Nyhedsoverblik

Hotline sikrer patienter hurtigere behandling

Et sår på foden kan ende med, at benet må amputeres. Nu får patienter, der er i farezonen, en hurtigere vej ind på sygehuset takket være en hotline og en ny form for behandling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

På ortopædkirurgisk afdeling har de opbygget et tværfagligt team af fodeksperter, der kan hjælpe de kommunale sygeplejersker, fodterapeuter og praktiserende læger med råd og hjælp til de kritiske tilfælde.

Der er 5-6 opkald til hotlinen hver dag, og mange af opkaldene resulterer i enten en akut eller en subakut tid på hospitalet.

Et fodsår lyder uskyldigt, men det kan være livstruende for patienterne. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at mellem 15 og 25 procent af alle patienter med diabetes på et tidspunkt vil udvikle et fodsår.

- Det er en usynlig sygdom, men når man får et diabetisk fodsår, så er det udtryk for en generel fremskreden sygdom i kroppen. Statistikkerne viser, at der er en kæmpe overdødelighed. Man er i en gruppe, der samlet set har en lige så stor dødelighed som ved kræft, fortæller Anna Kathrine Pramming, der er leder af fod-ankel sektionen på ortopædkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge.

Læs også
Diabetiker fik amputeret tæer på grund af sår
Læs også
Diabetiker fik amputeret tæer på grund af sår