Ulf M. Berthelsen har aldrig set noget lignende.
Langs bredden ved Tystrup Sø opdagede han over 120 døde fugle spredt ud over hele naturområdet mellem Sorø og Næstved.
Det var utrolig ubehageligt
Fuglene lå livløse og mumificeret mellem stenene, i græsset og under sivene.
Gennem sine 50 år som fugletæller har Ulf M. Berthelsen ganske vist set adskillige døde fugle.
Men han har ikke set så mange samlet på ét sted, hvor der normalt er optimale yngleforhold.
- Jeg har aldrig fundet 14 døde voksne fjordterner i en koloni før, siger Ulf M. Berthelsen, der er tilknyttet Aarhus Universitet for at ringmærke og tælle fugle på Sjælland.
Under sin optælling af døde fugle tirsdag den 11. juli noterede han 12 voksne fjordterner, to flyvefærdige fjordternerunger og mindst 15 voksne hættemåger.
De døde unger kunne han slet ikke tælle.
- Der var i hvert fald 100 døde fugleunger af både fjordterner og hættemåger, men det var vanvittig svært at sætte tal på, fordi de fleste var opløst og lå som en brun masse, siger Ulf M. Berthelsen og tilføjer:
- Det var utrolig ubehageligt at se, når man holder af naturen og se på fugle.
Bestanden går tilbage
Fire uger forinden havde Ulf M. Berthelsen været forbi søen, hvor der ifølge ham var cirka 150 hættemågepar og mindst 55 par af fjordterner.
Der var desuden et væld af små fugleunger.
- Men da jeg var ude ved området igen, var der intet i kolonien. Der var en vibe, der løb rundt med sine unger, og to par præstekrager. Men der var ikke én hættemåge eller fjordterne, siger Ulf M. Berthelsen.
- Jeg tænkte, at det var underligt. Der må have været en ræv eller noget derude. Så lod jeg mit blik feje ud over området, og pludselig så jeg en masse hvide pletter, tilføjer han.
Opdagelsen af de døde fugle blev straks indrapporteret til Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, der vurderer, at fugleinfluenzaen H5N1 har taget livet af fuglene.
- Meget tyder på, at hættemågerne har bragt fugleinfluenza med til kolonien og spredt den til andre voksne og deres unger, der bagefter har spredt den videre til fjordternerne, som desværre er følsomme over for denne variant af fugleinfluenzaen, siger han og tilføjer:
- Typisk har ungerne ikke et veludviklet immunforsvar overfor denne variant og bukker under, inden de er flyveklar.
Første tilfælde hos ynglende fjordterner
Lige nu er flere kolonier rundt omkring i Europa med hættemåger ramt af fugleinfluenza.
Herhjemme er de jyske kolonier særligt udsat, mens der de seneste uger er registeret fugleinfluenza flere steder på Sjælland.
Vi tager bestemt situationen alvorligt
Samlet set vurderer Thomas Bregnballe, at sygdommen vil skære to til tre procent af hættemågebestanden i Danmark.
- Hættemågerne kan dog rimelig hurtigt komme på fode igen. Men for fjordternerne er det særlig vigtigt, at de ikke dør som voksne fugle, fordi de har som regel ikke så meget succes med at yngle. Derfor er det vigtigt, de kan få et langt liv og mange ynglesæsoner, siger han.
Kan fugleinfluenza smitte til mennesker?
- Fugleinfluenza er ikke en superrisikabel sygdom, der kan smitte til mennesker, men den kan smitte fra mennesker til fugle, derfor skal man undgå at røre ved de her fugle, forklarer Rikke Lee, der er dyrlæge og sektionsleder hos Veterinær Øst under Fødevarestyrelsen.
På verdensplan er dog kun få kendte tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza. Symptomerne kan være influenzategn eller feber.
- Vi har haft rapporter om fugle, der er faldet ned på folks haveborde eller badebroer, hvor man ikke rigtig kan undgå at flytte dem, og hvis man gør det, så skal man gøre ligesom med en hundepose bare med en stor indkøbspose og fjerne fuglen, siger Rikke Lee og tilføjer:
- Men som udgangspunkt skal man helt undgå at røre ved dem, medmindre det er tvingende nødvendigt.
