- Det meste, man lærer til boksetræning, er disciplin, fortæller Salwan Sabri.
Han er 25 år og uddannet pædagog, og så har han gået til boksning, siden han var 12-13 år.
Hver torsdag står han for en boligsocial indsats i Grønneparken i Holbæk, hvor der er gratis boksetræning for nogle af områdets børn.
Et område, der tidligere er kendt som "Vangkvarteret" og er blevet kaldt en "ghetto".
Der er sket meget
Salwan Sabri er oprindeligt fra Irak, men måtte flygte til Danmark med sin familie på grund af krig.
De kom til Holbæk og fik en lejlighed i det område, der i dag hedder Grønneparken.
- Der er sket meget. Det er ikke ligesom dengang, jeg var lille knægt, fortæller han.
Grønneparken har tidligere været delt op i afdelingerne Agervang, Havrevang og Engvang, der under et blev kaldt Vangkvarteret.
Området blev bygget i 1966, og det er siden blevet udbygget ad flere omgange.
Vangkvarteret har blandt andet været plaget af en konflikt med en gruppering fra et andet boligområde i Holbæk, der hedder Ladegårdsparken. Men sådan er det ikke længere.
- Det er synd med dem, der ser det udefra, som stadig har det syn på det, siger han og uddyber:
- At det er et ghettoområde, at der er mange kriminelle, der bor der, og de har bare ikke ændret deres syn, siger Salwan Sabri.
Han har altid selv været glad for at bo i området.
Ny serie
Boligområdet Grønneparken i Holbæk har tidligere været på listen over udsatte boligområder - en liste, der tidligere var kendt som ghetto-listen.
I en ny serie kan du møde nogle af de mennesker, der med frivilligt arbejde og socialt engagement kæmper for, at Grønneparken skal helt af med sit blakkede ry.
Se serien Ghetto - det er langt ude! på TV2 ØST PLAY.
- Jeg synes selv, at jeg har fået en god barndom her, jeg har ikke oplevet nogen problemer, siger han.
Vil fortsætte den gode udvikling
Hver fjerde bolig i de almene boligbyggerier har kommunen anvisningsret til. Det betyder, at kommunen kan give personer, der akut står uden bolig, en lejlighed i et alment boligbyggeri.
Derfor er der nogle almene boligområder, hvor der med tiden er kommet til at bo mange udsatte borgere.
Det har givet problemer med blandt andet kriminalitet og høj arbejdsløshed.
De almene boligers historie
I midten af 1800-tallet blev København hærget af en koleraepidemi. Det satte gang i tankerne om at sikre bedre boligforhold for alle i byen.
Den fattigste del af befolkningen boede mange sammen og havde dårlige sanitære forhold, og for at undgå en lignende epidemi måtte de have mere plads, luft og lys omkring dem.
I 1853 blev det område, der i dag kendes som Brumleby i København, opført. Det stod Lægeforeningens Boliger bag, og det blev startskuddet til et hav af nye byggerier.
Arbejderklassen begyndte at organisere sig i byggeforeninger fra 1880’erne og frem, de kunne også så småt begynde at få økonomiske tilskud til opførsel af boliger til arbejderne fra staten. Det var dog fortsat primært private bygherrer, der byggede boliger på dette tidspunkt.
I 1912 begynder man for første gang at tale om almene boliger - altså boliger, der kan bebos af folk fra alle samfundslag og klasser, og de første boligforeninger med almennyttigt sigte blev stiftet.
Stat og kommuner ydede hver især tilskud til byggerier af denne typer af boliger, men i 1922 blev tilskudsordningen til Statsboligfonden. I 1933 blev den igen vedtaget og i denne periode blev der bygget over 35.000 lejligheder.
Også under anden verdenskrig blev der opført en del almene boliger, her var der stadig tale om mindre lejlighedsbyggerier, men i 1950’erne og 1960’erne begyndte man at bygge højhuse, som man for eksempel kender dem fra Høje Gladsaxe-byggeriet.
I 1966 vedtog man i Folketinget at etablere Landsbyggefonden, og her blev der også vedtaget en lov om social boligsikring, der yder tilskud til husleje alt efter indkomst og huslejens størrelse.
Boligbyggeriet stagnerer dog i 1980’erne, og der er siden midten af 1990'erne bygget meget få almene boliger.
By- og Boligministeriet, der stod bag en lang række udviklingsprojekter på området, blev nedlagt ved VK-regeringens tiltræden i 2001, og hovedparten af ministeriets forretningsområder blev overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
I dag er der almene boliger i samtlige danske kommuner, hvoraf mange har gennemgået flere renoveringer, siden de blev opført.
De almene boligforeninger er non-profit-organisationer, hvor huslejen hverken må give overskud eller underskud.
Hver fjerde bolig, der bliver ledig i en almen boligforening, har kommunen råderet over. Det betyder, at de kan anvise den til personer, der akut står uden et hjem. Resten udlejes efter en venteliste.
Omkring en million danskere bor i dag i en almen bolig.
Kilder: Fagbladet Boligen, BL (Danmarks almene boliger) og Lex.dk
Disse boligområder bliver i dag klassificeret som udsatte boligområder, og her gøres der en særlig indsats for at få skabt balance i beboersammensætningen.
Tidligere blev listen over de udsatte boligområder kaldt ghettolisten, og den har Grønneparken været på. Men det er den ikke længere.
- Det er da fedt at se, at et område, hvor man selv har boet, og hvor ens forældre bor, rykker væk fra ghettolisten. At det rykker sig i en positiv retning i forhold til, hvor det var dengang, siger Salwan Sabri.
Han bor ikke længere selv i Grønneparken, men han er glad for at kunne gøre en indsats for at styrke fællesskabet blandt børnene i området.
Og det, mener han, boksningen gør, og så giver det også selvtillid og noget at være stolt af.
- Når man kan bokse og stå i en ring og bevæge sine ben på den rigtige måde... Det er der ikke mange, der kan, så det er faktisk noget stort, siger han.
- Når man kan finde ud af at bokse, så kan man være stolt af sig selv, siger Salwan Sabri.
Boligområdet Grønneparken i Holbæk har tidligere været på listen over udsatte boligområder - en liste, der tidligere var kendt som ghetto-listen.
I en ny serie kan du møde nogle af de mennesker, der med frivilligt arbejde og socialt engagement kæmper for, at Grønneparken ikke ender på listen igen.
Se serien Ghetto - det er langt ude! på TV2 ØST PLAY.