Det skriver Sjællandske.
Fanny Villadsen har været direktør for Odsherred Forsyning siden 2019, men stopper efter et kuldsejlet fjernvarmeprojekt, der kan risikere at koste kommunen 576 millioner kroner.
I januar blev Claus Thorsen, der var økonomidirektør i forsyningsselskabet afskediget, og han er efterfølgende blevet politianmeldt.
Ifølge Sjællandske var Fanny Villadsen på barsel fra 1. december 2022 til 1. august 2023. I den periode var Claus Thorsen konstitueret direktør. Da hun vendte tilbage, gik det op for hende, at tingene ikke var, som de skulle være.
- Det stod tydeligt for mig, at noget var galt med økonomien, især i fjernvarmeprojekterne. Det kulminerede med exit-forhandlinger med Aarsleff hele efteråret, fyring af økonomidirektøren i januar måned og efterfølgende granskning af økonomien, siger hun til Sjællandske.