Kan I ikke godt være stille et øjeblik!?
Prøv at lade være med at snakke eller lave lyde.
Hold nu mund, for Fanø!
Allan Mortensen forsøger forgæves at få ro i 6.a på Høng Skole.
Efter en dyb indånding lukker han luften ud, mens han strækker halsen.
- Prøv at høre her. Der er generelt bare for lidt hensyntagen til hinanden herinde, siger han, mens han kigger rundt i klasselokalet.
Der er for mange, der sidder og venter på, at kaosset lægger sig, og det gør mig ked af det
TV 2-dokumentaren Smertensbørn har blandt andet fulgt 6.a på Høng Skole i Kalundborg Kommune i et helt skoleår.
Flere gange i løbet af skoleåret var et kamerahold til stede i klassen, men en dag blev et kamera sat op for at undersøge, hvor forudsigelig en dagligdag børnene møder i skolen.
I eksperimentet optog kameraet uafbrudt undervisningen i to lektioner på i alt 90 minutter. Optagelsen viste, at der i alt var 153 afbrydelser af undervisningen. Det svarer til knap to afbrydelser per minut. 126 gange bestod afbrydelserne af et pludseligt udbrud fra en elev. 13 gange rejste en elev sig op og gik rundt i klassen uden at have fået lov. 14 gange blev der kastet genstande.
I alt blev 24 minutter af de 90 minutter, cirka 26 procent af undervisningen, brugt på afbrydelser, der ikke var faglige.
- Når jeg sidder og ser på et barn, der er kommet i skole for at lære noget, og jeg ser det der fuldstændig tomme blik i øjnene, fordi hun har givet op over for at modtage undervisning, fordi hun kan ikke få lov til at modtage undervisning, for jeg kan ikke få lov til at undervise, fordi jeg skal hive folk ned fra gardinstængerne. Der er for mange, der sidder og venter på, at kaosset lægger sig, og det gør mig ked af det, siger Allan Mortensen, der er lærer i 6.a.
- Det gør mig frustreret.
Det går ad helvede til
På gulvet i klasselokalet i 6. a ligger Jonas Nestved. Han sover, selvom undervisningen er i fuld gang. For når han ikke laver uro, så sover han.
- Det er en god måde at få mig til at være stille og rolig, siger han.
VIDEO: Jonas Nestved sover ofte i timen. Det forstyrrer de andre elever - men det gør det også, når han er vågen:
Jonas Nestved fortæller, at han mange gange har lyst til at blive hjemme fra skole.
- De siger, de godt kan lide mig, og jeg er et rigtig godt barn, men det er jeg ikke.
Hvorfor siger du det?
- For jeg forstyrrer jo hele tiden, siger Jonas Nestved, som selv siger, at det ”går helt ad helvede til” i 6. klasse.
Men for Allan Mortensen er det svært at få dem, der ikke har lyst til at modtage undervisning, til at få lysten til at tage imod den.
- Der er jo nogle gange, hvor man tænker, jeg er lige kommet ind ad døren, og du begynder nu. Og jeg ved, at det her kommer til at fortsætte de næste 45 minutter. Der kan ens lunte godt blive kort. Jeg bliver irriteret over det, fordi jeg ved, at den undervisning, jeg har planlagt, ikke er den, der bliver leveret. Det bliver der ikke tid til, fordi der vil være alt for mange afbrydelser, fortæller Allan Mortensen.
Der var en periode, hvor jeg gik hjem med ondt i maven i virkelig mange dage
Problemerne på Høng Skole er faktisk så store, at skolen er kommet under tilsyn. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der holder øje med, at børnene lærer det, de skal, og at de trives i skolen. Hvis det ikke er tilfældet, kommer skolerne under tilsyn.
I alt er fire skoler i Kalundborg Kommune under tilsyn. Udover Høng Skole drejer det sig om Gørlev Skole, Hvidebækskolen og Skolen på Herredsåsen.
Gik hjem med ondt i maven
Xenia Dalskov sidder forgæves med fingeren rakt i vejret. Læreren ser hende ikke. Der er travlt med at få klassen til at være stille.
- Jeg kan ikke koncentrere mig. Især når vi læser, kan jeg overhovedet ikke forstå, hvad der står, fordi jeg kan høre alle mulige andre snakke om alt muligt andet, siger Xenia Dalskov, der går i 6.a.
