Borgerne i Bistrup og folkene på Saltø Gods har én ting til fælles: Udsigten til tre store vindmøller, som siden juni 2017 har produceret miljørigtig strøm til en femtedel af Næstveds borgere.
Saltø Gods har opstillet møllerne og tjener penge på dem, mens borgerne protesterede over projektet og lykkedes med at få skåret antallet af kæmpevindmøller ned fra fire til tre.
Alligevel står borgerne tilbage med en uforløst irritation over Næstved Kommunes behandling af sagen, og det skyldes ifølge en rapport fra den grønne tænketank Concito blandt andet, at processen fra ansøgning til opførelse er alt for teknisk, bureaukratisk og gammeldags.
- Det er lidt overraskende, når det nu er en teknologi, der er udviklet i Danmark, og som tjener rigtig mange penge til Danmark og sætter Danmark på verdenskortet, at vi så samtidig får de her protester omkring en teknologi, som de fleste jo synes er god, siger Kristian Borch, som blandt andet har en master i konfliktløsning, Danmarks Tekniske Universitet, og har været med til at skrive rapporten.
Borgerne er ikke med i processen
I projektet har forskerne set på vindmølleprojekter fra både et økonomisk, et lovgivningsmæssigt og et konfliktmæssigt perspektiv. Det er en usædvanlig tilgang, men det giver et klarere indblik i processen.
Men så bliver borgmesteren alligevel lidt overrasket over at høre, at borgerne synes, de har været holdt ude af processen, for 'der har jo været høringer'
- Det har vist sig, at der er sket en institutionalisering af udviklingen af vindmølleprojekter, så de bliver lagt på skinner - det er enormt effektivt, men borgerne bliver hægtet af, siger Kristian Borch.
Vindmølleprojekterne er bundet op på Energiforliget i 2009 og effektueringen med Vindmølledirektivet i 2010. Kommunerne har ingen problemer med at følge reglerne og lovgivningen, men det er ikke så borgernært.
- Man kan jo godt beskrive sådan en fin proces, som de også siger, de har gjort i Næstved, men så bliver borgmesteren alligevel lidt overrasket over at høre, at borgerne synes, de har været holdt ude af processen, for 'der har jo været høringer'. Men processen bliver bare et teknisk-bureaukratisk lukket rum, kalder vi det. For borgerne kan jo ikke følge med i alt. Så begynder man først at forholde sig til det, når det bliver en realitet, - altså når der ligger en ansøgning om en byggetilladelse hos kommunen, siger Kristian Borch.
Og netop borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen (S), har da også den indstilling, at borgerne kunne have blandet sig noget før.
- Man skal jo være opmærksom på, at en kommune laver en kommuneplan for næste byrådsperiode, og den lavede vi så året før. Og den danner nogle rammer for, hvor man kan bygge boliger, hvor man kan bygge butikker, og hvor man kan bygge vindmøller. Og det er der jo ikke ret mange, der interesserer sig for, siger Carsten Rasmussen.
Økonomien kommer ikke borgerne til gode
Det er også en ulempe for processen, at store aktører har fundet ud af, at vindmøller kan være en lukrativ forretning.
- Når man skruer systemet sammen på den måde og samtidig beder nogle private (i dette tilfælde Saltø Gods, red.) om at gøre det, så er det, at når borgerne opdager det, så mangler de tillid til de private aktører, siger Kristian Borch.
Det medfører også en skepsis i forhold til, hvem det er, der får gavn af det her. Hvis man som naboer bare kan se, at man får alle ulemperne, mens bondemanden skovler penge ind, så forbliver man i større grad skeptisk.
Borgerne ser ikke en sammenhæng mellem forbruget fra stikkontakten og produktionen af den strøm, der kommer ud. Man har fjernet det her med, at det gør lidt ondt
Og sidst men ikke mindst slår rapporten fast, at borgerne er for dårlige til at involvere sig, når det ikke 'gør ondt'. Almindelige mennesker forstår simpelthen ikke, at opførelsen af grøn energi er en nødvendighed.
- Vi foreslår, at man gør det her mere borgernært. VI har en fælles udfordring med klimaforandringer, og meget af det kommer fra vores produktion og forbrug af energi, og det kan man ikke outsource. Borgerne ser ikke en sammenhæng mellem forbruget fra stikkontakten og produktionen af den strøm, der kommer ud. Man har fjernet det her med, at det gør lidt ondt, siger Kristian Borch, som mener, at det er en politisk opgave at øge den forståelse.
- Det er den, der kommer tilbage i folks stuer, når man sætter solceller, vindmøller og biogasanlæg op lige udenfor deres vinduer. Og skal vi æde den, så skal vi være med i den her proces og se, at det er en god ide og ikke bare et eller andet firma, der tjener en god profit på det. Og det er kommunerne overhovedet ikke gearet til, forklarer Kristian Borch.
Vi ved jo godt, det ikke er særligt populært, eller noget man får stemmer på, men vi føler også, vi i Næstved Kommune har et medansvar for den overordnede plan
I Næstved Kommune mener borgmesteren, at kommunen tager et stort klimaansvar med beslutningen om møllerne, og han ser heller ikke, at borgerne interesserer sig for klimaindsatsen.
- Der er jo ikke nogen beboere, der vil have vindmøller i deres baghave. Det er vi godt klar over, når vi står med det her. Men vi er også nødt til at løfte os lidt op i helikopteren en gang imellem, og sige hvordan kan vi i Næstved Kommune bidrage til den her klimaindsats, hvordan kan vi være med til at sikre vedvarende energi i Danmark. Vi kan jo ikke bare sige, at det må nabokommunen tage sig af. Vi ved jo godt, det ikke er særligt populært, eller noget man får stemmer på, men vi føler også, vi i Næstved Kommune har et medansvar for den overordnede plan også i Region Sjælland og i hele Danmark, siger Carsten Rasmussen.
Borgerne skal forstå sammenhængen
Og det er netop her, kæden ifølge Kristian Borch falder af.
Som da man i gamle dage sagde i Esbjerg, at der lugtede af penge. Det var jo, fordi alle havde en forbindelse til fiskeriet. Man bør få samme forståelse overført til vindmøllerne
- Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne prøver at forstå, at man skal formidle vigtigheden af vedvarende energi, så borgerne forstår det, siger han.
Og hele fortællingen om, hvad vindmøllerne bidrager til på landet, mangler.
- Man kan snart ikke leve af landbrug på landet længere, så er der turismen, men den er heller ikke udbredt alle steder, og så er der mulighed for at stille vindmøller op og generere noget overskud den vej. Især hvis kan kan give det tilbage til borgerne. Så gør det ikke ondt, siger Kristian Borch.
- Som da man i gamle dage sagde i Esbjerg, at der lugtede af penge. Det var jo, fordi alle havde en forbindelse til fiskeriet. Man bør få samme forståelse overført til vindmøllerne.