Sundhedsstyrelsen: Brugen af tvang i psykiatrien er fortsat alt for høj

Flere patienter i Region Sjællands Psykiatri bliver tvangsindlagt, fastholdt eller får medicin med tvang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I 2021 var 3809 mennesker i Region Sjælland indlagt i psykiatrien. Heraf blev 847 udsat for en eller flere former for tvang som at blive tvangsindlagt, tvangstilbageholdt, bæltefikseret, fastholdt eller få akut beroligende medicin med tvang.

Mens antallet af bæltefikseringer og tvangstilbageholdelser falder i Region Sjælland, så stiger brugen af tvangsindlæggelser, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang.

- Det er vi ikke tilfredse med, og vi vil blive ved med at arbejde på at få de tal bragt ned. Vi vil langt hellere forebygge end ty til tvang, for vi ved, at det kan traumatisere dem, der udsættes for tvang, men det kan også traumatisere personalet. Så der er mange gode grunde til at arbejde med det her område, siger Dorthe Juul, der er vicedirektør i Psykiatrien i Region Sjælland.

- Vi vil blive ved med at arbejde på at få de tal bragt ned. Vi vil langt hellere forebygge end ty til tvang, siger Dorthe Juul, der er vicedirektør i Psykiatrien i Region Sjælland.
- Vi vil blive ved med at arbejde på at få de tal bragt ned. Vi vil langt hellere forebygge end ty til tvang, siger Dorthe Juul, der er vicedirektør i Psykiatrien i Region Sjælland. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Manglende kapacitet og rammer

I Region Sjælland er antallet af fastholdelser pr. 100.000 borgere steget fra 44 i 2011 til 229 i 2021, og antallet af gange, der er givet beroligende medicin med tvang, er steget fra 75 til 240 pr. 100.000 borgere. Også antallet af tvangsindlæggelser er steget. I 2011 blev 56 pr. 100.000 borgere, tvangsindlagt, tallet er i 2021 steget til 68.

Tallene stammer fra Sundhedsstyrelsens nye rapport om monitorering af tvang for perioden 1. januar til 31. december 2021. At brugen af tvang i psykiatrien fortsat er høj, ikke bare i Region Sjælland, men i hele Danmark, bekymrer Sundhedsstyrelsen.

- Den samlede anvendelse af tvang er fortsat for høj. Det fortæller om en psykiatri, der ikke har den kapacitet og de rammer, der skal til, for at sikre tilstrækkelig kvalitet og en målrettet indsats. Tvang opleves enormt indgribende af det enkelte menneske, som udsættes for den. Vi er inde og røre ved nogle fundamentale menneskerettigheder, som for eksempel retten til personlig frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet, siger Agnethe Vale Nielsen, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Læs også
Kram, bamser og rolige stemmer erstatter tvang: - De ser mig som et menneske og ikke en diagnose
Læs også
Kram, bamser og rolige stemmer erstatter tvang: - De ser mig som et menneske og ikke en diagnose

Også i SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, er man bekymrede over udviklingen.

- Jeg oplever, at det er så svært at få hjælp og blive indlagt i dag, så man er meget dårlig, og det når at eskalere så meget, at tvang bliver en del af indlæggelsen. Der er simpelthen ikke plads og kapacitet til at give den hjælp, der er behov for. Jeg hører om mennesker, som fortæller, at så skal jeg bare stå og banke hovedet ind i en dør, så skal jeg nok få hjælp. De ender med at blive selvskadende, fordi de tænker, at så må jeg da få hjælp, siger Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed.

Selvskadende adfærd kan føre til tvang

I Psykiatrien i Region Sjælland har ledelsen analyseret tallene for at få en forståelse af hvilke situationer, der fører til tvang.

- Dét, vi kan se, er, at der er en del af vores patienter, der er så selvskadende, at personalet er nødt til at gribe ind. Det er svært syge patienter, der gentagne gange kommer ud i en situation, hvor vi i desperation er nødt til at gribe ind, fortæller Dorthe Juul.

- Det er så svært at få hjælp, at jeg hører om mennesker, der ender med at blive selvskadende, fordi de tænker, at så må jeg da få hjælp, fortæller Mia Kristina Hansen, formand i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
- Det er så svært at få hjælp, at jeg hører om mennesker, der ender med at blive selvskadende, fordi de tænker, at så må jeg da få hjælp, fortæller Mia Kristina Hansen, formand i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed Foto: Mahmoud Al-Tamir - TV2 ØST

Også børn og unge udsættes for tvang. I Region Sjælland er antallet af tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere steget de sidste par år, fra 30 i 2019 til knap 40 i 2021.

- Mange får ambulant behandling, men nogen er meget syge og må indlægges, og her kan svær selvskade også være et stort problem, siger Dorthe Juul.

-  Vi ved faktisk ikke, hvorfor flere bliver henvist. Vi tror, at det skyldes mange forskellige årsager, men vi kan se, at trivslen halter blandt de unge, siger Dorthe Juul.

Læs også
Flere psykisk syge bliver udsat for tvang: - Det har reddet mit liv, men det har også ødelagt det
Læs også
Flere psykisk syge bliver udsat for tvang: - Det har reddet mit liv, men det har også ødelagt det

En svær kurve at knække

I Region Sjælland har medarbejdere og ledere i Psykiatrien i en lang årrække arbejdet med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, nogle steder med betydelig mere held end andre, men samlet set er det ifølge Dorthe Juul en kurve, der er svær at knække.

- Vi har haft mange tiltag i gang. Nu arbejder vi bl.a. på en ny tilgang til, hvordan vi kan hjælpe de her meget selvskadende mennesker. Vi skal hjælpe dem til at lære, at der er andre handlemuligheder, og vi skal blive bedre til at forebygge situationerne med tvang, sommetider op til flere dage i forvejen. Det er en helt anden terapeutisk tilgang, fortæller Dorthe Juul.

Sundhedsstyrelsen anerkender, at der bliver arbejdet med forebyggelse af tvang. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at opgaven med at forebygge tvang bliver taget seriøst. Der bliver gjort et stort arbejde mange steder, men det er desværre ikke nok. Vi ved faktisk en del om, hvad der virker, når det kommer til at forebygge tvang, siger Agnethe Vale Nielsen og uddyber:

- Et stærkt samarbejde mellem kommuner og regioner om den enkelte borger,  uddannelse og ressourcer på afdelingerne. Omsorg og inddragelse af patienter og pårørende, så konfliktfyldte situationer håndteres på den bedste måde. Og så en øverste ledelse, der prioriterer opgaven og viser vejen for de andre ledelseslag, så den nødvendige kulturforandring kommer.

Mia Kristina Hansen fra SIND er enig i, at det gælder om at vise patienterne, at man kan sætte noget i stedet for at selvskade.

- Jeg tænker, at nogle meningsfulde aktiviteter er vejen frem, hvor man tager udgangspunkt i patienternes ønsker, så man ikke sidder alene med sine tanker. Det kan være at få naturen ind, tænde bål og lave bål mad, det er ikke en mirakelkur, men man kan begynde at få noget håb, så rammerne ikke bare er et koldt hospital, siger Mia Kristina Hansen. 



Nyhedsoverblik