- Det er ikke så tit, jeg siger noget.
Hvordan har du det, når du kommer hjem fra skole?
- Jeg er meget træt. Og for det meste går jeg bare hjem og sover, fortæller hun.
- Der var en periode, hvor jeg gik hjem med ondt i maven i virkelig mange dage. Og det var også derfor, jeg gik til psykolog.
Xenias mor, Line Dalskov, fortæller, at Xenia holder sig tilbage.
- Hun kan måske også godt være bekymret og spekulere meget på de ting, der foregår, som kan være svære at være i. Så hun kan godt have hovedpine, ondt i maven. Jeg har prøvet masser af gange, at hun fik lov at blive hjemme, og når hun så fik lov at blive hjemme og ikke kom afsted, så fejlede hun ingenting. Og så gav det mig et godt billede af, at det måske handlede mere om, at hun faktisk var ked af det og ikke kunne lide at gå derhen, siger Line Dalskov.
Ifølge Bjørn Holstein, der er professor hos Statens Institut for Folkesundhed, så har omgivelserne en afgørende betydning for barnets sundhed.
- Uanset ens gener bliver man påvirket af ens omgivelser, og små børn kan ikke selv vælge deres omgivelser i retning af familie, dagtilbud og skole. Det er noget, der bliver valgt for dem. Så de kan ikke slippe for dem.
- Hvis de arenaer, børnenes liv udspiller sig i, er støttende, så vil de styrke deres mentale sundhed. Men er de belastende, vil det svække deres mentale sundhed. Så det er så enkelt at sige, at børn er stærkt afhængige af deres omgivelser, siger Bjørn Holstein.
Et vanvittigt kaotisk rum
Psykolog Rasmus Alenkær har besøgt klassen på Høng Skole. Hans indtryk efter at have overværet en undervisning er, at der er støj, mange afbrydelser, og det er svært at finde en rød tråd i, hvad det er, man skal. Elever går rundt inde i klassen. Nogle går også ind og ud af selve klasselokalet.
Så det virker ikke som en klasse, der er let at være i. Hverken for børn eller voksne
- Så det virker ikke som en klasse, der er let at være i. Hverken for børn eller voksne, siger Rasmus Alenkær.
- Børn kan reagere på forskellige måder, når de mistrives. Nogle vender det indad og forsøger at gøre sig usynlige. Det kan også være, de vender det udad og bliver meget synlige, men det er stadig en måde at trække sig fra det, de er her for, nemlig at lære noget. Det næste, der sker, er, at de prøver at stikke af fra klasselokalet i tide og utide og begynder ikke at komme tilbage efter frikvartererne. Og så kan det godt være, de melder sig syge, og så bliver sygdomsmeldinger af længere og længere varighed. Og så på et tidspunkt står vi altså i suppedasen.
Også psykolog Susan Hart beskriver 6.a som et ”vanvittigt kaotisk rum”. Også hun er bekymret for børnenes trivsel.
- Et kaotisk, stressende miljø, som varer i lang tid, vil have den påvirkning, at det sætter hele nervesystemet i beredskab. Så vil vores psykiske system præges af det og så vil det sætte sig som en psykisk ubalance, som et symptom, og som så kan diagnosticeres i psykiatrien.
Og hvis det er sådan, folkeskolen generelt ser ud i dag, så er der noget, der er gået helt galt de sidste mange år, ifølge Susan Hart.
- Jeg er helt sikker på, at når Allan og i øvrigt også den anden lærer, gør det, de gør, så gør de det, fordi de ikke kan gøre andet. Det viser et rigtig godt eksempel på, hvad inklusion er, når det er allerværst, fastslår hun.
Og det er skolebestyrelsesformanden Bo Christiansen enig i. Han har set dokumentaren og er ikke overrasket over det, han ser.
- Desværre.
Han fortæller, at det er noget, de har råbt op om i fem år. De har gjort opmærksom på problemet, siden skolereformen i 2013 og inklusionsreformen. Formålet med inklusion er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet, at børn med særlige behov så vidt muligt skal deltage i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
- Man ser desværre konsekvensen af en politisk retning, hvor man ikke har lyttet til alle interessenterne i folkeskolen. Man har ikke lyttet til forældre, man har ikke lyttet til personale, man har ikke lyttet til lærerkredse, og man har ikke lyttet til eleverne. Og det er desværre det, man ser i den her udsendelse, siger Bo Christiansen.
