Det skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.
Det betyder, at projektet med at konvertere cirka 2.500 ejendomme i det sydlige Odsherred fra naturgas til fjernvarme nu sættes på pause.
Det gælder også det igangværende anlægsarbejde i Vallekilde og Hørve og de udestående projekter i Fårevejle og Asnæs.
- Vores foreløbige undersøgelser af økonomien i Odsherred Varme A/S har desværre vist, at vi ikke på forsvarlig vis kan fortsætte arbejdet med at udbygge fjernvarmenettet som planlagt, siger Mathias Hansen, der er bestyrelsesformand i Odsherred Forsyning A/S i pressemeddelelsen.
Suspenderingen skyldes, at anlægsomkostningerne er steget fra 950 millioner kroner til 1,6 millarder kroner på grund af alvorlige fejlberegninger fra selskabets tidligere økonomidirektør.
Det vil heller ikke være muligt at tilslutte nye kunder i det nordlige Odsherred.