Frivillige strømmer til for at hjælpe ukrainske flygtninge

I Næstved strømmer frivillige foreninger til for at hjælpe ukrainske flygtninge. Derfor forsøger kommunen nu at koordinere arbejdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er flere og flere frivillige sociale foreninger i Næstved, som ønsker at hjælpe ukrainske flygtninge.

Det mærker både Næstved Kommune og Frivilligcenter Næstved tydeligt.

I aften afholder de nemlig møde med flere frivillige sociale foreninger, der gerne vil bidrage, og interessen for mødet er stor.

Læs også
Ukrainere på flugt kan søge om ophold fra torsdag
Læs også
Ukrainere på flugt kan søge om ophold fra torsdag

- Mindst 22 har vi indtil nu, som har meldt sig til, og det er meget bredt repræsenteret fra forskellige foreninger. Både sygdomsforeninger som Scleroseforeningen og Alzheimerforeningen, men også nogle af de foreninger, som i forvejen arbejder med flygtninge og indvandre i Næstved Kommune, fortæller Pernille Agerbæk, centerleder for Frivilligcenter Næstved.

Jakob Bigum Lundberg glæder sig over, at mange frivillige foreninger gerne vil give en hjælpende hånd.
Jakob Bigum Lundberg glæder sig over, at mange frivillige foreninger gerne vil give en hjælpende hånd. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST - Arkivfoto

Under aftenens møde vil kommunen og Frivilligcenter Næstved tage en snak om, hvordan de mange sociale foreninger kan bidrage til arbejdet med at skabe en tryg tilværelse for de ukrainske flygtninge.

- Vi har jo noteret os, at der er rigtig mange, meget glædeligt, der gerne vil hjælpe med at tage imod de her ukrainske flygtninge, og derfor rækker vi nu i aften hånden ud til de frivillige foreninger og holder et møde med dem for at høre nærmere om, hvad er det, de kan byde ind med, forklarer Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune.

Pernille Agerbæk synes det er flot, at de frivillige foreninger har overskud til at gå ind i en ny opgave.
Pernille Agerbæk synes det er flot, at de frivillige foreninger har overskud til at gå ind i en ny opgave. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Kan give udfordringer

Selvom det primært er positivt, at så mange foreninger gerne vil give en hjælpende hånd, kan det dog også medføre nogle udfordringer.

Hjælpen skal nemlig både organiseres og koordineres.

- Vi oplevede jo allerede i 2015 i den sidste flygtningestrøm, at det kunne udvikle sig noget kaotisk engang i mellem. Der blev bare læsset noget indsamlet tøj af lige pludseligt. Det var måske ikke gjort rent endda, lyder det fra direktøren i Næstved Kommune.

Læs også
Ukrainsk familie ankommet til Stevns - lokale vil hjælpe dem i arbejde
Læs også
Ukrainsk familie ankommet til Stevns - lokale vil hjælpe dem i arbejde

Derfor vil Næstved Kommune gerne forsøge at gøre det bedre denne gang ved at organisere arbejdet sammen med de mange frivillige foreninger.

Flere flygtninge er på vej

Flere og flere ukrainske flygtninge finder lige nu vej til Danmark og til Region Sjælland.

I takt med at antallet af flygtninge stiger, vokser opgaven med at hjælpe ukrainere til en tryg tilværelse også.

I Næstved Kommune er der på nuværende tidspunkt omkring 60 flygtninge. De er blevet indkvarteret i kommunale ejendomme i Tappernøje og Toksværd, men flere ukrainere er allerede på vej. Derfor leder kommunen efter andre muligheder.

Læs også
Ukrainske Iryna var fanget i udlandet, da krigen brød ud - men så ringede hun til sin ven på Sydsjælland
Læs også
Ukrainske Iryna var fanget i udlandet, da krigen brød ud - men så ringede hun til sin ven på Sydsjælland

- Vi har kendskab til via kontakter, som vi får, at der er 40-50 yderligere på vej, siger Jakob Bigum Lundberg.

Når flygtninge ankommer til Næstved, hjælper kommunen dem med både mad, et sted at sove og mulighed for bad. Derudover kan ukrainerne få praktiske informationer om deres ophold i Danmark.


Nyhedsoverblik