- Prøv at se den landtange. Sidste år ved denne tid var den meget længere. Men bølgerne åd en stor del af den.
Bådføreren på den lille kutter ryster på hovedet. Inde på land drejer en gruppe skarver langsomt næbet, mens det lille fartøj sejler forbi.
For 600 år siden kom alle sejlende herud
De store, sorte fugle sidder yderst på landtangen Albuen ved Nakskov Fjord på Lolland. Og den ligner ganske rigtigt ikke sig selv i år.
Efter den store stormflod i oktober er den blevet meget kortere, og samtidig tog bølgerne en ordentlig luns af det store fortidsminde, der ligger lige bag den.
Engang lå et af landets vigtigste middelaldermarkeder nemlig på Albuen, hvor nogle af middelalderens rigeste danskere sammen med de fattigste gik på kryds og tværs imellem de travle handelsboder.
- I de måneder, hvor markedet stod på, har det været toppen af alle fester i Danmark, siger Leif Plith Lauritsen, leder af bygning og bygningsbevaring hos Museum Lolland-Falster.
Det var her på markedet, at datidens danske jetset, rige udenlandske købmænd og helt almindelige bønder og fiskere festede sammen i nogle få, intensive måneder, mens sildene i enorme stimer svømmede forbi i havet udfor.
Meget vanskeligt at komme til
I dag er det mest af alt en forblæst strandeng – og måske et af de steder i Østdanmark, som det er allersværest at komme til.
- Jeg har lige hørt fra arkæologerne. De er kun lige kommet derud med møje og besvær. Det er simpelthen ikke til at køre derud, siger Henrik Schilling fra Museum Lolland-Falster.
En smal jordvej fører ud på Albuen. Men den er i øjeblikket sandet så meget til, så den selv med museets store terrængående firehjulstrækkere er særdeles svært fremkommelig. I sidste uge kørte en traktor faktisk fast i området.
Tit og ofte oversvømmes vejen helt, og for det meste er postbåden områdets livline til resten af Danmark.
For en sikkerheds skyld er holdet fra TV2 ØST da også sendt med båd for at komme frem i god behold.
- For 600 år siden kom alle sejlende herud. Så lå deres skibe inde i naturhavnen nogle dage, mens lastrummet blev fyldt op, siger Henrik Schilling og ser ud over naturhavnen, mens kutteren ligger til. I dag er farvandet tomt for skibe, mens solen spiller indbydende i de små bølger.
Hvor det i dag er svært at komme til markedet, var det i middelalderen lettere – og vi ved, at nogle af landets mægtigste mænd tog herover for at handle og feste.
Blandt dem var Danmarks konge Erik af Pommern – og sikkert mange fra hans hof.
Ikke meget tilbage
I dag er der dog ikke meget at se af det historiske marked. År efter år bliver det mere og mere nedbrudt af storme og isskruninger.
Klimaforandringerne sætter fart på processen og særligt den store stormflod i oktober sidste år var hård ved fortidsmindet.
Derfor bliver nogle af de truede dele af fortidsmindet nu gravet ud.
Langs hele kysten markerer arkæologernes målepinde, hvor de arbejder lige nu. Minestrimler er samtidig spændt op – men mest for at holde køerne lidt på afstand.
Som besøgende i området er det dog ikke kun på grund af de mange kokasser, at der er grund til at se, hvor man sætter sine fødder.
Hele området kan rumme fund – og man skal også passe på de små, ukuelige strandurter, der lige nu blomstrer stædigt på den vindblæste strand. Samtidig er der dyreliv at finde.
- Pas på, hvor du træder. Jeg har lige flyttet nogle frøer længere ind, siger Aase Hansen. Hun bor i dag på Albuen og har samtidig fået lov til at hjælpe til ved udgravningen.
- Da jeg var barn, gik stien slet ikke herinde, hvor kysten er i dag. Dengang gik den langs en række telefonpæle, der var herude. I dag er pælene væk – og den gamle sti ligger langt ude i vandet, siger hun.
Små fordybninger i landskabet afslører, hvor der engang blev handlet med sild. Den yderste række ud mod fjorden er i dag halvt nedbrudt.
