Han har tabt 30 kilo, og der er nogle ting, som han ikke længere kan.
- Jeg kan ikke køre bil, og jeg kan ikke læse bøger, fordi jeg har fået skader på mit synscenter. Men jeg synes, at jeg har et godt liv, fortæller Søren Hyrup, der bor i Langebæk på Sydsjælland.
Jeg ønskede, at min kone kunne få fred, for jeg var ikke noget værd
Men der var et tidspunkt, hvor Søren Hyrup ikke følte, at han kunne holde livet ud.
- Jeg ville ikke være til så meget bøvl og bavl for familien og min kone. Jeg ønskede, at min kone kunne få fred, for jeg var ikke noget værd, fortæller han.
Sørens hustru accepterede ønsket, selv om det var sorgfuldt.
- Jeg svarede ham selvfølgelig, at det var hans valg. Det er hans liv, men jeg sagde også, at jeg er frygtelig ked af, at vi ikke skal være sammen mere. Tårerne løb og løb, fortæller Charlotte Holten, der har været gift med Søren i 26 år.
Fik følgesygdomme
Forud var gået et langt og opslidende sygdomsforløb.
Søren Hyrup var syg af modermærkekræft og igennem flere behandlinger med immunterapi. Oveni fik han alle de følgesygdomme, man kan få af behandlingen.
Helt afkræftet blev han indlagt på Svanevig Hospice i Bandholm på Lolland.
- Jeg sagde til min kone, at hvis det her skal fortsætte, så vil jeg meget hellere herfra. Jeg var meget smertepræget, jeg fik meget smertestillende medicin og var overdækket med plastre, og det syntes jeg ikke, at jeg kunne byde mig selv, fortæller han.
Som lovgivningen er i dag, er det ulovligt at hjælpe mennesker med at dø, og derfor kunne man ikke opfylde Søren Hyrups ønske, men i stedet lindre og give omsorg.
Hen over julen i 2022 tog familien flere gode samtaler om de gode tider, de havde haft sammen, og om de valg Søren Hyrup havde truffet undervejs i livet.
Og så skete der noget, der fik hele situationen til at ændre sig.
For kombinationen af smertelindringen og omsorgen, og at han fik at vide, at han skulle have et barnebarn, betød, at Søren Hyrup genvandt viljen og håbet.
- Min søn skulle have barn med sin søde kæreste, og jeg ville jo gerne opleve mit tredje barnebarn. Og så tog fanden ved mig. Så ville jeg kæmpe for at leve videre, og jeg begyndte at sætte mål, fortæller han.
Hvad er aktiv dødshjælp?
Der findes to former for dødshjælp
I den ene model medvirker en læge til, at et andet menneske dør. Det kaldes aktiv dødshjælp.
Ved assisteret selvmord tager patienten sit eget liv, efter at en læge har udskrevet en dødbringende medicin.
I Europa er det muligt at få aktiv dødshjælp i Belgien, Luxembourg, Holland og Spanien.
I Schweiz er aktiv dødshjælp ikke tilladt, i stedet bruges assisteret selvmord.
På Svanevig Hospice ser man hver dag mennesker, der er tæt på at afslutte livet. Men der er også mennesker, der, når de får den rette indsats, får det bedre. Søren er et godt eksempel.
- Det er tit svært at vide, hvilken vej det går. Hvis Søren havde været helt opgivende, ville kroppen måske ikke have kunnet mere. Men vi oplever, at folk blomstrer op igen, fortæller Michael Halder, der er overlæge på Svanevig Hospice.
Det mener de i Udvalget for en mere værdig død
Udvalget for en mere værdig død har netop på Folkemødet på Bornholm præsenteret sine indledende tanker om, hvordan uhelbredeligt syge mennesker skal kunne afslutte livet.
