Nyhedsoverblik

Lokale lader på finansloven

Kunstprojektet Art Barns Lolland har fundet vej til den endelige finanslov, der blev præsenteret fredag formiddag.

Projektet modtager 1,5 millioner hvert år fra 2025 til 2027.

Art Barns Lolland går ud på at tage gamle bygninger såsom lader og pakhuse og ombygge dem til udstillingssteder, hvor internationale kunstnere kan udstille store værker.  

Direktør for Art Barns Lolland, Christoffer Hauglund Faurschou, er optimistisk for projektets fremtid:

- Det viser, at det er noget, man både vil lokalt men også i nationalt perspektiv, siger han. 

- Vores ønske er at skabe et museum for kunstværker i stor skala, som kræver store rum. Vi vil forene det med den funktionsforladte kulturarv og give den nyt liv. 

Midlerne skal ifølge direktøren være med til at understøtte udviklingen de kommende år. Næste skridt for Art Barns Lolland er at afholde en arkitektkonkurrence samt at sætte byggeriet i gang.

Direktøren forventer, at projektet står færdigt i slutningen af 2026. 

Læs også
Lokal lade kommer på finansloven: - Vi bliver en international kunstdestination
Læs også
Lokal lade kommer på finansloven: - Vi bliver en international kunstdestination