Først den ene vej, så den anden vej og så lige et par dages tænkepause.
Sådan har det været for Dansk Folkeparti i Region Sjælland, som på valgnatten besluttede at støtte Socialdemokratiets Heino Knudsen som formand. En uge senere - i tirsdags - sprang de nemlig fra igen, da der var forlydender om, at Enhedslisten gerne ville have halalkød på menukortet på regionens sygehuse og informationsmateriale på arabisk.
Enhedslisten afviste pure, at førnævnte skulle være et krav til konstitueringsaftalen fra deres side, men de blev alligevel smidt ud af konstitueringsaftalen, og Dansk Folkeparti besluttede sig for at tage en tænkepause for at finde ud af, om de fortsat kunne støtte Heino Knudsen.
Det har de så besluttet sig for på et gruppemøde i dag, og svaret var klar. Dansk Folkeparti vil fortsat hellere have Heino Knudsen som regionsrådsformand frem for Venstres Jacob Jensen.
Valget faldt på Heino
Kort efter beslutningen var truffet, mødte TV ØST DF’s spidskandidat, Peter Jacobsen, til et kort interview om deres endelige beslutning.
Hvad har I besluttet jer for?
- Vi har på et gruppemøde i dag diskuteret vores muligheder. Skulle vi pege på Heino Knudsen, eller skulle vi pege på Jacob Jensen. Valget er faldet på Heino Knudsen.
Er I en del af konstitueringsaftalen nu?
- Ja, det er vi.
Og det bliver I ved med at være?
- Ja, det bliver vi ved med at være.
Hvorfor skulle vi have det her lange forløb?
- Det skulle vi, fordi Enhedslisten kom med de der meget markante udmeldinger. Det gav anledning til, at vi lige skulle diskutere, om vi var det rigtige sted. Det skulle vi bruge nogle dage på.
Kom de udmeldinger bag på jer?
- Ja, det gjorde de. For det var nogle andre ting, vi havde diskuteret. Inden vi er færdige med at lave hele konstitueringsaftalen færdig, så kommer der så markante udmeldinger fra Enhedslisten, som vi ikke kunne stå bag.
Det rette valg
Hvor meget uro har der været i din gruppe?
- Jeg synes ikke, der har været uro i min gruppe, men der har været behov for, at vi fik talt tingene igennem, efter de her udmeldinger kom fra Enhedslisten. Det brugte vi noget tid på at diskutere, hvad konsekvensen af det ville være, og konklusionen blev, at vi ikke kunne sidde i en konstitueringsgruppe med Enhedslisten.
Men de blev også smidt ud, så hvorfor gik I ikke bare tilbage og sagde, at I gerne ville være med?
De to ting krydsede jo hinanden. Der var vi nået til et punkt, hvor vi syntes, at vi var nødt til at gentænke hele forløbet og sikre os, at vi var det rigtige sted. Det er det, vi har brugt dagene på, og vi har så konkluderet, at det er vi. Vi er endt det rigtige sted.