.