Sidste år blev flere fjordterner i Europa ramt af fugleinfluenza, mens bestanden i Danmark gik fri.
Men nu er der for første gang ifølge Thomas Bregnballe udbrudt fugleinfluenza blandt ynglende fjordterner i Danmark.
- Det er alvorligt for de arter, der yngler koncentreret på nogle få steder. Når smitten kommer der, kan mange fugle på kort tid blive ramt, og det kan gå ud over størrelsen af en samlet bestand, siger han og tilføjer:
- Så selvom man gør store indsatser for at bevare sårbare arter, så kan bestanden blive slået ret hårdt tilbage af fugleinfluenza.
Fødevarestyrelsen peger på fugleinfluenza
På nuværende tidspunkt kan det ikke med 100 procents sikkerhed fastslås, hvorvidt fuglene ved Tystrup Sø er døde af fugleinfluenza.
Men alt peger ifølge Fødevarestyrelsen på influenzaen som dødsårsagen.
Vi ser i øjeblikket, at fugleinfluenza har spredt sig til nye arter
- Når der bliver fundet så mange døde fugle indenfor en relativ lille radius, så er sandsynligheden med den status, vi i øjeblikket har i Danmark, at det er fugleinfluenza, siger Rikke Lee, der er dyrlæge og sektionsleder hos Veterinær Øst under Fødevarestyrelsen.
Det er Fødevarestyrelsen, som undersøger, hvorvidt fugle er døde af fugleinfluenza, og fordi fuglene ved søen var så medtaget, blev de ikke sendt til nærmere undersøgelser.
- Det er så uheldigt, at vi på nuværende tidspunkt ikke har fået nogen henvendelser omkring Tystrup Sø.
- Derfor vil vi rigtig gerne have, at folk kontakter os og fortæller, hvad de har fundet og hvor – og gerne så hurtigt som muligt, siger Rikke Lee.
Det skal du gøre, hvis du finder en død fugl:
Hvis du finder en død fugl i naturen, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at du melder det.
Det kan du gøre via app'en Fugleinfluenza Tip eller via en kontaktformular på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Fødevarestyrelsen er især interesseret i fund, der omfatter flere døde fugle på samme sted.
Særligt frygten for, at influenzaen kan have taget livet af de ynglende fjordterner, vækker interesse hos styrelsen.
- Vi ser i øjeblikket, at fugleinfluenza har spredt sig til nye arter som hættemåger, der har været meget påvirket af det, og derfor er vi ret nysgerrige, hvis andre fuglearter begynder at dø, siger Rikke Lee og peger på en anden stor konsekvens:
- Der kan komme fugleinfluenza ind i tamme fuglebesætninger, som kan få store økonomiske såvel som dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.
Senest er en mindre fjerkræbesætning i Ullerslev på Fyn den 12. juni blevet ramt af fugleinfluenza. Udbruddet fører til restriktioner for alle fjerkræejere i området.
Desuden kan virksomheder i Nyborg Kommune med salg af fjerkræprodukter til lande uden for EU blive ramt af et forbud mod eksport til visse lande.
På nuværende tidspunkt ligger niveauet for fugleinfluenza i Danmark ifølge Fødevarestyrelsen på en såkaldt mellemrisiko.
- Men lige nu får vi simpelthen indberettet så mange mistanker i tamme besætninger, så det kan godt ændre sig, når vi får svar på dem, siger Rikke Lee.
Fasaner til jagt måtte lade livet
Hos Næsbyholm-Bavelse Gods, der blandt andet driver fasanjagt ved Tystrup Sø, følger direktør Niels J. Kindberg også situationen med nøje alvor.
De døde fugle blev nemlig fundet på en strandeng ved den nordvestlige del af søen, der støder op til godsets marker.
- Vi er blevet orienteret og samarbejder som lodsejer med myndighederne. Hvis vi observerer syge eller døde fugle, vil vi som alle andre indberette det, og vi tager bestemt situationen alvorligt, siger Niels J. Kindberg.
Sidste år måtte en del af godsets fasanbesætning lade livet netop på grund af fugleinfluenza.
- Af den årsag er vi også særligt opmærksom på situationen, siger Niels J. Kindberg.
Hvis du finder en død fugl i naturen, opfordrer Fødevarestyrelsen til at indberette det. Du kan læse hvordan her.