I dag er området måske det mest øde sted i det østlige Danmark.
Men engang var det - i hvert fald nogle måneder hvert år - et af landets vigtigste steder.
Der er kommet købmænd dertil fra hele Europa
Sildemarkedet på Albuen var nemlig et kæmpe tilløbsstykke, hvor den afsidesliggende halvø på Vestlolland tilsyneladende fik samme størrelse som datidens store købstæder.
Denne vinters store storme betød dog, at det ellers velbevarede fortidsminde fik store skader.
Derfor skal truede dele af området nu udgraves for at redde de fund, der måtte være i jorden.
- Vi ved ikke særlig meget om sildemarkedet her. Der har kun været lavet meget få arkæologiske undersøgelser herude.
- Men de få kilder, som vi har, tyder på, at stedet havde en stor betydning i samtiden, siger Leif Plith Lauritsen, leder af bygning og bygningsbevaring hos Museum Lolland-Falster.
Dølle på steroider
Markedet var oprettet af kongen udenom det købstads-system, der ellers var dominerende i middelalderen. Her fungerede det udenfor de normale skatteregler og blev af mange betragtet som et piratmarked afholdt af kongen.
Derfor var sild så god en forretning
Når der var så megen salg af sild i middelalderen, så var det fordi det var en eftertragtet spise.
- Som led i den katolske kirkes faste, måtte borgerne i Europa ikke spise andet end fisk 180 dage om året. Og det gjorde jo, at der kom en mægtig efterspørgsel, efter de saltede fisk. Netop i de år var der rigtig mange sild i Østersøen og de danske farvande. Så salget af de fisk var virkelig mange penge værd, forklarer Leif Plith Lauritsen, leder af bygning og bygningsbevaring hos Museum Lolland-Falster.
Dagene kun med fisk var hver onsdag og fredag, foruden den egentlige faste og op til en række højtider. Og sildene fra Østersøen kunne let salget, og dermed overleve lange transporter gennem Europa.
Saltet til de mange sild kom fra Hanse-forbundets købmænd, der således spillede en stor rolle på markederne.
På Albuen var både en stor foged-gård, et kapel bygget af sten og flere hundrede handelsstande, som nok har været opført som telte eller små træhytter.
I dag er omkring 300 stande bevaret, men formodningen er, at der nærmere har været mellem 400 og 500 i markedets storhedstid.
- Markedet på Albuen har nok bedst kunnet sammenlignes med et Døllemarked, der bare har varet i flere måneder i træk. Og selvom det især har handlet om køb og salg af sild, så har der nok været muligt at købe alle mulige andre ting på markedet også.
- Desuden har det været muligt både at få noget at spise, og der har været masser af værtshuse, og det der var værre, siger Leif Plith Lauritsen.
Nødudgraves
Det historiske marked består i dag af en række utydelige markeringer i landskabet, der faktisk med lidt god vilje kan ses på Google Maps.
I de store storme i efteråret 2023 og vinteren 2024 skete der dog store skader på området.
- Vi kan se, at sandlagene under en række boder er blevet gravet væk af bølgerne, og de overliggende jordlag er faldet 10 til 20 centimeter ned.
- De lag står overfor at blive ødelagt nu, og vi skal derfor se, om vi kan få noget viden ud af det, før det går tabt, siger Leif Plith Lauritsen.
Hele området er et fredet fortidsminde, men håbet er, at man med udgravningen kan hive ny viden ud af det, der nu er græstuer tæt på vandet.
- Vi ved meget lidt om det liv, der faktisk foregik på markedet. Vi ved for eksempel ikke, om det var de samme familier, der kom i de samme boder hvert år.
- I den bedste af alle verdener kan vi blive klogere på, om det er det samme, der sker i boderne år efter år, eller om det skifter igennem deres brugstid, siger Leif Plith Lauritsen.
Han opfordrer da også alle besøgende, der kan komme derud, til at være meget varsomme i området, da der er skrøbeligt.
Kongens tilflugtssted
Første gang vi hører om markedet på Albuen forsøger kong Erik af Pommern i 1416 at undgå nogle sendebude fra Danmarks onde ånd Lübeck.
Gennem flere dage forsøger han at slippe fra sendebudene, som han åbenbart ikke havde lyst til at tale med.
I Nakskov var man ikke tilfredse med sæsonmarkedet ude på Albuen
De indhenter ham dog på Albuen - men får lov til at vente en dags tid på markedet, før kongen viser sig og forhandler med sendebudene.
Der har dog ikke været en borg på stedet - eller noget af det, som man i eventyrerne forbinder med en middelalderkonge.
- Det har ikke engang været en by. Der har ikke været en borgmester for eksempel, og byen har ikke haft købstadsrettigheder, selvom det har været et kongeligt marked.
- Men der er kommet købmænd dertil fra hele Europa - nogle helt fra Spanien - og det har gjort det til en pulserende handelsplads med masser af liv, siger Leif Plith Lauritsen.
Kong Erik af Pommern var da også en regelmæssig gæst på markedet. Han har i hvert fald sendt en del breve fra stedet i årene efter den første omtale.
- Der er ingen tvivl om, at det var et vigtigt sted. Der var en rigtig god naturhavn - men forsvarsmæssigt var det ikke vigtigt.
- Der var steder længere inde i Nakskov Fjord, der havde en langt større betydning. Men handelsmæssigt og for Danmarkshistorien var det vigtigt her, siger han.
I dag ved vi ikke præcist, hvornår markedet opstod.
Men teorien er, at det opstod, efter kongen tabte en krig mod Hansestederne, og mistede muligheden for at opkræve skatter fra det store Skånemarked i 1370.
Meget tyder på, at det i en eller anden form har haft betydning i hvert fald indtil 1500-tallet.
- I Nakskov var man ikke tilfredse med sæsonmarkedet ude på Albuen - og slet ikke med, at der blev solgt andre varer end fisk. Men der har jo nok været en grund til, at kongen tillod oprettelsen af piratmarkeder rundtomkring.
- Forklaringen er nok, at han tjente godt på de skatter, som han kunne tjene her, siger arkæologen.
Fiskeeventyr
Luften af fisk har i dag en negativ klang - men i middelalderen var det lugten af guld. Der var rigtig mange penge i salg af fisk.
Albuen mistede dog sin betydning gennem årene. Blandt andet blev der langt færre sild i vandene, og samtidig endte Danmark som et protestantisk land.
Trods en kort opblomstring under Christian 4. forsvandt markedet til sidst helt.
I dag regnes etableringen af den egentlige orlogsflåde til at ske under Kong Hans knap 100 år senere end markedet nævnes første gang.
Det skete, da han etablerede et egentligt skibsværft nærved Albuen, nogle få kilometer længere inde i Nakskov Fjord på øen Slotsø.
Planen er, at udgravningen på Albuen vil vare i to uger. Udgravningen er godkendt af Kulturarvsstyrelsen, der også giver et tilskud til udgravningen.
Planen er at sikre og undersøge området langs kysten i den første uge. I anden uge skal nogle af handelsstederne undersøges nærmere for at blive klogere på deres betydning.