- Det er en stor lettelse og et fantastisk arbejdsredskab, siger politibetjent Troels Lund, mens han for en kort stund flytter sit blik fra motorvejens asfalt.
Opmærksomheden retter han mod en computerskærm på hans højre side.
Det er en kæmpe kvalificering af de stop, vi laver
På skærmen står to bogstaver efterfulgt af fem tal. Ovenfor står vendingen hotlist hit skrevet med sorte bogstaver på grøn baggrund.
- Det kan være hvad som helst – men det finder vi lige ud af, siger Troels Lund.
Tegnene repræsenterer registreringsnummeret på en personbil, der netop har passeret Troels Lunds patruljevogn.
Køretøjet er for nylig blevet indskrevet på politiets liste over stjålne eller tabte nummerplader, fremgår det af computerskærmen, der har identificeret køretøjet som værende efterlyst – eller som et hit.
Bilen er blevet scannet og registreret af to såkaldte ANPG-kameraer, der er installeret på taget af Troels Lunds patruljebil.
Gør arbejdet lettere
Troels Lund er en af de betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi, der for nylig har fået stillet teknologien til rådighed som redskab.
- Tidligere gik man ind manuelt og slog hver eneste bil op, som man fandt mistænkelig. Det er meget besværligt, især hvis man er alene i bilen, siger Troels Lund.
Redskabet scanner automatisk forbipasserende bilers nummerplader og gemmer dem på en server.
Meningen er, at teknologien skal gøre politiets arbejde med overvågning af bilister lettere.
- Det er en kæmpe kvalificering af de stop, vi laver. Tidligere handlede det mere om den politinæse, man har opbygget gennem årene. Det her værktøj gør, at vi får mere kvalitet i de henvendelser, vi har til borgerne, tilføjer politibetjenten.
Særligt mange tilfælde i Kalundborg
Teknologien blev første gang anvendt som værktøj af landets politikredse i 2016, men det er først nu værktøjet også er kommet til Midt- og Vestsjællands Politi.
Og implementeringen bliver velmodtaget, forklarer Troels Lund.
Navnlig, når han som i dag patruljerer i Kalundborg.
- Vi synes at kunne se, at der er en tendens til, at der er flere hits, når vi kører i Kalundborg-området, end når vi kører længere indad mod Roskilde og København. Jeg ved ikke hvorfor.
Dén opfattelse er Troels Lund ikke alene om. Også Per Hansen, der er leder af planlægning og analyseenhed i Midt- og Vestsjællands Politi, ser overraskende mange udfald i Kalundborg og omegn.
- Der er påfaldende mange hits i Kalundborg. Typisk 10-15 i timen. Umiddelbart ser det ud til, at det er et uopdyrket område, fortæller Per Hansen til TV2 ØST.
Ikke uden fejl
Redskabet lader dog ikke til at være fejlfrit. Hittet, som Troels Lund fik på den personbil, der har passeret, viste sig nemlig at være baseret på en forkert aflæsning.
- Det var et tretal, der drillede den – så du slipper, siger Troels Lund til bilens ejer.
Kameraerne er forbundet til en såkaldt tegngenkendelsessoftware, som kan skelne mellem bogstaver og tal.
Softwaren er koblet op til samtlige databaser, som politiet har adgang til.
De kan derfor nemt identificere køretøjer, der for eksempel er eftersøgt på tværs af landegrænser, der ikke er forsikret, eller der mangler at blive synet.
Det er da også oftest forseelser af mindre alvorlig grad, som systemet opfanger.
Derfor er forhåbningen hos Midt- og Vestsjællands Politi, at ANGP-kameraerne kan være med til at forebygge lovovertrædelser.
- Det kunne jo være, at redskabet gør, at man får orden i sine sager. At man får husket, at få sin bil til syn eller betalt sin vægtafgift. Det er jo typisk det, som der er hits på, siger Troels Lund.
Lagres i op til to måneder
Straks efter en scanning giver systemet politiet besked om, hvorvidt bilens nummerplade er forbundet med lovovertrædelser.
Hvis det er tilfældet, omtales scanningen som et hit. Hvis ikke, kategoriseres køretøjet som et no-hit.
I begge instanser oplagres de informationer, systemet har indsamlet, dog på en centralserver i 60 dage – uanset om der er tale om et hit eller ej.
Dén funktion møder bekymring fra bilisternes interesseorganisation FDM.
- Hvis man ikke har brudt nogen lov eller gjort noget galt, bør man jo ikke registreres og få gemt oplysninger om, hvornår man har været på en given lokation.
- Det handler jo om privatlivets fred, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange og henviser til andre lande, hvor oplysningerne behandles anderledes.
- I Sverige og Norge sletter man registreringen umiddelbart, efter at scanningen er sket. Vi så gerne, at det var dén måde, man gjorde det på herhjemme.
Tilfredshed fra ministeren
TV2 ØST har forelagt justitsminister Peter Hummelgaard (S) FDM’s kritik.
Justitsministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men henviser til et tidligere svar givet til folketingsmedlem Peter Kofod (DF) i 2023.
Kofod ønskede at vide, hvorvidt regeringen finder slettefristerne passende, og her lød svaret:
- I vurderingen indgår på den ene side hensynet til den operative og efterforskningsmæssige betydning for politiet ved, at oplysningerne opbevares, overfor hensynet til den registrerede persons frihedsrettigheder og rettigheder efter databeskyttelsesreglerne.
- Jeg mener dog, at man med de nuværende slettefrister har ramt en rimelig balance mellem de forskellige hensyn, sagde ministeren.
ANPG-kameraer blev først introduceret som værktøj til politiarbejde i 2016.
Ifølge tal fra FDM har landets politi i alt 600 ANPG-kameraer til rådighed.