Det er egentlig en nød-udgravning, der skal sikre viden om et af Danmarks vigtigste markeder i middelalderen, før det bliver helt ødelagt af en vinterstorm.
Nu giver den arkæologiske udgravning på Albuen ved Nakskov Fjord på Lolland dog en helt ny forståelse af det marked, der engang var et af landets vigtigste steder for Danmarks helt store eksportvare: Saltede sild.
Det er ikke, som vi troede - det er langt mere komplekst, end vi forventede
- Vi troede, at de mange spor i jordoverfladen gav et godt billede af, hvordan markedet har set ud dengang.
- Nu viser det sig dog, at der har været langt flere salgsboder, end vi i dag kan se spor efter umiddelbart i jordoverfladen. Det er ikke, som vi troede - det er langt mere komplekst, end vi forventede, siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster, der leder den arkæologiske undersøgelse i området.
Undersøgelsen er især udfordrende, fordi det er meget vanskeligt at komme ud på Albuen. Arkæologerne er således nødt til at overnatte på stedet og medbringe alle fornødenheder – inklusiv mad og rent drikkevand.
Fest med folket og de fine
Sildemarkedet er blevet sammenlignet med et Dølle-marked, der i stedet for at være en forlænget weekend fortsatte i månedsvis.
Markedet tiltrak både udenlandske købmænd, danske fiskere, og store dele af landets datidige jetset, der efter alt at dømme gjorde forretninger gennem dagen og festede gennem natten.
Blandt gæsterne var også kongen Erik af Pommern, der blandt andet holdt møder og skrev breve på Albuen.
- Vi finder mange tegn på handel. Vi finder forskelligt keramik, der kan have været en fin importvare dengang. Og vi finder for eksempel knivbeslag, bæltespænder, en pincet og forskellige mønter, der er blevet tabt. En af mønterne stammer næsten med sikkerhed fra Spanien, hvor den er slået i årene mellem 1406 og 1429 under kongen Johan 2., fortæller Leif Plith Lauritsen.
Det er fund, som ville være helt normale at finde på markedet i en købstad.
Forskellen er dog, at der her er tale om en strand langt væk fra det dagligliv, man kunne finde i middelalderens købstæder.
Den spanske mønt er særlig interessant, fordi der er kilder, som fortæller, at spanske handelsfolk kom sejlende til Albuen for at købe saltede fisk.
- Det er et spændende fund, uanset hvordan mønten er kommet herop. Er det en mønt, der er vandret fra hånd til hånd gennem Europa, så er det jo også med til at fortælle en historie om markedet og dets forbindelser til hele Europa, siger han.
Skjulte spor fortæller historie
Det er dog især de næsten usynlige tegn i det flyvske sand på den smalle landtange, der optager arkæologerne.
- Lagene er meget komplicerede, også mere end vi forventede.
- Nogle af boderne er i dag begravet under en halv meter sand, og i andre er sporene fra års skiftende brug næsten gjort usynlige, fordi sporene af menneskelig aktivitet er vasket væk gennem tiden, siger Leif Plith Lauritsen.
Tilbage er lidt farve i sandet og måske keramikstumper og tabte metalgenstande.
Selvom det er svært at se, fortæller de mange lag dog arkæologerne flere historier og rummer megen ny viden.
- For det første, så ser det ud til, at der er langt flere handelsboder, end vi i dag kan se på overfladen.
- Her kan vi i dag se måske 250 boder. Men måske kan dobbelt så mange være gemt for os. For det andet viser sporene, at boderne har ændret sig igennem tiderne og måske også har flyttet sig lidt. Det kan være, at en bod et år var større, end den var året efter, og så har veje og grøfters placering på markedet ændret sig lidt fra år til år, siger Leif Plith Lauritsen.
En tredje historie er en fortælling om et Albuen, der er i evig forandring.
- Når mange af boderne er skjult, så skyldes det, at de langsomt er blevet begravet af sandfygning og tilsanding – nogle gange tilsyneladende også fra år til år. Samtidig kan vi se, hvordan kystlinjen har ændret sig allerede dengang og dermed muligvis også betydet, at markedet har flyttet sig. De boder, som vi udgraver nu, tilhører muligvis ikke den allerførste periode af markedet. De ældste boder ligger muligvis længere inde i landet på landtangen, siger Leif Plith Lauritsen.
Historien om forandringerne af Albuen er dog også fortællingen om, hvordan området først blev bygget op af naturen, mens klimaforandringer nu er ved at bryde det ned igen.
- Vi kan se, hvordan stormene de seneste år har ædt af begge sider af landtangen. Der er allerede nu forsvundet mange boder. Særligt de sidste to storme har virkelig gjort stor skade på fortidsmindet. Én stor storm til, så er hele den række af boder, som vi i dag undersøger, muligvis væk, siger Leif Plith Lauritsen.