Der var lavet hul i væggen og asfalten skåret op - men så ramlede varmeskandalen

Natalia Genét frygter for sin privatøkonomi, efter Odsherred Forsynings fjernvarmeprojekt er endt i skandale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alt var klar til at få lagt fjernvarme. 

Men dagen før, rørene skulle lægges ind, blev hele projektet stoppet.

Spørgsmålet om varme endte som et mareridt for Natalia Genét fra Vallekilde i Odsherred Kommune.

- Jeg har en lille økonomi, fordi jeg bor alene. Så hvis der både kommer et skattesmæk og en dyrere varme, så er det faktisk svært for mig at sidde i mit hus. Det er jeg bekymret for, siger hun.

quote Det er meget utrygt

Natalia Genét, Valdekilde i Odsherred Kommune

Da Natalia Genét overtog huset, så vidste hun godt, at fyret var gammelt. Det stod overfor en udskiftning - men fordi Odsherred Forsyning var på vej med en varmeløsning, så valgte hun den vej i stedet for et nyt fyr.

Nu kniber det dog med at have råd til en ny varmeløsning, fordi projektet er faldet fra hinanden. 

- Det er meget utrygt, og det, at man hele tiden får meldinger om, at der endnu ikke er en løsning, er også utrygt, siger Natalia Genét.

Projekt standset fra dags dato

Den 9. april fik Natalia Genét en mail om, at fjernvarmeprojektet ville blive standset fra dags dato, og at man ikke vidste, hvornår det kunne genoptages. 

Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred
Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred

- Det sidste brev, vi har modtaget, var en fin, lang skrivelse om, at de stadig ikke kan give os nogle meldinger. Så nu et halvt år efter, ved vi faktisk overhovedet ikke, hvad der skal ske, siger Natalia Genét.

Siden strømmede det ind med beskeder om afskedigelser i Odsherred Forsyning - først blev økonomidirektøren fyret og politianmeldt, og siden har både direktøren og bestyrelsesformanden forladt deres poster.

Læs også
- Jeg er dybt chokeret, siger politiker om varmeskandale
Læs også
- Jeg er dybt chokeret, siger politiker om varmeskandale

Samtidig kom Odsherred Forsyning ud af 2023 med et historisk stort underskud på 619 millioner kroner.

Politikerne i kommunen håber at kunne give svar på, hvad der skal ske i fremtiden til september - og de har nu indledt en uvildig undersøgelse af forløbet i selskabet.

- Det er en skandale, det her. Det er jo ikke hver dag, at vi får en årsrapport ind fra et selskab, som kommunen ejer, med et underskud på 619 millioner kroner. Det er fuldstændig uhørt, siger viceborgmester Niels Nicolajsen (V), der igår sad med sagen i byrådet.

Niels Nicolajsen (V) mener, at det er en skandale.
Niels Nicolajsen (V) mener, at det er en skandale. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST - Arkivfoto

- Vi er alle mildest talt chokerede over det. Og så er vi sammen om at finde de besparelser, som vi er nødt til at finde. Vi er enige om, at vi skal løse det i fællesskab. Byrådet har en forpligtelse til at fortælle, hvordan næsten 600 millioner kroner kunne forsvinde fra næsten den ene dag til den anden, siger han.

En svær nød at knække

Felix Pedersen (S) fra byrådet er enig i, at sagen er alvorlig. Han synes dog også, at det har været en svær nød at knække for politikerne.

- Det er svært at være byrådsmedlem eller medlem af bestyrelsen, når både administration og rådgivere siger, at det ser godt ud. Så er det svært at tro andet, siger han.

Han er derfor glad for, at det nu undersøges, hvad der præcist er sket i sagen.

Felex Pedersen (S) er glad for, at sagen nu bliver undersøgt til bunds.
Felex Pedersen (S) er glad for, at sagen nu bliver undersøgt til bunds. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Han mener, at det er katastrofalt for borgerne i kommunen.

- Det får nogle alvorlige konsekvenser for nogle borgere, der ikke kan få fjernvarme, selvom de ifølge kommuneplanerne er forpligtet til at få den løsning. De kan ikke få tilskud til at vælge andre løsninger, og er endt i et limbo. Dem skal vi hjælpe, siger han.

Læs også
Underskud på 619 millioner - nu vil kommune godkende endnu flere lån
Læs også
Underskud på 619 millioner - nu vil kommune godkende endnu flere lån

Han mener også, at der er tale om en skandale i kommunen.

- Det er ingen hemmelighed, at det her er en af de største skandaler i Odsherred nogensinde. Jeg er rystet, for at sige det ligeud. Vi var jo næsten gældfri, men nu bliver vi gældsat igen op over begge ører. Nu kunne vi endelig lave en bedre service for borgerne, men det må desværre være premissen lige nu, siger han.


Nyhedsoverblik