Hvis man kigger på et oversigtsbillede af den lille by Bregninge i Kalundborg Kommune og zoomer lidt ud, er man ikke i tvivl: Her ligger et område fuld af grus, sten og sand. De lyser plamager på kortet fylder meget. Det er der, hvor der bliver gravet efter råstoffer, der skal bruges til veje, huse, jernbaner og supersygehuse. Bland andet.
Tættest på landsbyen Bregninge er det til gengæld blågrønne plamager af vand, der fanger øjet. Grusgravene her er nemlig blevet reetableret som rekreative områder med søer og et rigt dyreliv.
- Der er grusgrave over det hele. Det hedder jo Bregninge-Bjergsted Graveområde, og det er jo lagt ud, fordi der er grus her, lyder det fra Claus Bruun Simonsen, som fortsætter:
Der, hvor der virkelig bliver gravet, der er det hårdt
- Det er der jo ikke noget at gøre ved, det må man finde sig i, men det drejer sig jo om at få taget hensyn til den befolkning, der bor her.
TV ØST møder Claus Simonsen i hans og fruen Bentes hus, der ligger ud til Bregninge Grusgrav. De har boet på det lille landsted i 30 år og altså også længe før, der blev lavet råstofplaner.
- Der, hvor der virkelig bliver gravet, der er det hårdt. Men det er trods alt altid på den tid af dagen, hvor vi ikke hjemme, så det har jo hjulpet noget, forklarer Claus Simonsen, som har levet uden gravemaskiner i baghaven i en rum tid.
Artiklen fortsættes under billedet ...
Støv, støj og tung trafik
Bregninge Grusgrav er nemlig blevet reetableret som naturområde, og derfor er det ikke i den nærmeste grusgrav, der graves i øjeblikket. Det betyder også, at en af de helt store gener er væk.
- Støvet er jo forsvundet nu i og med, de ikke graver hos os, fortæller Bente Simonsen.
For støvet er en stor ulempe, når der indvindes grus og sand.
- Der er støv over det hele: Udvendigt og indvendigt i huset og alle steder. Der er meget fint støv, der blæser rundt hele tiden. Der er ikke noget at tage fejl af, forklarer Claus Bruun Simonsen.
Men der er stadig noget, der nager ægteparret fra Bregninge og har gjort det i mange år.
Artiklen fortsættes under billedet ...
- Trafikken har altid været et problem her hos os. Da der blev gravet, lå behandlingsanlægget på den anden side, så trafikken var på en af de andre veje, men der var et års tid, hvor de kørte igennem Bregninge nede i krydset, og det er en meget stor belastning for hele landsbyen, siger Claus Simonsen, som i øjeblikket kæmper for at slippe for at få trafikken fra et af de andre graveområder igennem Bregninge By.
- Jeg har stadigvæk et stort håb om, at man vil tage hensyn til os, der bor her. Inditl videre synes jeg ikke, der er gjort så meget, men vi fortsætter med at gøre opmærksom på vores tilstedeværelse. Der bliver ikke taget hensyn til os, der bor i Bregninge, siger Claus Simonsen.
Hvad betyder råstofplanen for den enkelte borger, og kan man få erstatning?
- Råstofplanen får betydning for den enkelte borger, hvis man er nabo til eller lodsejer i et graveområde, da arealet først og fremmest er reserveret til råstofindvinding. Nærheden til et graveområde kan således medføre gener i form af støj, støv, øget trafik o.l. samt påvirke huspriserne negativt i området.
- Grave- og interesseområder kan ikke udlægges til andre formål, der forhindrer eller vanskeliggør senere råstofindvinding. Ud fra en konkret anmodning, har regionen dog mulighed for at frigive grave- og interesseområder til andre formål end råstofindvinding.
- Det er den enkelte lodsejer i et graveområder der bestemmer, om der skal indvindes råstoffer.
- Råstofplanen er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering. Der er således ikke i lovgivningen mulighed for, at der f.eks. kan udbetales erstatning for gener eller økonomiske tab ved nærhed til et graveområde.
Krebs, stier og musikscene
Det er relativt nyt, at der er tænkt efterbehandling af graveområder ind i regionens råstofplaner. Og i Bregninge Grusgrav har det været Kalundborg Kommunes intention i samarbejde med lodsejeren at skabe et rekreativt område, og der er således kommet vand i grusgraven, som nu rummer et rigt dyreliv.
- Til at begynde med, synes vi ikke, der var noget, men nu ser vi jo både firben, og der er krebs i søen. Vores hund og katte elsker også at være ude i området her, siger Bente Simonsen.
Dan Bisp er tidligere børne- og kulturchef i Kalundborg Kommune. Og så er han forhenværende formand for Kulturforeningen Amfivestsjælland. TV ØST møder Dan Bisp på netop amfiscenen, som er etableret på kanten af søen i Bregninge Grusgrav.
Artiklen fortsættes under billedet ...
- Det er en fantastisk naturoplevelse, når man er her med vand og skrænter. Det bliver ikke smukkere, når man tænker på, at det er noget, der er gravet, forklarer Dan Bisp, der i fugleflugt bor tre kilometer fra amfiscenen på grusgravens nordvestligste hjørne.
Amfiscenen er for alle
- Vi har haft foreningen bag scenen i ni år nu. Det begyndte med en borgergruppe, der ville have en festplads. Så skaffede vi midler og fik oparbejdet en formue på 6,5 millioner, som er gået til et etablere scene og dertilhørende servicebygning, siger Dan Bisp.
På amfiscenen spiller navne som Ester Brohus og Johnny Logan, og de tiltrækker ifølge den tidligere formand gæster fra nær og fjern. Og det er hans indtyk, at de lokale efterhånden tager det reetablerede område til sig.
De har nogle arrangementer om året, og der må vi så vælge ikke selv at afholde noget hjemme på terrassen
- De tætte og nære borgere syntes i starten ikke, at det var fedt med musik i baghaven, men jeg har på fornemmelsen, at det er noget, man ikke mener, er så alvorligt igen. Og området bliver jo brugt til daglig til vandreture med venner og bekendte og hunden, siger Dan Bisp.
Hos nogen af de nærmeste naboer er det dog tydeligt at mærke, at en amfiscene ikke var det højeste ønske, da den sidste lastbil med grus og sten forlod området.
- Jeg kan ikke rigtigt se, hvordan Bregninge selv kan trække 800 på amfiscenen. Men det er ok, det er udmærket. De har nogle arrangementer om året, og der må vi så vælge ikke selv at afholde noget hjemme på terrassen, slutter Claus Bruun Simonsen.