Flaget over Dagli'Brugsen på Røsnæs har set bedre dage.
Vinden har med tiden tæret så hårdt på det, at det hænger i laser.
Det samme gør brugsforeningens økonomi.
Det vil godt nok være hårdt for os at skulle undvære brugsen
Efter flere år med underskud og en stor gæld står man nu i så store økonomiske vanskeligheder, at foreningen mandag aften har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling.
Det er ikke bare gælden og omsætningen, der giver bestyrelsen hovedbrud.
Sådan ser økonomien ud hos brugsen på Røsnæs
Røsnæs Brugsforening blev i sin nuværende form dannet i 2022, men har en historie, der går mere end 150 år tilbage.
Seneste årsregnskab, der omfattede hele 2023, viser et underskud på 243.000 kroner. Også året før var der røde tal på bundlinjen.
Foreningens egenkapital er blevet forværret yderligere de senere år, så den nu lyder på -712.000 kroner.
I bemærkningerne til regnskabet skriver foreningen, at resultatet ikke er tilfredsstilende, og at man håber på bedring i 2024.
Bygningen trænger til en overhaling og meget af inventaret bør efterhånden skiftes ud, ligesom der er oplagte nye investeringer, man ikke har råd til.
Det vil eksempelvis være smart at købe elektroniske hyldeforkanter, fordi de sparer arbejdstid - men det koster 200.000 kroner.
Samtidig ønsker bygningens ejer at sælge. Men det er som bekendt svært at købe, når kassen er tom.
Blev reddet for tre år siden
Røsnæs Brugsforening er med andre ord havnet i den perfekte storm.
- Det er en sammenkædning af mange ting, der gør, at vores forretning ikke hænger så godt sammen, som vi gerne vil have, siger Flemming Engtoft Larsen, formand for Røsnæs Brugsforening.
- Vi er afhængige af, at stort set alle handler her. Men folk er tilbudsjægere, og der er mange supermarkeder at vælge imellem i Kalundborg, tilføjer han.
Kædebidrag presser brugsen
Coop opkræver et såkaldt kædegebyr på 6,5 procent af omsætningen for at være med i Dagli'Brugs-kæden og dermed nyde godt af den fælles markedsføring, indkøbsaftaler og it-systemer.
Det er en af de faktorer, der er ved at trække tæppet væk under den lille brugsforening.
- Vi har været i dialog med Coop om et lavere kædebidrag, men det har ikke ført til noget, siger Flemming Engtoft Larsen, formand for Røsnæs Brugsforening.
Han anerkender det åbenlyst retfærdige i, at alle butikker betaler samme procent. Udfordringen er bare, at det rammer en lille butik langt hårdere end eksempelvis et Kvickly-varehus.
Hos Coop oplyser informationsdirektør Jens Juel Nielsen, at kædebidraget på 6,5 procent kun i helt særlige tilfælde kan sænkes.
- Niveauet har været det samme længe, men det er på vej ned. Det er et gennemgående kritikpunkt, at 6,5 procent er for højt, men butikkerne får meget for pengene - eksempelvis rådgivning om, hvordan man kan lave en bedre forretning, siger han.
Brugsen har et opland på 450 husstande og omsætter for omkring ni millioner kroner.
Ifølge Flemming Engtoft Larsen hænger forretningen kun sammen takket være frivillige kræfter, der blandt andet sætter varer på plads.
Netop opbakningen fik i 2021 reddet Røsnæs Brugsforening.
Dengang brød foreningen med Kalundborg Brugsforening og blev selvstændig takket være lånebeviser, som lokale købte for samlet 700.000 kroner.
Penge, der vil være tabt, hvis brugsen ender med at lukke.
Det håber Flemming Engtoft Larsen ikke sker. Han må dog erkende, at folk ikke har bakket op i samme grad som håbet.
Købmandskæde frister
En af de frivillige er Lene Henrichsen, der også er formand for byens forsamlingshus.
- Vi står i en svær situation, og det vil godt nok være hårdt for os at skulle undvære brugsen, siger hun og påpeger, at brugsen er meget mere end en dagligvarebutik, siger hun og tilføjer:
- Når jeg går og sætter varer på plads, møder jeg mange af kunderne. Man får en snak og holder lidt øje med hinanden. Det er et mødested, og det bliver hårdt for især de ældre, hvis ikke vi har sådan et sted i byen.
Vi er afhængige af, at stort set alle handler
Flere lokale foreslår, at brugsforeningen bliver en del af Dagrofas kæde Min Købmand.
Det udelukker Flemming Engtoft Larsen ikke.
- Min Købmand er jo nærmest bygget på brugsens DNA. Vi må prøve at se, hvad der er af muligheder, siger han, der ikke mener, at Coop gør nok for små brugser.
- Coop er nødt til at gentænke Brugsen-kæden. Mange små butikker er afhængig af, at der er en dagligvarebutik. Ellers vil der være alt for mange små butikker, der må lukke, siger han.
Spørger man Coop, hvordan Brugsen-kæden går, får man dog et lidt andet svar:
- Brugsen går samlet set rigtig godt, siger informationsdirektør Jens Juel Nielsen og uddyber:
- Det er vores mest succesfulde kæde, og selv om den både består af butikker, vi driver og butikker, der drives af brugsforeninger, fremstår kæden generelt godt.
Ekspert: Derfor kan Dagrofa ofte redde små butikker
TV2 ØST har spurgt Dagrofa om koncernen i lighed med Coop opkræver et kædegebyr, men koncernen er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Ifølge detailhandelsekspert Bruno Christensen kan det dog give god mening at kigge mod Dagrofa og en kæde som Min Købmand.
- Dagrofa har en anden model at drive disse små butikker på end Coop har, og derfor ser vi i mange tilfælde, at Dagrofa og et lokalt engagement sikrer, at man kan drive butikker videre, der så ud til at skulle lukke, siger han.
Det skyldes ifølge Bruno Christensen hele forretningsmodellen.
- Du går fra at være uddeler i butikken til at være din egen købmand. Franchisemodellen sikrer, at indehaverens eget økonomisk udbytte står mål med indsatsen, der ydes.
- Det giver altid en større indsats end man får i Coop, hvor man er ansat som funktionær, siger han.
Aftenens generalforsamling kan ende med, at butikken drejer nøglen om.
Såfremt medlemmerne vedtager at arbejde videre med at lukke brugsen, vil det dog kræve opbakning på endnu en ekstraordinær generalforsamling.