Nyhedsoverblik

Ansatte blev nægtet tilladelse til at flytte ud af tunnelby

I over et år fastholdt entreprenøren for byggeriet af Femern-forbindelsen flere medarbejdere i at bo uden deres familier, skriver TV 2.

Flere ansatte på det 55 milliarder dyre Femern-byggeri er blevet nægtet tilladelse til at flytte ud af den såkaldte Tunnelby.

Det afsløres i Operation X på TV 2.

Tunnelbyen er et indhegnet område ved byggeriet, hvor 1300 udenlandske ansatte bor og lever, mens de arbejder.

En af de ansatte er polske Daniel Vyhnanek, der sidste år kontaktede Operation X. Han ønskede at flytte ud af Tunnelbyen og til Rødby for at bo sammen med sin kone og to sønner.

Men kort tid efter han var flyttet ind i et lejet hus, fik han besked fra sin arbejdsgiver, Femern Link Contractors (FLC), på at flytte tilbage til Tunnelbyen, hvis han gerne ville beholde sit job.

I december kontaktede 'Operation X' Femern A/S for at høre nærmere om den praksis. Her lød svaret, at der var en uafklaret situation med hensyn til boligkravet.

Femern A/S oplyste siden til TV 2, at Kammeradvokaten har indikeret, at praksissen kan være i strid med loven, og at FLC har præciseret, at indkvarteringen er et frivilligt tilbud.

Læs også
Først nægtede arbejdsgiveren ham at bo med sine børn – så blev han fyret
Læs også
Først nægtede arbejdsgiveren ham at bo med sine børn – så blev han fyret