Heino Knudsen som formand - resten af holdet glæder sig over DFs beslutning

I går blev det meldt ud, at Dansk Folkeparti atter peger på socialdemokratiets Heino Knudsen til regionsrådsformand. Og det glæder resten af holdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag valgte Dansk Folkeparti igen at pege på socialdemokraten Heino Knudsen som ny regionsrådsformand i Region Sjælland.

Dansk Folkeparti trak sin støtte til konstitueringen i tirsdags, efter Enhedslisten meldte ud, at de ønskede bedre muligheder for at få halalkød og information på arabisk på regionens sygehuse.

Heino Knudsen fyrede Enhedslisten fra aftalen, men Dansk Folkeparti har alligevel haft brug for en tænkepause.

Gitte Simoni, der er gruppeformand for Dansk Folkeparti, glæder sig over, at aftalen endnu engang er faldet på plads.

- Vi har ikke været særligt uenige. Det vigtigste for os har været at have en rigtig god proces, og vi har haft rigtig meget brug for at tale med vores bagland, siger hun.

DF: Det har gjort ondt på os

Hvor meget har Enhedslisten og deres udtalelser skabt af røre?

- Det har betydet rigtig meget for os. Det er jo kerneværdier for os. Og det har gjort rigtig ondt på os, og derfor tog vi også det valg i tirsdags at forlade konstitueringsaftalen. Det har Heino Knudsen og Socialdemokratiet så ryddet op i i mellemtiden og derfor kan vi godt være med igen, siger Gitte Simoni. 

heino5.jpg
Læs også
Heino Knudsen bliver formand: Jeg stoler 100 procent på Dansk Folkeparti
heino5.jpg
Læs også
Heino Knudsen bliver formand: Jeg stoler 100 procent på Dansk Folkeparti

Tine Boel fra SF er også tilfreds med, at der igen er en konstituering på plads. Hun har dog ikke været involveret i balladen.

- Jeg tror, jeg har nok som alle andre borgere har valgt at træde et skridt tilbage og se, hvad det er, der sker, siger hun.

Har I en aftale, der holder?

- Ja, det håber jeg. Det er jo en rigtig god aftale, så det kan jeg ikke forestille mig andet.

LA på sidelinjen

Liberal Alliances Egon Bo har stået lidt på sidelinjen under kaosset, det ramte i tirsdags.

- Jeg har ikke taget del i den del. Det er Heino Knudsen alene, der må stå for den del. Jeg er et frit menneske og jeg er også fri på den måde, at folk må, hvad de vil. Jeg vil ikke lægge bindinger på mennesker, siger han. 

170418.transfer.consolidated.01.sub_.013.jpg
Læs også
Dansk Folkeparti peger på Heino Knudsen som ny formand i Region Sjælland
170418.transfer.consolidated.01.sub_.013.jpg
Læs også
Dansk Folkeparti peger på Heino Knudsen som ny formand i Region Sjælland

Men har du selv overvejet, om du ville være en del af den her aftale, hvis det er sådan, at man godt kan indgå en aftale, og så bliver man alligevel smidt ud?

- Jeg har hele tiden været klar på at lave en aftale, hvor der var et flertal, så jeg også fik indflydelse. De sidder jo kun med et mandat, og det er vigtigt for mig at vi får lov til at præge den udvikling, der er i Region Sjælland i den rigtige retning, siger Egon Bo.

Men har du en holdning til at Enhedslisten blev smidt ud?

Nej, det har jeg ikke, siger han. 


Nyhedsoverblik