Nyhedsoverblik

Indstiller kvinde til formand for skandaleramt forsyning

Står det til kommunaldirektøren og borgmesteren i Odsherred Kommune, skal det være Susan Münster, der skal være ny formand for Odsherred Forsyning.

 Det oplyser Odsherred Kommune.

Indstillingen kommer efter, at den tidligere formand Mathias Hansen (V) og to bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskabet i sidste uge valgte at trække sig fra posten.

Susan Münster er i dag direktør i brancheforeningen Danske Vandværker og har tidligere været direktør i Holbæk Forsyning.

- Det er vores vurdering, at Odsherred Forsyning i den nuværende situation behøver en formand med betydelig indsigt og erfaring fra forsyningsområdet, siger kommunaldirektør Claus Steen Madsen i en pressemeddelelse.

Fredag lød det, at kommunaldirektør Claus Steen Madsen indstilles som ny formand. Denne indstilling er nu ændret efter råd fra kommunens advokater.

Den nye formand udpeges af byrådet tirsdag aften. 

Læs også
Skandaleramt selskab klar med ny mulig formand
Læs også
Skandaleramt selskab klar med ny mulig formand