En decideret kovending er tirsdag aften blevet stemt igennem i byrådet i Odsherred Kommune.
Her blev et snævert flertal enige om, at Odsherred Kommune ikke længere skal være medrejser af fredningsforslaget af Veddinge bakker, Skamlebæksletten og Bolinge Bakke sammen med Danmarks Naturfredningsforening.
I juni 2021 stemte det daværende byråd i Odsherred Kommune ellers for, at området skulle fredes. Siden da er der dog skiftet ud i byrådet. Borgmesterposten er skiftet fra rød til blå, og nu er der ikke længere et politisk flertal for at bevare fredningsforslaget.
Det var det konservative byrådsmedlem Claus Starup, der havde rejst spørgsmålet til behandling ved byrådsmødet. Han er også formand for klima- og miljøudvalget.
- I bund og grund synes jeg, at det er et alt for slagkraftigt våben mod almindelige lodsejere, når Danmarks Naturfredningsforening og en kommune laver sådan et samarbejde. Så kan Danmarks Naturfredningsforening og kommunen bare beslutte sig for, hvilke områder man ønsker at overtage, og det er jeg som konservativ stærkt imod, siger han.
En triumf for lodsejerne
Der var 13, der stemte for, mens 12 stemte imod. Altså et ganske snævert flertal, men det mener Claus Starup ikke er problematisk.
- Jeg tror, det var stædighed, der gjorde det. Når folk tænker sig om, så er det ganske fornuftigt, at vi sætter respekten for ejendomsretten og privatlivets fred først. Så det er dumstædighed i mine øjne, at de holder fast, siger han.
Kovendingen betyder ikke, at fredningsforslaget bliver droppet, da Danmarks Naturfredsforening selv kan stille det. Odsherred Kommune er bare ikke længere med, og det kan besværliggøre processen.
- Det står Danmarks Naturfredningsforening frit for, hvad de vil foretage sig, det er deres sag, men jeg ser bare ikke nogen grund til, at vi som kommune understøtter den fredning de her steder, siger Claus Starup.
Han er selvsagt glad for, at byrådet nu har besluttet at trække sig fra fredningsforslaget.
- Det er en triumf for lodsejerne i Odsherred og for den naturpolitik, vi lige har gennemført på forrige møde. Vi vil gerne have mere natur, men jeg tænker, at den her måde, hvor vi skaber mere natur ved at tvangsfrede områder, skaber et negativt billede af, hvad det vil sige at skabe mere biodiversitet og mere natur i det hele taget, siger han.
Udvidet fredning
En del af Veddinge Bakker er i forvejen omfattet af en fredning, nærmere bestemt fredningsloven af 1965.
Det nye med forslaget er så, at Skamlebæksletten er kommet med, og at den nye fredning også skal beskytte og udvikle naturværdierne i området.
Alligevel er det en del af fredningsforslaget, at der skal etableres et omfattende stisystem i området. Det har flere beboere i området haft svært ved at se logikken i. Blandt dem Anker Brandt Nielsen, der stod til at få en sti anlagt nært forbi sit hus.
- Der må selvfølgelig gerne være stier. Men man skal sørge for, at de ikke forstyrrer naturen. Jeg har 11 hektar, og så vælger kommunen at lægge stierne dér, hvor de vil være værst i forhold til vores privatliv. Det, synes jeg nærmest, er en skandale, sagde han til TV2 ØST i 2021.
På den anden side står Dansk Naturfredningsforening, der er stor fortaler for, at området skal fredes yderligere.
- Jeg har arbejdet med fredninger i godt 26 år. Og denne her er på min top-fem-liste. Netop fordi vi udvikler naturværdierne i området – særligt de sjældne og truede planter og insekter, der findes i området. Samtidig åbner vi området mere op for offentligheden, sagde en optimistisk Birgitte Ingrisch, der er leder af fredningsområdet i Danmarks Naturfredningsforening sidste år.
Lodsejerne bekymrede for deres kvæg
I løbet af de senere års diskussioner er det især lodsejerne i området, der har været modstandere af fredningen.
For eksempel har John-Erik Hørdum, der er lodsejer, 50 langhårede skotske højkvæg, og de må ikke tilskudsfordres om vinteren, hvis området bliver fredet, hvilket er et problem, da dyrene sædvanligvis er drægtige netop om vinteren.
- Vi vil fortsætte med at oplyse byrådet om de fatale ting, der kan ske med det, de har besluttet. Jeg tænker, vi vil fremsende et alternativt forslag til Fredningsnævnet og underbygge det for at sige, hvad vi synes, der er bedst for borgerne, byrådet og for Danmark på den lange bane, sagde John Erik Hørdum i juni 2021.
På trods af, at kommunen nu har trukket sig fra forslaget, fortsætter Danmarks Naturfredningsforening. I sidste ende er det op til Fredningsnævnet, om området skal fredes.
Hvis fredningen gennemføres skal lodsejerne have erstatninger. Kommunen skal afholde en fjerdel af udgifterne til erstatninger, mens staten afholder de resterende 75 procent.