Nyhedsoverblik

Fodboldlejr hjælper flygtningebørn

Ukrainske børn skal hjælpes i gang med at skabe og holde fast i fritidsinteresser, og en fodboldlejr henover sommeren er et af initiativerne.

Fodboldlejren er stablet på benene i Holbæk Sportsby med hjælp fra frivillige hos DBU og Dansk Flygtningehjælp.

For at lette kommunikationen med de unge, er der også flere tolke på banen. 

Idéen til fodboldlejren opstod hos Carl Futtrup, der er frivillig hos DBU.

- De sad kun i de flygtningecentre og kiggede på hinanden og spillede computer. De røvkedede sig for at sige det direkte. Så tænkte jeg, at vi måtte prøve at gøre noget, siger han.

Ifølge Jacob Midtgaard, der er projektchef hos Dansk Flygtningehjælp, står de overfor en anden opgave i dag, end lige da børnene var kommet til landet.

Nu er det vigtigt for flygtningebørnene at holde gang i fritidsaktiviteterne, nu hvor de har fået en stabil hverdag.

- Vi er ikke i samme akutte fase længere, der er et længere perspektiv for mange af familierne, om at være i Danmark i en længere periode. Og på den måde, er der i højere grad fokus på børnene, og hvad de skal bruge deres fritid på, siger han.

Læs også
Fodboldlejr hjælper ukrainske børn med at få fritidsinteresser
Læs også
Fodboldlejr hjælper ukrainske børn med at få fritidsinteresser