En ny naturfredningsplan for Veddinge Bakker i Odsherred er blevet centrum for en indædt strid. For Danmarks Naturfredningsforening og Odsherred Kommune har udset området til en ny stor fredning, der i alt omfatter 468 hektarer i Veddinge Bakker og Skamlebæksletten.
Bestemmelserne i fredningen vil få alvorlige konsekvenser for lodsejer John-Erik Hørdum, der har boet i området sammen med sin hustru siden 2015.
Vi er allerede underlagt mange regler. Vi er faktisk reguleret fra top til tå
Sammen driver de et hobbylandbrug med 50 langhårede, skotske højlandskvæg, men det bliver svært at fortsætte, hvis den ny fredningsplan bliver en realitet, forklarer han.
- Det vil få dramatiske konsekvenser for landskabet, naturen og dyrene.
For bliver fredningen gennemført, må dyrene ikke længere tilskudsfordres om vinteren.
- Hvis man forestiller sig en gravid kvinde, hvor man siger, at hun skal gå på slankekur, og hun ikke må spise det, hun har behov for; Det svarer til den situation køer og kalve kommer i (med den her fredning red.), forklarer John-Erik Hørdum og tilføjer:
- Køerne er ofte gravide om vinteren. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvor dyr dør af sult. Det har vi jo set eksempler på i Mols Bjerge.
Meningsløs fredning
De langhårede kvæg er vigtige for bakkerne, fordi de holder vegetationen nede.
- Deres arbejde er at pleje naturen og sikre, at det her forbliver et overdrev. De er den afgørende faktor for, at vi har et overdrevsområde, forklarer John-Erik Hørdum.
Der må selvfølgelig gerne være stier. Men man skal sørge for, at de ikke forstyrrer naturen
Han peger samtidig på, at lodsejerne i forvejen er underlagt en del regler, herunder Natura-2000 for dele af området, som ifølge John-Erik Hørdum gør det meningsløst at udvide fredningen i Veddinge Bakker.
- Vi er allerede underlagt mange regler. Vi er faktisk reguleret fra top til tå, pointerer lodsejeren.
Veddinge Bakker har været omfattet af en landskabsfredning siden 1965.
Det nye er, at Skamlebæksletten kommer med, og at den nye fredning også skal beskytte og udvikle naturværdierne i området.
Alligevel er det en del af fredningsforslaget, at der skal etableres et omfattende stisystem i området. Det har beboerne i området svært ved at se logikken i. Blandt dem Anker Brandt Nielsen, der stod til at få en sti anlagt nært forbi sit hus.
- Der må selvfølgelig gerne være stier. Men man skal sørge for, at de ikke forstyrrer naturen. Jeg har 11 hektar, og så vælger kommunen at lægge stierne dér, hvor de vil være værst i forhold til vores privatliv. Det, synes jeg nærmest, er en skandale.
Vil stemme imod
Anker Brandt Nielsen har efter et sagsanlæg fået kommunen på andre tanker, hvad angår stiens placering.
Lodsejerne har i stedet for lavet deres eget forslag til fredning, hvilket efter alt at dømme har gjort indtryk på politikerne.
Jeg stemmer imod. Vi stiller vores eget alternative forslag
Byrådet i Odsherred skulle have afgjort sagen for en lille måned siden, men den blev pludselig pillet af dagsordenen.
- Der var nogle politikere, der anmodede om, at vi fik det her gennemgået en gang til, fordi vi blev utrygge over, hvad det egentlig var, vi skulle beslutte, fortæller byrådsmedlem Helge Fredslund (Nyt Odsherred).
Efter tænkepausen og et møde med beboerne er politikeren ikke blevet mere tryg ved fredningsforslaget fra kommunen og Danmarks Naturfredningsforening.
- Jeg stemmer imod. Vi stiller vores eget alternative forslag, der flugter med lodsejernes, siger Helge Fredslund.
Fra borgmesterkontoret lyder det dog, at man allerede er kommet borgerne i møde, blandt andet ved at sløjfe en sti og en parkeringsplads.
Derudover mener borgmester Thomas Adelskov (S), at fredningsforslaget bør gennemføres:
- Jeg kan godt forstå, at man som lodsejer synes, det er problematisk og irriterende, at der skal åbnes op, og at der er nogle andre, der skal definere, hvordan man må dyrke sin jord, siger han og tilføjer:
- Men som kommune har vi nogle forskellige interesser vi skal afveje og tage hensyn til. Naturinteressen handler om fredningen, men offentlighedsinteressen handler om, at give borgerne mulighed for at komme ud at opleve vores enestående natur.
Hvis et flertal i byrådet vedtager fredningsforslaget tirsdag aften, bliver det Fredningsnævnet, der skal tage stilling til fredningen.
Den samlede proces frem mod en endelig fredning forventes at vare 5-6 år.