Regeringen fremlagde i dag en sundhedspakke til 5 milliarder kroner. Den indeholder blandt andet penge til en såkaldt nu-og-her indsats, og samtidig prioriterer regeringen midler til udvikling og implementering af en ny kræftplan, der fra 2025 skal sikre 600 millioner kroner om året til kræftbehandling.
På trods af at der nu bliver tilført flere penge til kræftområdet, er der ikke begejstring hos Brystkræftforeningen.
- Det er uambitiøst, og beløbene er små i forhold til, hvad vi bruger på alle andre områder som eksempelvis forsvaret, siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen.
Anja Skjoldborg Hansen mener blandt andet, at der skal flere penge på bordet til at tage nye typer af behandling og ny medicin i brug på kræftbehandlingsområdet, ikke blot indenfor brystkræft, men indenfor alle kræftområder. Det drejer sig om medicin, som Medicinrådet skal godkende.
- Men her oplever vi, at Medicinrådet smækker kassen i, også over for medicin som man bruger i andre europæiske lande. Og det skyldes jo, at vi er rigtig mange, der har brystkræft, og hvis vi kan overleve to år længere, så bliver det jo dyrt, men det bør vi prioritere, siger hun.
Grundlæggende rettigheder
Den nu-og-her-indsats, som regeringen lægger op til, er på 400 millioner i år og næste år. Pengene skal dedikeres til de akutte problemer, der er på kræftområdet.
- Det er grundlæggende patientrettigheder, og de maksimale ventetider skal overholdes. Derfor vil vi have en meget tættere overvågning, for det er forudsætningen for, at vi kan handle, sagde Sundhedsminister Sophie Løhde (V) på pressemødet på Rigshospitalet i dag, hvor sundhedspakken blev fremlagt.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun 3 ud af 4 kræftpatienter bliver behandlet til tiden. Det er det laveste tal nogensinde, viser den nye årsrapport.
Samlet set gennemførte regionerne sidste år 79 procent af alle kræftpakkeforløb inden for den lægeligt begrundede maksimale forløbstid. Året før, altså i 2021, var tallet 81 procent.
Store forskelle
Der er store forskelle fra region til region. I Region Nordjylland blev 74 procent af alle kræftpakkeforløb gennemført til tiden sidste år. I Region Sjælland var det kun 65 procent af forløbene.
Særligt på brystkræft og lungekræftområdet er Region Sjælland udfordret. Kun 46 procent af operationerne for brystkræft blev gennemført til tiden. Forløbet med operationer for lungekræft var 38 procent.
På Sjællands Universitetshospital, der blandt andet står for behandlingen af bryst- og lungekræft, er man dog ikke sikre på, at de penge, der nu er på vej, er en løsning.
- Vi er meget udfordrede af, at vi ikke kan skaffe de speciallæger, vi skal bruge. Vi har midlerne, men eksempelvis så er mammaradiologerne en stor mangelvare, fortæller Morten Ziebel, der er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital.
- Vi forsøger at skaffe konsulenter, der kan hjælpe på må og få, men der er en stor ulighed i hvor mange speciallæger, der er, fordelt rundt om i landet. Så for mig at se hjælper de mange penge ikke, det handler mere om, at vi skal sætte os ned og prioritere og drøfte, hvordan det antal læger, der er, kan fordeles mere ligeligt, siger han.
Regeringens fokus på netop kræftområdet kommer ovenpå kræftskandalesagen fra Aarhus Universitetshospital. Tilbage i marts i år kom det frem, at Aarhus Universitetshospital prioriterede sin økonomi over patienternes ret til behandling, blandt andet i udlandet. Sagen kostede efterfølgende to direktører på sygehuset jobbet.
I Danmark bliver patienter med begrundet mistanke om kræft tilbudt et såkaldt pakkeforløb, der skal sikre udredning og behandling indenfor kort tid, typisk en måned. Det er de årlige og kvartalsvise monitoreringer over pakkeforløbene på kræftområdet, der altså viser, at det kniber med at overholde ventetiderne.