- Pludselig satte en alarm ind. Vores kaptajner fortæller, hvordan det bimlede og bamlede på broen, så ingen kunne være i tvivl om, at gps-signalet var væk fra vores navigationssystemer.
Det er nødvendigt at have den ekstra sikkerhed
Sådan fortæller Jesper Maack, pressechef ved Molslinjen, om episoden den 3. oktober 2022, hvor to af selskabets færger sammen med en række andre skibe blev ramt af et præcist 10 minutter langt gps-blackout.
Mindst seks fartøjer, herunder et dansk flådefartøj, blev ifølge de internationale skibs-datatjenester ramt af svigtet, hvor gps-modtagerne pludselig stod af.
- Altså, det vi har jo mange andre muligheder for at navigere, så der var altså ikke panik på broen på færgerne. Der er både andre tekniske systemer, og naturligvis de gode øjne og erfaringen hos vores navigatører, der gør, at vi sikkert kunne fortsætte sejladsen.
- Men det er klart, at alarmerne er der af en grund. Det er jo rart, når gps-systemerne virker, siger Jesper Maack.
En uge efter Nordstream 2
Episoden fandt sted én uge efter, at ukendte gerningsmænd sprængte fire huller i Nordstream-gasledningerne i Østersøen.
En tid hvor spændingerne mellem NATO og Rusland i særlig grad var højspændte.
- Vi meldte selvfølgelig straks situationen ind til de relevante danske myndigheder, ligesom nok alle andre, der blev påvirket af det forsvundne signal, siger Jesper Maack og tilføjer:
- Men heldigvis kom det jo tilbage som normalt efter ti minutter, fortæller pressechefen, der oplyser, at færgernes passagerer ikke oplevede gener som følge af afbrydelsen af signalet.
Episoden blev blandt andet beskrevet i maritime grupper på Facebook i dagene efter hændelsen, men blev først offentligt kendt i januar måned.
I grupperne fortalte en lods blandt andet, hvordan han som lods ombord på et fragtskib havde mistet al elektronisk navigation, og hvordan også reservesystemerne var ude af drift.
Danske eksperter har godtgjort, at gps-signalerne i et område mellem Røsnæs, Samsø, Helgenæs og Sjællands Odde blev sat ud af kraft ved hjælp af jamming.
Det, der dybest set sker, er at der udsendes støj på de frekvenser, som gps-systemet bruger. Det overdøver de rigtige signaler fra gps-satellitterne i rummet.
Eksperter er dog enige om, at jammeren må have været usædvanlig kraftig, når den kan lamme trafikken i så stort et område.
I praksis var den lige så effektiv, som hvis nogen havde trukket stikket til hele gps-tjenesten ud - en evne, som eksperter normalt mener, kun stater besidder.
Russiske flådefartøjer
Selve hændelsen fandt sted den 3. oktober 2022 klokken 14.47, og varede i 10 minutter indtil klokken 14.57.
Den ramte i et område på 50 kilometer på den ene led og 30 kilometer på den anden.
Flere har i månederne efter hændelsen peget på tilstedeværelsen af to russiske flådefartøjer i området som en årsag til gps-afbrydelsen.
Ifølge dagbladet Politiken var det skibene Stoykiy og Soobrazitelny, der var i området.
Her er det især skibet Stoykiy med skrognummeret 545, der er blevet mistænkt for at stå bag jammingen.
Det var dog også noget, som man var opmærksom på på dagen, siger pressechefen.
- Vi kunne se et russisk fartøj ligge midt i det område, hvor gps-signalet var væk. Og når man samtidig tænker på, at afbrydelsen varede præcist i 10 minutter, så er der jo tydelige tegn på, at der ikke er tale om nogen fejl, siger Jesper Maack.
Det danske flådefartøj Nymfen fulgte de to russiske krigsskibe. Det danske patruljefartøj har dog ikke mulighed for at blokere gps-signaler.
Sikkerheden strammet op
Der har tidligere været en hændelse, hvor en færge fra Molslinjen har mistet gps-signalet.
Men hændelsen på Kattegat var så unik, at den konkret førte til, at Molslinjen strammede op på deres sikkerhedsprotokoller.
- Alle sådan hændelser diskuteres i navigatørgrupperne. De er rigtig gode til at dele viden og erfaringer, og det her førte til, at vi strammede op på sikkerheden i tilfælde af en lignende situation, fortæller Jesper Maack.
Helt konkret ligger der nu dokumenter på skibene med lavpraktiske guidelinjer, der kan lægges ovenpå radaren.
- Og så kan man guide en færge sikkert i havn ved hjælp af bestemte landmærker, selvom signalerne forsvinder igen, forklarer Jesper Maack.
Generelt vil færgerne ikke sejle ud, hvis der mangler et gps-signal til navigationssystemerne.
Men hvis færgerne er til havs, og signalet forsvinder, vil det ifølge Jesper Maack ikke føre til en afbrydelse af sejladsen.
- Det er nødvendigt at have den ekstra sikkerhed, siger han og tilføjer:
Det betyder, at vi i en situation, hvor gps-systemet ikke virker i en situation hvor vi er på havet i hårdt vejr alligevel kan finde i havn. Det er procedurer, der efterfølgende er godkendt af Søfartsstyrelsen.