Enigt regionsråd går efter nye skinner til Østbanen - nu starter arbejdet

Pendlerne på Østbanen kan se frem til nye skinner om to år. Inden da skal der findes 500 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kortene var så godt som givet på forhånd, da regionsrådet onsdag enstemmigt valgte at gå med skinneløsningen fremfor særlige BRT-busser på den nedslidte Østbane, der forbinder Køge med henholdsvis Faxe og Stevns kommuner.

quote Det her handler om, ikke at få for mange over i biler

Heino Knudsen (S) regionsrådsformand, Region Sjælland

For to dage siden var det et lige så enigt forretningsudvalg, der sendte sin indstilling til regionsrådet, hvor BRT-busserne blev lagt i mølposen.

Alt for mange ubekendte, lang anlægsfase og tilmed længere rejsetid vandt over en potentiel billigere drift med BRT-busser, som for få måneder siden blev præsenteret som en mulig løsning.

Dagens beslutning betyder, at der definitivt vil komme nye skinner på Østbanen, hvis og såfremt at Region Sjælland får overbevist Christiansborg-politikerne om at stille 500 millioner kroner til rådighed, som er prisen for nye skinner. For som regionsrådsformand Heino Knudsen (S) lod forstå på dagens regionsrådsmøde:

- Vi har gode lånemuligheder, men det er økonomiloftet, der er udfordringen, sagde han.

Netop den gældende økonomiaftale for lokalbanerne er ifølge regionsrådsformanden ikke gearet til en skinnerenovering. Indtil videre har regeringens transportminister, Benny Engelbrecht (S), dog afvist at træde til med penge til den nedslidte Østbane, som løber fra Køge i nord sydpå til Rødvig og Faxe.

Sådan her kunne Østbanen have set ud i fremtiden. Men det har et enigt regionsråd takket nej til.

Men flere transportordførere på Christiansborg har vist forståelse for dette synspunkt med et løfte om at finde penge til Østbanen i statsligt regi ved at tilføre regionen flere midler.

Østbanen
Læs også
Østbanen:
Venstre klar med økonomisk tilskud - men kun til busser
Østbanen
Læs også
Østbanen:
Venstre klar med økonomisk tilskud - men kun til busser

- Jeg kan ikke forestille mig, der er politikere på Christiansborg, som vil være med til at lukke Østbanen, sagde Heino Knudsen på det netop afsluttede punkt i regionsrådet.

Østbanen lukker 

Også anklagerne om, at regionen ikke har været sin opgave voksen med at holde banen ved lige, fik også et par ord med på vejen:

- Det her handler om, ikke at få for mange over i biler. Og hvis man sammenligner Østbanen med biler, så selvom man kører den til service, som man skal, vil bilen på tidspunkt være slidt op, sagde Heino Knudsen.

quote Det er ikke den endelige løsning. Vi skal holde Christiansborg-politikerne i øerne

Jacob Jensen (V), regionsrådsmedlem, Region Sjælland

Samme budskab var fremme tilbage i december, da Region Sjælland på en større charmeoffensiv inviterede pendlerne på Østbanen til møde i Hårlev Forsamlingshus.

Borgermøde Hårlev Østbane
Læs også
Borgermøde om Østbanen – kroen i Hårlev var proppet som morgentoget
Borgermøde Hårlev Østbane
Læs også
Borgermøde om Østbanen – kroen i Hårlev var proppet som morgentoget

Kører alt på skinner for regionen, kan pendlerne se frem til en ny Østbane om to år. I denne periode vil banen være lukket i 12 uger, imens der lægges nye skinner. Alt den resterende tid er forberedelse og projektering.

Nu venter arbejdet

Selvom der blev sagt tillykke med dagens beslutning, så mindede Jacob Jensen (V), der også sidder i Folketinget, venligt om, at der netop er tale om beslutning og ikke en endelig løsning.

I december blev hastigheden på Østbanen sat ned til 75 kilometer i timen, fordi skinnerne er tyndslidte.
I december blev hastigheden på Østbanen sat ned til 75 kilometer i timen, fordi skinnerne er tyndslidte. Foto: Toke Grøndahl - TV ØST

- Vi har været fornuftige og sat 30 millioner kroner af til projekteringen, så vi allerede nu kan gå i gang, men det er ikke den endelige løsning. Vi skal holde Christiansborg-politikerne i øerne, lød det fra regionsrådets 2. næstformand.