- Det føles forkert at sige. Men det her er så vigtigt et sted, at hvis det havde været bedre bevaret, kunne det måske få et UNESCO-mærke. Det kan det måske også nå at få endnu, men så skal vi vide noget mere om det, siger Leif Plith Lauritsen, der er udgravningsleder.
Spor af hverdagsliv
Arkæologerne arbejder lige nu på at undersøge selve skrænten ned mod vandet. Her kan de enkelte jordlag tydeligt ses.
I en af boderne arbejder Signe Fog Mogensen, der er arkæolog. Hun peger ind på jordlagene.
- Det er tydeligt at se, hvor boden har været. Det er som om, det er en lille fordybning, siger hun og lader fingeren løbe langs en smal, sort aftegning i sandet.
Inde i boden har arkæologerne fundet et ildsted og muligvis det, der engang har været en del af et sandgulv. Engang har nogen gravet en fordybning i gulvet og har bagefter dækket det til igen.
- Vi finder mange tegn på det, der er foregået her. Mønter og keramik. Faktisk har vi fundet rester af en glaseret potte, som man kunne putte ind i bålet og lave sin mad i.
Længere ovre mod højre er der et stolpehul - og muligvis har en del af gulvet været belagt med ler. Lergulve var meget normale i middelalderen, men leret har skullet sejles ind, da det ikke findes naturligt på Albuen.
En af mønterne, der er fundet, er en smuk, velbevaret mønt fra Kong Hans' tid. En anden mønt, der ikke er særlig velbevaret, stammer muligvis fra den tid, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om magten i Danmark.
Lag på lag
Man skal ikke være længe på stedet, før arkæologerne begynder at diskutere, hvordan de skal tolke de mange synlige lag i området.
Lagene fortæller en historie om et landskab, der konstant forandrer sig, og hvor oversvømmelser igen og igen både har ædt af kysten.
Men samtidig også har bygget ovenpå det eksisterende land. Gang på gang adskiller lag af sand og grus det, som måske er tegn på menneskelig aktivitet.
- Det er ret interessant, fordi vi så tydeligt kan se markedets udvikling i disse lag, siger Leif Plith Lauritsen.
Det er især laget, som efter alt at dømme er opstået ved den store stormflod i 1634, kendt som Den Anden Store Mandedrukning, der skiller markedets historie.
- Under det lag finder vi masser af tegn på menneskelig aktivitet. Affald, trækul og endda jernnagler. Så kommer der en lang pause i forbindelse med oversvømmelsen – og så er der igen aktivitet på markedet efterfølgende, før det stopper, siger Leif Plith Lauritsen.
Ingen spor efter salte sild
Området er på forhånd undersøgt af en dygtig detektorfører, så man ved, hvor der i særlig grad er noget at gå efter.
Han hedder Thor Holmboe, og langs kysten markerer små poser, hvor han har fundet ting, der skal undersøges nærmere.
- Der er meget at finde. Men det meste er nutidigt affald, siger han med et smil og viser et stykke sølvpapir fra en chokoladebar frem.
Han understreger dog, at de også finder mønter og nagler fra middelalderen.
Han har 50 års erfaring med at arbejde med metaldetektor. Han har tidligere arbejdet på museet, men er nu gået på pension.
Det er ikke tilladt at søge i området med metaldetektor uden en helt særlig tilladelse. Men den har han.
- Min helt store drøm er at finde de små blymærker, som saltningspigerne lagde øverst i tønderne. Saltede de ikke sildene nok, blev sildene dårlige, og så kunne nummeret spores tilbage til hende.
- Havde hun fejlet i sit arbejde, kunne det faktisk ende med at koste hende livet, fortæller han, mens hans maskine markerer endnu et sted, hvor der bør være særlig interesse.
- Det der, det er ikke noget. Det er saltvandet, der udløser alarmen, siger han og ryster på hovedet.
Mærkerne er da heller ikke dukket op endnu – og i det hele taget er der ikke dukket mange tegn op på det, som ellers var hovedaktiviteten i området - saltningen af fisk.
- Målet her er at forstå markedet bedre. Det liv der var her. Målet er ikke at opklare alle spørgsmål, eller bare at finde ting siger Leif Plith Lauritsen.
Planen er, at udgravningen skal vare i to uger.
Det vil være muligt for offentligheden at besøge udgravningen i forbindelse med Nakskov Fjordfestival den 25. august.