Vi bliver ved med at prøve at få ro herinde. Det gør vi
Bo Christiansen påpeger, at 6.a på Høng Skole ikke er et enestående tilfælde.
- Det er et billede af, hvordan det går galt, når det går galt.
Grunden til, at klassen gik med til at lade sig filme i et helt skoleår, var for at gøre opmærksom på, at man har gennemført en reform, som man ikke kan gennemføre i de rammer, der er.
- Det, vi ser i den pågældende klasse, er en afmagt både for elever og lærere, fordi der er mange problematikker, man skal forholde sig til. Man ser flere forskellige børn, der råber om hjælp, og du ser elever, der trækker sig fra fællesskabet og undervisningen. Der er rigtig mange aspekter i det her.
Ifølge skolebestyrelsesformanden har de på Høng Skole 3,5 inklusionsmedarbejder til 430 børn.
- Det er et problem, at man siger, man skal inkludere 89 procent, men hvis kompetenceudviklingen og ressourcerne ikke er der, så bliver folkeskolen en opbevaring. Og det går ud over fagligheden og den generelle trivsel, siger Bo Christiansen.
Vi bliver ved med at prøve at få ro
Xenia og hendes forældre er til et møde med Allan Mortensen om, hvordan det går i skolen.
- Fint, siger Xenia tøvende.
- Er du glad for at være her, spørger Allan Mortensen.
- Jaeh, siger hun og holder hånden ud foran sig og vipper den.
- Du trækker på det?
- Jeg synes virkelig, der er mange af drengene, som bare er træls. Sådan i det hele taget, siger Xenia.
- Det kan jeg godt forstå, svarer Allan Mortensen.
Xenia sidder imellem hendes forældre med Allan Mortensen overfor sig.
- Vi hører meget om de uroligheder, der foregår her. Og det fylder altså i de unge mennesker. Og det kan da godt bekymre mig en gang imellem. Det kan godt give mig lidt ondt i maven, siger Xenias mor, Line Dalskov.
- Sommetider kan jeg godt tænke, tænk, hvad hun ikke kunne drive det til, hvis der ikke var den uro?
- Det kan jeg godt forstå, du tænker. Det er vi også bekymrede for. Det har vi også talt med vores ledelse om, og det er noget, der bekymrer os rigtig, rigtig meget, siger Allan Mortensen.
- Vi bliver ved med at prøve at få ro herinde. Det gør vi, forsikrer Allan Mortensen.
Thomas Malthesen Hiorth (SF), der er medlem af Børn- og Familieudvalget, er enig i kritikken fra skolebestyrelsesformanden.
- Vi har jo en børn- og ungepolitik om, at børn skal ses og de skal have det tilbud, der passer til dem. Men lever vi op til den? Det gør vi nok ikke helt, siger han.
- Jeg har fået en del henvendelser, som medlem af Børn- og Familieudvalget, og jeg synes, jeg har prøvet at sige det videre. Jeg har snakket med skoleledere, som ikke vil stå frem, som siger, at de har mange børn i Kalundborg Kommune, som de ikke kan rumme i den almene skole. De er for ressourcekrævende til, at man har ressourcerne til dem ude på de almindelige skoler. De kræver et specialtilbud, men det er de ikke visiteret til. Jeg ved godt, vi har fået visiteret flere børn, hvilket er godt, men synes i hvert fald, at jeg har prøvet at gøre opmærksom på det som opposition, men jeg synes, at holdningen fra Venstre har været, at så stort er problemet heller ikke – det er ikke nogen brændende platform. Så den er aldrig blevet taget op, siger Thomas Malthesen Hiorth og slutter:
- Det er som at slå i en dyne.
- Jeg synes ikke, at folkeskoleområdet er prioriteret godt nok. Det har det ikke været fra den borgmester, vi har, og derfor håber jeg, vi får en ny.
Hverken borgmester Martin Damm (V) eller formanden for Børn- og Familieudvalget Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V) har ønsket at stille op til interview.