Jacob Jensen foreslår derfor at skifte tiggergangen hos transportordførende ud med en lobbyindsats hos finansordførerne for at få ændret på det helt grundlæggende krav, der gælder, om at det er regionerne, som skal vedligeholde lokalbanerne.

quote Jeg er ekstremt glad for, at Region Sjælland ikke blev den snebold, der startede lavinen

Lars Folmann (DF), regionsrådsmedlem, Region Sjælland

En lignende tanke om at skabe en mere sikker fremtid for finansieringen af nye skinner på lokalbanerne, som man finder to yderligere to strækninger af i Region Sjælland, lagde også Lars Folmann fra Dansk Folkeparti frem.

- Jeg er ekstremt glad for, at Region Sjælland ikke blev den snebold, der startede lavinen. For vi er ikke den eneste region med lokalbaner, sagde han og tilføjede:

- Jeg så gerne, at Banedanmark får overdraget ansvaret for skinnerne, så man undgår lignende situationer i fremtiden, som den aktuelle på Østbanen.

Jacob Jensen (V) vil arbejde for at der helt generelt bliver ændret ved den model, som penge til vedligehold af lokalbaner tildeles regionerne.
Jacob Jensen (V) vil arbejde for at der helt generelt bliver ændret ved den model, som penge til vedligehold af lokalbaner tildeles regionerne. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Historikken i Østbanens aktuelle tilstand går langt tilbage, faktisk helt tilbage til 1980’erne, hvor de aktuelle skinner blev lagt, der som alt andet har en begrænset levetid. Godt 30 år senere er skinnerne i dag nedslidte og i december 2019 blev togenes hastighed sat ned for at skåne skinnerne.

Bus-løsning blev undersøgt

Godt en måned forinden havde regionsrådet vedtaget en igangsættelse af forberedelserne til en skinnerenovering.

Læs også
Første arbejdsdag med ny køreplan - pendlere er frustrerede over længere rejsetid på nedslidt Østbane
Læs også
Første arbejdsdag med ny køreplan - pendlere er frustrerede over længere rejsetid på nedslidt Østbane

Men Region Sjælland mangler penge, når det handler om en udskrivning til nye skinner, der skønnes at koste 500 millioner kroner.

Derfor blev der i samarbejde med Transportministeriet indledt en undersøgelse af en særlig el-busløsning, hvor busserne kører i egne baner med op til 80 kilometer i timen, kaldet BRT, Bus Rapid Transit.

I samme ombæring blev også skinnerenoveringen undersøgt - en analyse der endte med at sænke den forventede anlægspris for skinnerne fra 660 millioner kroner til godt 500 millioner kroner.

Det vakte opsigt blandt særligt pendlerne, da BRT-busserne kom på tale. Siden har regionsrådsformand Heino Knudsen (S) - der her sidder yderst til venstre, gjort det klart, at tog er den eneste rigtige løsning for Østbanen.
Det vakte opsigt blandt særligt pendlerne, da BRT-busserne kom på tale. Siden har regionsrådsformand Heino Knudsen (S) - der her sidder yderst til venstre, gjort det klart, at tog er den eneste rigtige løsning for Østbanen.

Etableringen af en sådan busløsning er både dyrere og længerevarende end nye togskinner, fremgår det af undersøgelsen. Men over en 25-års tidshorisont vinder busserne på driften med et årligt tilskudsbehov på 54-57 millioner kroner over jernbanedriften, der fordrer 79 millioner kroner i årligt tilskudsbehov.

quote Skal vi vente seks år på en løsning, er Østbanen smuldret væk

Heino Knudsen (S) regionsrådsformand, Region Sjælland

Det er særligt udsigten til, at nye togskinner vil være klar allerede i 2022 mod cirka seks års etableringsperiode for en BRT-løsning, der har gjort skinnerne til det rette valg for Østbanens fremtid for regionsrådets politikere.

- Skal vi vente seks år på en løsning, er Østbanen smuldret væk, og det kan vi ikke byde vores over en million pendlere om året, sagde regionsrådsformanden tidligere på ugen.

Samme budskab har været vigtig for Venstre, der sammen med de øvrige partier støtter op om indstillingen til regionsrådet.

Østbanen
Læs også
Dropper busser på Østbanen - vil sende regning på halv miliard for nye skinner til staten
Østbanen
Læs også
Dropper busser på Østbanen - vil sende regning på halv miliard for nye skinner til staten

- Rejsetiden skulle ikke være dårligere, og der skal være en komfort ved toget, som er alt andet lige bedre end busløsningen og tidsperspektivet: Det vil tage seks år at bygge BRT-løsningen. Det kan vi ikke lade de folk, der bruger banen dagligt, vente på, sagde Jacob Jensen, 2. næstformand i Region Sjælland tidligere på ugen til TV2 ØST.

Lykkes det at skaffe pengene til skinnerenoveringen, vil togene på Østbanen – der på grund af skinnernes tilstand kører med nedsat fart – være oppe i fuldt tempo om to år.


Nyhedsoverblik