- Situationen bekymrer mig, for vi taler rigtig meget om skævhed i vores sundhedssystem lige i øjeblikket. Og det her er et rigtig godt eksempel på, at der opstår yderligere skævhed.
Ordene er Kenn Larsens.
Han er patient i Lægehuset ved Isefjorden - i hvert fald lidt endnu.
For den 30. november har klinikkens to læger meldt ud, at lægehuset bliver lukket grundet et alt for stort arbejdspres gennem en årrække.
- Jeg blev faktisk lidt overrasket. Dernæst blev jeg lidt bekymret. Det er i forvejen svært at lokke læger til udkantsområderne, og der er ikke nogen praktiserende læger heroppe, der har tilgang for nye patienter, siger Kenn Larsen.
Vi ved godt, at der er enormt mange, der bliver påvirket af den beslutning, vi har taget nu
Selvom beslutningen kom bag på Kenn Larsen, så har den faktisk været undervejs i flere år, forklarer Diana Jensen, der er den ene af de to læger bag Lægehuset ved Isefjorden.
- Det er en overvejelse, vi har haft over noget tid, hvor arbejdspresset bare er steget og steget. Man kommer ofte bare hjem for at få mad og så gå i seng. Og så kan man så starte en ny dag. Vi synes, vi løber stærkt, men at vi hele tiden er bagud alligevel, siger hun.
Lægehuset ved Isefjorden har i alt 3.700 patienter – og en stor del af dem er oppe i årene og kronisk syge.
- De kroniske patienter er tungere, for de fejler ofte mange ting på én gang. Vi kan ofte ikke nå omkring på det kvarter, vi gerne vil sætte af til patienterne, siger Vibeke Sinkjær, der er den anden læge i lægehuset.
Lægehuset har 500 flere patienter, end de er nødt til for at have et såkaldt ydernummer, men hvis de skal skære patienter fra, så har de ikke råd til også at have de tre sygeplejersker ansat, som de har haft indtil nu.
- Færre patienter ville også betyde mindre personale til at tage sig af patienterne. Jeg tror ikke, det vil gøre, at vi er mindre presset, siger Vibeke Sinkjær.
Flere kroniske diagnoser
Kenn Larsen er en af de patienter, som døjer med flere forskellige kroniske diagnoser på én gang.
Han har både PTSD, diabetes og astma, og det betyder, at han hver dag tager otte forskellige medicinpræparater. For ham er det enormt betydningsfuldt at have en læge, der kender hele hans historik.
- Jeg frygter, at der bliver overset ting, som før har været underforstået. Hvis jeg er presset og går til lægen, så får jeg måske ikke sagt de ting, jeg skal have sagt. Små ting, som kan være supervigtige i det helhedsbillede, som lægen har brug for at kunne træffe den rigtige beslutning i samarbejde med mig, forklarer Kenn Larsen.
GRAFIK: Region Sjælland har en større andel af borgere med kronisk sygdom sammenlignet med landsgennemsnittet.
Det er især på grund af hans PTSD, at Kenn Larsen har brug for at kunne komme til den samme læge altid.
- Uforudsigelighed er noget rigtig skidt, når man har PTSD. Vi er jo ikke dyr, der går til læge, vi er hele mennesker, som har en historie. Det hænger ofte sammen, hvordan ens liv har været, og de diagnoser, man har. Det kan en ny læge jo ikke sætte sig ind i hver gang, for de er pressede i forvejen, siger han.
Flere patienter til hver læge
Hver enkelt læge har fået en del mere at se til.
I 2023 havde hver praktiserende læge i Region Sjælland 1.806 patienter sammenlignet med 1.636 patienter i 2015.
Det er en stigning på godt ti procent.
Samtidig viser en rapport udarbejdet for PLO af Forskningscenter for Almen Praksis på Aarhus Universitet i december 2023, at Region Sjælland er den region, hvor de praktiserende læger føler sig allermest udbrændte.
Rapporten peger på, at det skyldes”en højere arbejdsbelastning fra en befolkning med øget morbiditet (sygdomshyppighed, red.)”.
- Vi føler os tynget af vores arbejdsbyrde, og vi har været nødt til at se hinanden i øjnene og spørge, om vi kan blive ved med at holde til det her tempo. Og kan vi se, at der sker en ændring inden for en rimelig fremtid. Det kan vi ikke. Derfor er vi nødt til at tage den konsekvens, siger Diana Jensen.
Kommission vil sikre flere læger i yderområder:
Sundhedsstrukturkommissionen har også set på forholdene hos landets almene praksisser. Blandt andet er de nået frem til, at en større del af landets sundhedsudgifter skal bruges på almen praksis.
Derudover skal de praktiserende læger fordeles bedre geografisk. Det vil man gøre ved at oprette flere såkaldte ydernumre uden for hovedstaden. Samtidig er der oprettet ekstra studiepladser, så omkring 1500 praktiserende læger er på vej.
Og så skal læger i provinsen have færre patienter, fordi sårbare og kronisk syge patienter har brug for mere tid.
Den plan hilser man velkommen hos Vibeke Sinkjær og Diana Jensen.
- Det tænker jeg måske kan lette presset lidt, siger sidstnævnte.
- Jeg synes, det er rigtig dejligt, der er kommet fokus på det her, at vi skal have færre patienter per læge, siger Vibeke Sinkjær.
Men hvorfor så lukke klinikken nu? Hvis der er en løsning på vej?
- Fordi min bedste og optimistiske side siger, at det er måske realistisk, at det sker om 10-15 år. Eller måske 20 år. Det er for mange år at vente på lyset, siger Diana Jensen.
Og Vibeke Sinkjær er enig.
- Som det ser ud lige nu, er lægerne der bare ikke. Så jeg ved ikke, hvor de skal komme fra, og jeg tænker, der går en del år, før beslutningen er taget, og der er de mange flere praktiserende læger, som der er tale om. Så er vi måske 10-15 år ude i fremtiden. Det vil vi ikke vente på.
Hvem der fremover skal varetage Kenn Larsens og de resterende borgeres behandling, når klinikken lukker, er der ingen, der ved.
Region Sjælland har nemlig endnu ikke fundet ud af, hvad der skal ske med patienterne, men de arbejder på en løsning.
- Vi ved godt, at der er enormt mange, der bliver påvirket af den beslutning, vi har taget nu. Det har ikke været nemt, siger Vibeke Sinkjær.
Kenn Larsen sidder nu tilbage og frygter, hvilken fremtid han går i møde.
- Det tager lang tid, i hvert fald for mig, at opbygge en eller anden form for tillidsforhold. Og det kan godt bekymre mig, om jeg bliver ved med at få den behandling, jeg har brug for, eller om jeg bare må nøjes, siger han.