Brystkræft kan være en farlig sygdom, men hvis det opdages tidligt, så kan man som regel slippe for yderligere ubehageligheder.
Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at kvinder både deltager i screeningerne for brystkræft og også selv holder øje med, om brysterne forandrer sig.
Det skriver organisationen på deres hjemmeside.
Hvert år rammes op mod 5.000 kvinder af brystkræft i Danmark. Her er, hvad du selv skal være opmærksom på:
Artiklen fortsætter under grafikken:
Grafik: Lonni Christiansen
Rammer især kvinder over 30 år
Generelt bør kvinder være opmærksomme på deres krop og vide, hvordan brysterne føles – også alt efter, hvor man er henne i sin menstruationscyklus, og hvordan ens alder kan påvirke.
Det er især kvinder over 30 år, der rammes af brystkræft – men alle kvinder kan i princippet blive ramt, og derfor er det vigtigt at være opmærksom, og gå til læge hvis noget forandrer sig.
Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad for en sikkerheds skyld din læge undersøge det.