Nyhedsoverblik

Festival tager kampen op mod skybrud

Festivalen Kalundborg Rock’er har taget ved lære af sidste års udfordringer med både storm og regn i voldsomme mængder.

I år er festivalen nemlig langt bedre forberedt, hvis vejret har tænkt sig at byde på uvejr. 

- Vi har lavet helt om på pladsen i forhold til sidste år. Vi har lagt jernplader ud, som lastbilerne kan køre på, hvis det skulle blive nødvendigt, fortæller presse- og afviklingsansvarlig hos Kalundborg Rock'er, Johnny Elmelund.

Festivalen har også opstillet betonklodser, der skal hjælpe med at holde telte på plads i tilfælde af kraftig blæst eller skybrud. 

Kalundborg Rock'er er en familie- og musikfestival, der har eksisteret siden år 2000. Den finder sted ved Gisseløre fra torsdag til og med lørdag i denne uge.

Kalundborg Rocker uvejr 2023
Læs også
Festival forbereder sig på uvejr efter mudderkaos
Kalundborg Rocker uvejr 2023
Læs også
Festival forbereder sig på uvejr efter mudderkaos