Nabo så lastbiler køre i pendulfart og dumpe jord ved mose

I ny TV 2-dokumentar fortæller rocker Fasar Abrar Raja, hvordan forurenet jord dumpes ulovligt på hemmelige steder. Nu vil kommune undersøge grunde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra sin have så Niels Henrik Rasmussen, hvordan lastbiler læsset med jord ankom og forlod nabogrunden - en fredet naturgrund i Undløse - i pendulfart en dag i december 2020.

quote Jeg synes, det er dybt, dybt forkasteligt. Altså, jeg er indigneret helt ind i knoglerne over, at der er nogen, der kan finde på det her

Erik Kjærgaard Andersen, direktør i Holbæk Kommune

Herefter blev indholdet angiveligt dumpet på grunden før lastbilerne atter kørte bort for blot at vende retur kort tid efter med et nyt læs.

- Man kan godt sige, at det bare blev dumpet. Der kørte en dozer (bulldozer, red.) og jævnede det ud, fortæller naboen Niels Henrik Rasmussen og tilføjer:

- Jeg så, at der blev taget overjord af på 6-8000 kvadratmeter og lagt op i en bunke. Derefter blev der kørt jord på og dækket til inden fyraften med overjord igen.

Jord blev dumpet ulovligt

I TV 2s nye dokumentar 'Den sorte svane' fortæller rockeren Fasar Abrar Raja blandt andet, hvordan han har svindlet med miljøfarligt affald ved en sprogskole i Holbæk, samt hvordan han skiller sig af med forurenet jord fra diverse byggegrunde ved at dumpe det ulovligt på hemmelige steder.

Det drejer sig angiveligt blandt andet om store mængder forurenet jord fra et byggeprojekt med 315 boliger i Vallensbæk.

Læs også
- Jeg blev utrolig vred, siger borgmester
Læs også
- Jeg blev utrolig vred, siger borgmester


Forskellige transportsedler fra december 2020, som TV 2 er i besiddelse af, dokumenterer, at den jord, som Niels Henrik Rasmussen så blive læsset af på nabogrunden, stammer fra byggegrunden i Vallensbæk, og at transport og dumpning af jorden er sket ulovligt.

Nabo er bekymret

Hvor meget jord, der blev dumpet på grunden, er endnu uvist, men ifølge naboen Niels Henrik Rasmussen er grunden flere steder blevet hævet med halvanden til to meter.

- Jeg så, at der blev taget overjord af på 6-8000 kvadratmeter og lagt op i en bunke. Derefter blev der kørt jord på og dækket til inden fyraften med overjord igen, siger Niels Henrik Rasmussen.
- Jeg så, at der blev taget overjord af på 6-8000 kvadratmeter og lagt op i en bunke. Derefter blev der kørt jord på og dækket til inden fyraften med overjord igen, siger Niels Henrik Rasmussen. Foto: TV 2

Han er bange for, at det er forurenet jord, der er blevet dumpet, og at det vil påvirke hans egen grund, som ligger lavere end nabogrunden.

- Faldet er jo her nedad. Så med de tider vi har med kraftige regnskyl, så står der vand her (på hans grund, red.). Og det vil sige, at det er skyllet ned oppefra, hvor der er sandsynlighed for, at det er forurenet jord.

Læs også
Nye oplysninger - hyrede rocker til at dumpe forurenet jord ved mose
Læs også
Nye oplysninger - hyrede rocker til at dumpe forurenet jord ved mose

- Der er børn og børnebørn, som har løbet og leget her også. Det kan jo lige så godt være dem, det går udover.

På billederne herunder kan man se, hvordan grunden så ud før jorden fra byggeriet i Vallensbæk ifølge TV 2s dokumentation blev kørt til grunden i Undløse i Holbæk Kommune. 

Og hvordan grunden så ud efter, jorden blev kørt til Undløse og fordelt på grunden. De røde markeringer illustrerer et beskyttet moseområde.

Den sorte svane
Den sorte svane


Grunden skal undersøges

Hvorvidt det er forurenet jord, der er blevet dumpet på på naturgrunden, vides endnu ikke. Og derfor vil Holbæk Kommune nu have foretaget forureningsundersøgelser af grunden.

Det oplyser kommunens direktør, Erik Kjærgaard Andersen, og kalder den ulovlige dumpning af forurenet jord for "horribelt".

Holbæk Kommunes direktør Erik Kjærgaard Andersen kalder den ulovlige dumpning af forurenet jord for "dybt forkasteligt".
Holbæk Kommunes direktør Erik Kjærgaard Andersen kalder den ulovlige dumpning af forurenet jord for "dybt forkasteligt". Foto: TV 2

- Jeg synes, det er dybt, dybt forkasteligt. Altså, jeg er indigneret helt ind i knoglerne over, at der er nogen, der kan finde på det her. I virkelighed for ussel mammon at snyde og bedrage og risikere andre for noget, de ikke skal udsættes for, siger han.

- Vi vil lave undersøgelser af overfladen på jorden og i virkeligheden også grave og undersøge jorden under overfladen.

Læs også
Rocker snød kommune
Læs også
Rocker snød kommune

Ifølge direktøren er der tidligere blevet lavet prøver, som ikke viste tegn på forurening samt renset op i mosen og arealet på naturgrunden. 

- Vi vil undersøge mosen igen, og så vil vi analysere de prøver og se, om der er noget, der ikke skal være der.

-  Vores formodning er, at det er der ikke. Men vi vil være helt sikre, siger Erik Kjærgaard Andersen.

Miljøaffald 

Hvis jorden, der er dumpet i Undløse, er forurenet, kan det have alvorlige konsekvenser, siger Annemette Palmqvist, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, til TV 2. 

- Det kan have langtidseffekter på plantelivet, siger hun og fortsætter:

- Der er også en risiko for, at det kan sive ned til grundvandet.

Hvis det siver ned i mosen og grundvandet, hvad er konsekvensen så?

- Så får vi et forurenet grundvandsreservoir.

Hvad kan det have af konsekvenser for mennesker?

- Hvis man bliver langtidseksponeret for nogle af de her stoffer, så er der risiko for både organskader og mutagene skader, som kan lede til kræft. Der er også risiko for neurologiske skader. Sådan noget som for eksempel bly kan give indlæringsvanskeligheder, siger Annemette Palmqvist.

Annemette Palmqvist er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
Annemette Palmqvist er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Foto: TV 2

Hvor alvorligt er det at dumpe forurenet jord?

- Det er meget alvorligt, og det er ikke kun et spørgsmål om, om det er en naturgrund. Det er jo en grund til, at man registrerer, hvor man lægger forurenet jord.

- Det gør man, fordi man skal vide, hvor der er en risiko for nedsivning til grundvandet. Hvis man ikke ved, hvor det ligger, så kan man ikke længere følge med i det som myndighed, siger hun. 


Nyhedsoverblik