Danmarks eneste internationale folkeskole udvider

Det er primært børn af udenlandske forældre, som skal være med til byggeriet af to store infrastrukturprojekter, der går på skolen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mens mange elever flygter fra folkeskolen over til privatskolerne, oplever Danmarks eneste internationale folkeskole på Lolland det modsatte.

quote Det er skønt

Dominic Maher, leder af Lolland International School

For på Lolland International School i Maribo vokser elevtallet, og skolen er for nylig blevet godkendt af Lolland Kommune til at udvide fra 100 til 120 elever.

- Det er skønt og et positivt tegn, siger Dominic Maher, leder af Lolland International School, og tilføjer:

- Og det viser, at den oprindelige beslutning med at åbne en international folkeskole i Maribo var en rigtig beslutning.

Lolland International Schools leder Dominic Maher vil gerne udvide skolen med flere pladser.
Lolland International Schools leder Dominic Maher vil gerne udvide skolen med flere pladser. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Udvidelsen betyder, at skolen fra august 2023 tilføjer en ekstra klasse. Så der i stedet for fem klasser nu bliver seks klasser, hvor eleverne fra forskellige årgange er fordelt.

Samtidig ansætter den internationale folkeskole to nye undervisere, så lærerstaben når op på ni ansatte.

Byggeprojekter skaffer elever

På nuværende tidspunkt går der 80 elever på skolen. Men ved skolestarten næste år forventes elevtallet at ramme 98 elever, og det tal vil ifølge kommunen stige.

De nye elever er primært børn af udenlandske forældre, som skal være med til byggerierne af Femern-forbindelsen og den nye Storstrømsbro.

- På den måde giver de store infrastrukturprojekter i området os elever, siger Dominic Maher.

På Lolland International School foregår undervisningen både på dansk og engelsk, da 60 procent af eleverne har udenlandsk baggrund.
På Lolland International School foregår undervisningen både på dansk og engelsk, da 60 procent af eleverne har udenlandsk baggrund. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Efter reglerne skal størstedelen af elevpladserne tildeles de børn, som er nye i Danmark og her er midlertidigt. For eksempel i forbindelse med forælderens arbejde. 

De resterende pladser går til lokale børn.

Læs også
Kronprinsesse Mary indvier Danmarks første internationale folkeskole på Lolland
Læs også
Kronprinsesse Mary indvier Danmarks første internationale folkeskole på Lolland

I løbet af de seneste tolv år er andelen af elever i folkeskolen reduceret med 5,2 procentpoint, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ifølge Politiken.

Dermed går knap hver femte skoleelev i en privat- eller friskole ifølge tal fra 2021. I 2009 var det hver syvende skoleelev.

Kan blive tvunget til at dele skolen i to

Den internationale folkeskole i Maribo holder til i de røde murstensbygninger, som tidligere blev brugt af VUC, ved Maribo Gymnasium og Borgerskolen.

Bygningernes fysiske rammer betyder, at skolen maksimalt kan rumme 120 elever.

Læs også
Børn fra hele verden samlet på Lolland - fodbold hjælper med integrationen
Læs også
Børn fra hele verden samlet på Lolland - fodbold hjælper med integrationen

Men Dominic Maher drømmer om at komme op 200 elever, hvilket vil betyde, at hver årgang fra 0. til 9. klasse kan få deres egen klasse i stedet for at være samlet i klasser med elever fra andre årgange.

- Det ville være ideelt at separere alle elever, så de får deres egen klasse, siger Dominic Maher og fortsætter:

Hendes kongelige højhed kronprinsesse Mary var med ved indvielsen af den internationale folkeskole i Maribo i august 2021.

- Hvis vi skal over 120 elever, skal vi se på, hvor vi skal placere dem. Fordi de nuværende bygninger har et maksimum på 120 elever. Vi skal måske dele vores skole i to afdelinger, men det er en beslutning, som skal tages i fremtiden.

Ved det nye skoleår får eleverne i 0. klassen deres egen klasse. Det sammen sker for eleverne i 9. klasse.   

To skoler står til at lukke

Mens den internationale folkeskole oplever fremgang i elevtallet, står to andre folkeskoler i Lolland Kommune til at blive lukket fra 2024. 

Det drejer sig om skolerne i Horslunde og Holeby.

Læs også
To skoler står til at lukke: - Jeg er skuffet over politikerne
Læs også
To skoler står til at lukke: - Jeg er skuffet over politikerne

Den endelige afgørelse om lukningerne træffes på et byrådsmøde den 24. januar 2023.

Baggrunden for de forestående skolelukninger sker, fordi kommunen er tvunget til at finde besparelser for i alt 77 millioner kroner på budgettet for 2023.

Ifølge Dominic Maher har der dog ikke været nogen konkrete henvendelser fra forældre med børn på de pågældende skoler, der ønsker at få deres barn indskrevet på den internationale folkeskole.


Nyhedsoverblik