Nyhedsoverblik

Det vælter ind med henvendelser om 'juleforbryderne'

Torsdag aften i sidste uge fik Halstedhus Efterskole en ubehagelig overraskelse, da deres næsten 25 meter store juletræ blev fældet af to ballademagere.

En gruppe lokale gik sammen og udloddede en dusør på 10.000 kroner til dem, der kunne finde 'gerningsmændene'.

Og det er væltet ind med henvendelser, fortæller viceforstander Susser Murel til TV2 ØST.

- Vi har fået 30 henvendelser, og det er de samme fire navne, der bliver nævnt, siger hun.

Foruden de to, der fældede træet, skulle der også være en bilist, som sad klar til at køre dem væk samt en fjerde person, der filmede hændelsen.

- Al information er givet videre til politiet. Jeg håber, de får styr på det, så der kan komme lidt ro på byen igen, fortæller Susser Murel.

Læs også
Gerningsmænd fældede skolens vartegn - så gik lokale sammen for at hjælpe
Læs også
Gerningsmænd fældede skolens vartegn - så gik lokale sammen for at hjælpe