Der bliver dobbelt op på Næstved ved Melodi Grand Prix i 2023.
Udover, at den storslåede musikfest bliver sendt direkte fra Arena Næstved 11. februar 2023, bliver det også med Næstved-komikeren Heino Hansen som vært. Sammen med Tina Müller , som er vokset op i Ringsted, står Heino Hansen for at tage publikum og seerne igennem det festlige show. Det skriver Næstved Kommune i en pressemeddelelse.
Værterne til børnenes MGP er endnu ikke på plads.
Billetterne til Dansk Melodi Grand Prix bliver sat til salg 18. november klokken 10. Billetterne til MGP bliver sat til salg 25. november klokken 10. De kan købes online på drbillet.dk.
Fysisk salg i Arena Næstved
Udover onlinesalg, bliver der også sat 500 billetter til salg til hvert show ved fysisk fremmøde i Arena Næstved.
Det er vigtigt, at alle borgere har mulighed for at tage del i Melodi Grand Prix-festen.
Dem, der vil have fat i de billetter, skal møde op i Arena Næstved, hvor billetterne sælges efter først til mølle-princippet med max 5 billetter per kunde.
Dørene og køen til salget af de fysiske billetter åbner i Arena Næstveds foyer klokken 8. Her kan man møde op og være klar, til at billetsalget åbner klokken 10.
Fest i Næstved
I ugerne op til de to Melodi Grand Prix-shows, har kommunen lagt op til en række aktiviteter for at fejre, at showet er kommet til Næstved. I ugerne kan borgere se frem til fyrværkeri og gratis aktiviteter med alt fra fællessang, foredrag og film til fan-night og festmiddage.
- Det er vigtigt, at alle borgere har mulighed for at tage del i Melodi Grand Prix-festen – hvad enten de har billet til de to shows eller ej, siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen.
- Det er en fornøjelse at se, hvordan centrene i kommunen byder ind med sjove, anderledes og bare virkelig gode idéer, der alle har det samme formål: Børn og voksne i Næstved skal mærke, at det altså er os, der er værter for Melodi Grand Prix og MGP 2023.
Det endelige program for aktiviteterne i Næstved Kommune bliver offentliggjort i starten af det nye år.
Afholdt siden 1957
Dansk Melodi Grand Prix er blevet afholdt siden 1957 som udvælgelse til det Europæiske Melodi Grand Prix. Ved den første udgave blev det til en sejr til Gustav Winckler og Birthe Wilke med nummeret "Skibet skal sejle i nat", som endte med en tredjeplads til det europæiske.
Trods en afbrydelse af showet mellem 1967 og 1977 har der kun været få afbrydelser.
Årstal | Kunstner | Sang |
---|---|---|
1963 | Grethe og Jørgen Ingmann | Dansevise |
2000 | Brødrene Olsen | Smuk som et stjerneskud |
2013 | Emmelie de Forest | Only Teardrops |