De fremlagde forskellige tanker / modeller til den praksis, der er i Danmark i dag:
En af dem går på bedre og mere smertelindrende behandling til alle terminalt syge patienter
En anden går på at terminalt syge skal kunne få udskrevet dødelig medicin, som de selv tager
En tredje model peger på, at personer efter radikale permanente fysiske livsforandringer skal kunne få afsluttet livet af den person, der er givet fuldmagt til
Derfor er man på Svanevig Hospice imod aktiv dødshjælp. For det kan betyde, at mange vil komme i klemme, at man ikke kan genvinde sin livsappetit og fortryde som Søren Hyrup gjorde.
- Der kan være 100 eller tusindvis i samme situation som Søren, som bare ville blive taget ind i den ordning og så forsvinde, fordi det er en nem vej at gå. Og det skal man beskytte de fleste imod, siger Michael Halder.
I Europa er det muligt at få aktiv dødshjælp i blandt andet Holland. Her viser tal, at flere og flere får hjælp til aktiv dødshjælp. I 2022 drejede det sig om næsten 9000 mennesker.
- Når det først er indført, så vænner man sig til det. Så er det normalt. Der sker et skred, og der en fare for en glidebane, hvor flere og flere vælger eller føler sig pressede til at vælge den løsning, mener Michael Halder.
Ifølge Michael Halder er det paradoksalt, at vi diskuterer aktiv dødshjælp fremfor at diskutere, at systemet på den ene side sætter alt ind for at behandle en patient, men ikke længere prioriterer omsorgen i plejen på sygehusene og på plejehjemmene.
- Som læger skal vi på den ene side yde det maksimale og bruge alt, hvad vi har for at holde fast i et liv. På den anden side kan vi ikke rumme, at nogle er svage og syge, siger Michael Halder.
Kræften er i bero
Efter tre måneders indlæggelse på Svanevig Hospice, blev Søren Hyrup udskrevet. Kræften er lige nu i bero. Han er blevet farfar, og barnebarnet Clara er i dag syv måneder.
Til den seneste undersøgelse på Herlev Sygehus gav lægerne ham et håb om, at han kan være med til at fejre flere af Claras fødselsdage.
- Jeg vil meget gerne have, at mit lille barnebarn, som er syv måneder i dag, ville kunne huske sin farfar, og det kræver, at jeg bliver noget ældre, for de små husker ikke andet, end hvad de bliver fortalt. Så jeg vil gerne se hende blive fem år, siger Søren Hyrup.
Udvalget for en mere værdig død
I oktober 2023 kom Det Etiske Råd med sin anbefaling, når det gælder aktiv dødshjælp i Danmark. Rådet mener, at aktiv dødshjælp skal forblive ulovligt herhjemme. 16 medlemmer i rådet er imod – 1 medlem er for.
Årsagen er, at Det Etiske Råd, ikke mener, at det er muligt at få en lovgivning, der kan beskytte de mest sårbare i samfundet.
Efter Det Etiske Råds stillingtagen, nedsatte regeringen Udvalget for en mere værdig død.
I udvalgets kommissorie, står der bl.a. at formålet med udvalget er at starte en samtale med danskerne om en mere værdig død.
Udvalget skal afslutte sit arbejde med et refleksionsoplæg til regeringen i slutningen af 2024.
Hjemme hos familien i Langebæk betyder hele Sørens historie, at debatten om aktiv dødshjælp har fået et bredere perspektiv.
- Jeg er ikke sort-hvid. Det er meget individuelt, om det er dét, der skal til. På det tidspunkt, hvor Søren taler om, at det ville være okay at komme herfra, i den situation havde jeg accepteret det. Men jeg er glad for, at man ikke bare kunne aflive Søren. Men på det tidspunkt kunne vi ikke vide, at Søren havde de kræfter i sig. At han var så sej og så stærk, siger Charlotte Holten.
- Jeg er glad for, at aktiv dødshjælp ikke er vedtaget endnu, for så havde jeg ikke været her. Så jeg mener ikke, at man skal have lov til at komme herfra, bare fordi man selv ønsker det. Der skal virkelig være nogle vægtige grunde, der skal være nogle specialister, der skal afgøre, om man er egnet, siger Søren Hyrup.