Det var ikke meget, borgmester Martin Damm (V) lagde hovedet på blokken for ved seneste kommunalvalg i 2017.
Hos vælgerne i Kalundborg Kommune var der til gengæld især ét område, hvor politikerne skulle forberede forholdene. På folkeskoleområdet.
I Kalundborg Kommune var det især inklusionsområdet som fyldte under TV2 ØSTs valgdebat for fire år siden.
- Der er nogle børn, der er kommet til at gå det forkerte sted, og det er vi nødt til at håndtere, lød det fra Martin Damm, der har siddet på borgmesterposten siden valget i 2009.
Der har vurderingen været, at vi i det samlede skolesystem har omkring 50 børn, som nok heller skal gå på et inklusionscenter eller på en specialskole
Martin Damm trak det længste strå efter valgaftenen den 21. november 2017. Forud for valget var debatten om inklusionsbørn i skolen ophedet i kommunen.
I foråret 2016 havde regeringen sløjfet en omdiskuteret målsætning, som var en del af inklusionsloven fra 2012. Her var målsætningen, at 96 procent af skolebørnene skulle inkluderes i folkeskolen. Hensigten var altså, at flere skolebørn skulle flyttes fra specialklasserne over i en almindelig folkeskoleklasse.
- Måden, vi gjorde det på dengang, var, at vi lod alle de børn, der i forvejen gik i et specialtilbud, blive i specialskolen, men de børn, der skulle starte i skole, startede alle i en almindelig folkeskole, fortæller Martin Damm i dag i TV2 ØSTs programserie Det lovede de.
Så bliver det mere overlevelsesstrategi, og bliver det mere “næste side i bogen”, hvis man har for mange opgaver i løbet af en uge
Som følge af at regeringen droppede målsætningen om, at næsten alle elever skulle inkluderes i folkeskolen, gik Kalundborg Kommune i gang med at se sin inklusionsstrategi efter.
- Det, der sker i 2017, er, at vi sætter gang i en evaluering på inklusionsområdet for at finde ud af, hvordan det går - både fordi det er en god idé at følge op på de tiltag, man sætter i gang, men også fordi regeringen droppede målsætningen om 96 procent, fortæller Martin Damm.
- Tidligere var der kun visitation to gange om året, nu sker det løbende. Og så bliver alle elever ikke længere placeret i en almindelig folkeskole, når de starter i 0. klasse, lyder det fra Martin Damm.
Siden ændringerne trådte i kraft efter evalueringen, er flere børn løbende blevet flyttet til et specialtilbud. Martin Damm fortæller, at en gruppe fagfolk ligeledes har vurderet, at en gruppe børn er havnet i det forkerte skoletilbud.
- Der har vurderingen været, at vi i det samlede skolesystem har omkring 50 børn, som nok heller skal gå på et inklusionscenter eller på en specialskole. Det er dem, der bliver flyttet nu, siger han.
- Det bruger vi lidt over 10 millioner kroner på til næste år - på at investere i de børn, der har det sværest.
Halter efter i dansk og matematik
Siden seneste valg er det ikke kun inklusionsbørn, der har haft fokusset i kommunen. Den generelle faglighed blandt eleverne er også bekymrende lav.
I skoleåret 2016/17 kunne mere end hver femte elev i 9. klasse ikke bestå dansk og matematik med karakteren 02, der i dag er adgangskravet for at komme ind på en videregående uddannelse. På landsplan var det til sammenligning 5,8 procent af eleverne, der ikke kunne bestå dansk, matematik eller begge fag.
Det var et wake-up call, da I fandt ud af, at næsten 25 procent ikke kunne bestå?
- Helt afgjort. Det var det for mig, for der blev lavet en uddannelsesreform bagefter, hvor det at man havde bestået i dansk og matematik både skriftligt og mundtligt, det var adgangsbilletten til videre uddannelse.
Særlige indsatser har efterfølgende trukket Kalundborg Kommune i den rigtige retning, hvad angår elever, der vurderes ikke at kunne bestå deres eksamen i dansk og matematik.
Eksempelvis får de elever et tilbud om at få intens undervisning i fagene i en slags internatforløb.
- Det har været virksomt. Vi havde et hold sidste år på 19. Det var 19 elever, som jeg husker det, der ikke havde udsigt til at opnå 02. De bestod samtlige af dem. De bestod eksamen i øvrigt med en god karakter, så det virker, når de går til eksamen otte-ni måneder efter, siger Martin Damm.
Noget tyder altså på, at indsatsen har virket. I 20/21 var dumpeprocenten faldet til 9,0 i Kalundborg Kommune. På landsplan lå tallet for dette skoleår på 5,8.
Her skal der tages højde for, at eleverne på grund af corona har måttet vælge mellem sin standpunktskarakter eller sin afgangskarakter.
En hel karakter under landsgennemsnittet
Selvom flere består dansk og matematik i Kalundborg Kommune, halter elevernes gennemsnit fortsat en hel karakter efter landsgennemsnittet. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I skoleåret 20/21 var karaktergennemsnittet for 9. klasserne i Kalundborg Kommune 6,8 mod 7,8 på landsplan.
Da Martin Damm igen fik pladsen på borgmesterkontoret ved valget i 2017, lå karaktergennemsnittet i kommunen på 6,3 i Kalundborg mod 7,4 i resten af landet.
Ifølge lærerne skyldes det lave karaktergennemsnit blandt andet, at lærerne har for mange undervisningstimer og for få timer til alt det, der skaber trivsel for eleverne.
- Man bliver lærer, fordi man vælger nogle fag. Man brænder for de fag, og man vil gerne kunne levere dem på den bedste måde og forsøge at tilpasse dem til de børn, man nu har. Det er noget af det, man er nødt til at give køb på, lyder det fra Lone Varming, der er kredsformand i Kalundborg Lærerkreds.
- Så bliver det mere overlevelsesstrategi, og bliver det mere “næste side i bogen”, hvis man har for mange opgaver i løbet af en uge.
Ifølge Martin Damm er der dog en anden forklaring på, hvorfor Kalundborg siden sidste valgperiode ikke har formået at rykke tættere på landsgennemsnittet. Han mener, at det skyldes en lavere uddannet befolkning i Kalundborg sammenlignet med andre kommuner.
- I nogle kommuner har alle forældrene en lang videregående uddannelse, og det er bevist, at deres børn får langt højere karakterer, end hvis forældrene ikke har det. Så man er nødt til at korrigere for, hvad man kan forvente af karakterniveauet på skolerne, siger han.
Men synes du, at det er tilfredsstillende, at I ligger en hel karakter under landsgennemsnittet?
- Hvis man kigger på forældrenes baggrund, så vil vi, hvis vi gjorde det gennemsnitligt, ligge under gennemsnittet, sådan er det nu engang indrettet. Jeg vil selvfølgelig hellere have, at vi kommer tættere på, og jeg synes da heller ikke, at vi er i mål endnu.
Om vælgerne ønsker at give Martin Damm endnu en periode som borgmester, bliver først afgjort efter valget den 16. november. Spørgsmålet er nu, om kommunen formår at flytte eleverne tættere på landsgennemsnittet, hvis han bliver genvalgt.
Så hvis vi sidder her om fire år, så forestiller du dig, at I er tættere på landsgennemsnittet?
- Nu kan jeg jo ikke bestemme, hvordan det går eleverne i de andre kommuner, sådan er et gennemsnit jo. Men jeg håber, at vores niveau i Kalundborg stadig løfter sig. Det håber og tror jeg på, at de gør.
