Regeringen har afsat to milliarder kroner frem til 2024 for at komme akutte problemer i sundhedsvæsenet til livs - heriblandt at få ventelisterne på sygehusene markant ned.
Torsdag præsenterede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde indholdet i akutplanen på et doorstep i ministeriet.
- Jeg bliver helt forpustet og meget bekymret, lyder det fra Anne Marie Holst Sommer, som er kredsforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.
Anne Marie Holst Sommer fortæller, at hun i første omgang undrede sig over, hvor fokusset på personalet var, da hun onsdag aften læste sig ned i den akutplan, der nu er blevet præsenteret.
- Den handler meget om nedbringelse af ventelister og øget produktion, som er meget fint på papiret. Men når jeg kigger på de to ting, tænker jeg, at plejepersonalet og sygeplejerskerne har løbet stærkt længe nu, og at der ikke er mere at give af. Til sidst kollapser man, fortæller hun.
Ny 72-timers garanti
Som en del af akutplanen fremgår det, at flere ansatte på hospitalerne fremover skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter. Også på de afdelinger, hvor man ikke har vagtarbejde i dag.
Desuden skal alle regioner inden udgangen af 2023 implementere en ordning med 72-timers behandlingsansvar. Det skal mindske genindlæggelser og sikre bedre forløb for patienterne.
- Men der er ingen fastholdelsesbonus. Der er kun gulerod for enden, som man kan få, hvis man løber hurtigere, lyder det fra Anne Marie Holst Sommer.
I den modsatte lejr glæder regionsrådsformand Heino Knudsen (S) over den nye akutplan.
- Jeg er overordnet set meget glad for den akutpakke, der nu er aftalt. Det er helt afgørende for vores mål om at få ventelisterne ned. Både for patienterne og de ansatte, siger han og fortsætter:
- Det er afgørende, at der er økonomi med i aftalen, og så er jeg glad for, at der er mange forskellige indsatser, som vi sætter fokus på. Lige fra afhjælpning af bemanding til robusthed af akutmodtagelser. Det er også vigtigt, at planen løber to år, lyder det fra Heino Knudsen.
Fortsat regionale problemer
Kredsformand Anne Marie Holst Sommer glæder sig mest over, at man i akutplanen har lagt op til, at der skal uddannes 20 procent flere specialsygeplejersker i 2023 i forhold til 2019.
Hun anerkender, at flere specialsygeplejersker kan være nyttigt i forbindelse med operationer.
- Men hvad så bagefter? Patientforløbet er ikke færdigt. Der er opvågning, genoptræning, hjemmepleje. Vi bliver nødt til at se på dem, der overtager opgaven efterfølgende, siger Anne Marie Holst Sommer.
Ifølge regionsrådsformanden vil akutplanen ikke gøre op med Region Sjællands udfordringer.
- Denne her aftale gør ikke, at rekrutteringsproblemer eksempelvis forsvinder som dug for solen. Det er stadig den helt store opgave. Det løser aftalen ikke, men den tager nogle af de rigtige skridt, lyder det fra Heino Knudsen.
Anne Marie Holst Sommer ærgrer sig over, at netop Region Sjælland ikke har fået flere midler.
- Vi er meget mere presset i vores region, så jeg bliver meget bekymret over, om man har tænkt sig at afsætte flere midler til Region Sjælland. Det er så hårdt presset derude. De kan ikke løbe stærkere. Så hvordan kan alle de her nye tiltag i akutplanen lade sig gøre?, spørger hun retorisk.
Regionsrådsformand Heino Knudsen havde ikke forventet, at der ville være penge specifikt mærket til Region Sjælland, da det er en akutplan for hele landet, som regeringen har vedtaget.
- Jeg er enig med Anne Marie Holst Sommer i, at aftalen ikke løser uligheden i Danmark, og det skal vi arbejde videre med i regionen, for det skal løses permanent, slutter Heino Knudsen (S).
