Der tegner sig et politisk flertal bag at permanentgøre fabrikken, der producerer elementer til Femern-forbindelsen.
Men lovforslaget, der skal stemmes igennem i Folketinget inden årsskiftet, bliver nu kritiseret for at være mangelfuldt i forhold til de omkostninger, der vil være ved at gøre fabrikken permanent.
Der er ikke skyggen af tvivl hos mig om, at det her er rigtig godt
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kritiserer blandt andet, at der ikke er offentliggjort beregninger på, hvad det koster at bevare fabrikken, som er ejet af Sund & Bælt, der hører under Transportministeriet.
- Det er jo en stor beslutning, man skal træffe, og det er jo ikke bare hundrede millioner, men jo oppe i milliardklassen, så jeg mener, man er nødt til at have et mere udførligt økonomisk beregningsgrundlag at forholde sig til som politiker, siger han.
Et stort behov
Men Thomas Jensen, der er transportordfører for Socialdemokratiet og har været med til at udarbejde lovforslaget, mener, at grundlaget er i orden.
Blandt andet fordi lovforslaget om elementfabrikken til fem milliarder kroner kommer på baggrund af en infrastrukturaftale, der går frem til 2035.
Her er der nemlig planlagt flere større anlægsprojekter i Danmark, hvor elementfabrikken kan komme i spil.
- Jeg ved, at der vil blive stort behov for at have et sted i Danmark, hvor vi kan producere elementer af forskellig art, enten til tunneler eller broer, sådan vi har det ét sted, hvor vi har ekspertisen og knowhow, og hvor vi kan understøtte en regional udvikling med en masse gode arbejdspladser, siger han og understreger:
- Så jeg synes bestemt, vi har et godt beslutningsgrundlag for at lave den her lov, hvor vi permanentgøre den her fabrik ved Rødbyhavn.
Ikke skyggen af tvivl
I lovforslaget om at bevare fabrikken fremgår det, som Thomas Jensen fremhæver, at fabrikken kan komme i spil til andre store anlægsprojekter.
Herunder en havnetunnel ved København, en Kattegatforbindelse, energiøer, betonfundamenter til store havvindmølleprojekter samt sænketunneler i andre lande langs Østersøen.
Men fælles for dem er, at det er projekter på tegnebrættet, som der endnu ikke er garanti for bliver vedtaget.
Som det er nu, er der ikke andre ordre hos tunnelelementfabrikken end det, der skal laves til Femern-forbindelsen.
Alligevel tør Thomas Jensen godt at garantere, at fabrikken fortsat vil være i brug, hvis den får lov at blive. Han er dermed også sikker på, at Lolland vil bevare de arbejdspladser, som fabrikken sørger for i dag.
- Der er ikke skyggen af tvivl hos mig om, at det her er rigtig godt. Både for Lolland, for Danmark og for de fremtidige projekter, siger han.
Dyrt at lade være
Den socialdemokratiske transportordfører erkender, at der i lovforslaget ikke står, hvad det kommer til at koste den danske stat at bevare fabrikken.
Noget, som både Per Nikolaj Bukh og Enhedslistens transportordfører Jette Gottlieb udtaler kritik af. Men Thomas Jensen mener ikke, det er et problem.
- Det er rigtigt, at der ikke står et kroner og øre-beløb, men omvendt ved vi, at det vil koste de danske skatteydere mange penge, hvis vi ikke bevarer den, siger han og fortsætter:
- Så skulle vi til at anlægge nye fabrikker tættere på andre infrastrukturanlæg, når de skal anlægges, og der synes jeg, det er smartere, at vi, nu når vi har investeret så mange penge i én fabrik, også sikrer os, at den kan bruges i en længere årrække til at producere elementer til andre projekter i Danmark, siger han.
Thomas Jensen mener, at danskerne i sidste ende sparer både penge og klimaomkostninger ved at bevare fabrikken.
- Hvis vi skulle til at rive en elementfabrik ned, hver gang man har bygget noget, og bygge en ny op et andet sted, så ville det påvirke CO2-udledningen, og det skal vi for alt i verden prøve at undgå, siger han.
Lovforslaget om at gøre fabrikken permanent har nu været i høring og skal behandles i Folketinget inden årsskiftet.
Transportministeren har lovet, at Folketingets transportudvalg får en nærmere redegørelse om bevaringen af fabrikken, når lovforslaget er vedtaget.