Sådan er rettighederne for ordblinde i folkeskolen

Der er stor usikkerhed om, hvilke rettigheder ordblinde elever har i forbindelse med deres skolegang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er stor usikkerhed om, hvad en elev med funktionsnedsættelse som eksempelvis ordblindhed har krav på af hjælp.

Sådan lyder det fra Ordblindeforeningen.

Læs også
Svigt af ordblinde børn: 16-årige Noah læser som et barn i 4. klasse
Læs også
Svigt af ordblinde børn: 16-årige Noah læser som et barn i 4. klasse

- Der er usikkerhed om, hvad der må anvendes, og hvor meget tid man må bruge, og hvordan man kan kompensere for ordblindhed uden at stille den ordblinde elev bedre end de øvrige i klassen, siger Morens Schmidt, der er formand i foreningen.

Artiklen fortsætter under videoen.

I Slagelse har familien Thielemann klaget over, at deres ordblinde søn ikke har fået tilstrækkelig hjælp i folkeskolen.

Kan få hjælpemidler og ekstra tid

Elever, der er testet ordblind med Undervisningsministeriets nationale ordblindetest, kan siges at have en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed.

Ifølge en vejledning fra Undervisningsministeriet har man først og fremmest krav på at få taget en ordblindetest, hvis man som forælder har mistanke om, at ens barn er ordblind. Dog er det op til den enkelte skoleleder, hvordan og hvorledes der skal kompenseres.

Læs også
Svigt af ordblinde: Christians skole havde ikke ressourcer til en støttelærer
Læs også
Svigt af ordblinde: Christians skole havde ikke ressourcer til en støttelærer

Desuden skal eleven ifølge vejledningen have en funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at eleven kan fungere på lige fod med sine klassekammerater.

Artiklen fortsætter under videoen.

Christian Storm fra Sakskøbing er ordblind og har fået masser af støttetimer i folkeskolen. Men kvaliteten var ikke god nok, slår Klagenævn fast.

Af vejledningen fremgår det, at de særlige krav kan omfatte følgende:

  • Prøvens form og rammer
  • Brug af hjælpemidler
  • Tildeling af ekstra tid
  • Fravigelse af krav om en prøve aflægges som en gruppeprøve
  • Ændring af opgaven

Prøvens form og rammer

En elev med funktionsnedsættelse kan få stillet en anderledes prøve, dog må prøvens mål og sværhedsgrad ikke ændres. Såfremt en del af prøvestoffet må udelades, skal det altså i videst muligt omfang erstattes med andet, der lever op til samme mål og samme sværhedsgrad.

Brug af hjælpemidler

Man kan som elev med en funktionsnedsættelse kompenseres i form af it-kompenserende hjælpemidler. Eksempelvis kan en ordblind elev kompenseres for digital oplæsning, hvor eleven får læst opgaveformuleringen højt. Her skal elevens faglærere informeres om den enkelte elevs vanskeligheder, så vedkommen har mulighed for at benytte hjælpemidlet på de områder, det er relevant, ligesom eleven skal modtage undervisning i en grad, så eleven kan gå til prøve med de hjælpemidler, det er besluttet, eleven må anvende.

Ordblindhed
Læs også
Forstander på ordblindeefterskole: Skoler vil ikke acceptere ordblinde børn
Ordblindhed
Læs også
Forstander på ordblindeefterskole: Skoler vil ikke acceptere ordblinde børn

Tildeling af ekstra tid

En elev med funktionsnedsættelse kan få tildelt ekstra forberedelsestid til en prøve eller få forlænget prøven. Også her skal den forlængede prøvetid vurderes efter den enkelte elevs funktionsnedsættelse. Man kan eksempelvis få op til 15 minutters forlænget prøvetid i læsning, og ved mundtlige prøver kan få op til 50% ekstra prøvetid.

Fravigelse af krav om en prøve aflægges som en gruppeprøve

En elev med funktionsnedsættelse, der skal til en gruppeprøve, kan i stedet tilrettelægges som en individuel prøve, men det er op til skolens leder at beslutte.

En elev med funktionsnedsættelse kan helt fritages fra en prøve, hvis man eksempelvis har svære generelle indlæringsvanskeligheder.

Hele Undervisningsministeriets vejledning "Prøve på særlige vilkår og fritagelse" kan læses her.


Nyhedsoverblik